Skagen Motionscenter holder åbent hus

Del på Facebook

Skagen Motionscenter har de seneste år bygget til og opgraderet sit træningsudstyr – og dette vil man gerne vise frem til interesserede.

Motionscentret åbnes for alle SØNDAG D. 2. OKTOBER 2022 KL. 10.00-14.00 – hvor du kan komme forbi og få en gratis træning.

Der vil være kaffe på kanden og lidt brød og snacks sponsoreret af SuperBrugsen.

Om Skagen Motionscenter:

Skagen Motionscenter er byens ældste træningshus, og det eneste som er foreningsdrevet.

Her er alle velkommen uanset alder og træningserfaring, og man prioriteret det sociale aspekt højt.

Skagen Motionscenter tilbyder mange forskellige træningsformer. Udover styrketræningsområdet råder man over et velassorteret cardioområde, hvor kalorierne kan forbrændes på blandt andet motionscykler, romaskine stairmaster og løbebånd m.v.

Der tilbydes derudover forskellige former for holdtræning – blandt andet spinning, dans og boksetræning!

Når du træder ind ad døren til Skagen Motionscenter er det første du møder butikken og caféen. Her kan du købe alverdens kosttilskud, som kan hjælpe dig godt på vej til at nå dine mål – hvad enten det måtte være større muskler eller vægttab. Der sælges også træningstøj og udstyr.

Når dagens træning er overstået kan du nyde et bad i centrets omklædningsfaciliteter.

Efter træningen går snakken og røverhistorierne ofte frem og tilbage over de runde caféborde – til en velfortjent kop kaffe. Om formiddagen nyder især de ældre medlemmer et godt socialt samvær her.

Skagen Motionscenter er åbent hver dag i tidsrummet 5-23, og du kan få glæde af alle centrets tilbud for helt ned til kun 166 kr. om måneden – det finder du ikke billigere mange andre steder.

Klik her for at læse mere om Skagen Motionscenter!

Læs også