2 nye norske trawlere skal bygges i Skagen

Del på Facebook

Karstensens Skibsværft har netop landet en kontrakt på nybygning af en 83 meter lang pelagisk trawler. Skibet skal efter planen stå færdig til marts 2025.

Bygherren er det norske rederi Hargun Havfiske AS.

Ydermere har man netop offentliggjort en aftale med det norske rederi Rogne AS – ligeledes en 83 meter trawler, som forventes færdig juni 2025.

Dermed ser det ud til at strømmen af nybygninger fortsætter til værftet i Skagen på trods af en svær verdensituation med krig og inflation.

Karstensens Skibsværfts ordrebog har en værdi af over 4 milliarder kroner.

Tryk her for at læse mere om de kommende nybygninger fra værftet!

Læs også