Politiet med pressemeddelelse vedr. forsvundet Theis

Del på Facebook

En 19-årig mand blev meldt savnet til Nordjyllands Politi den 27. januar 2022 kl. 1840. Siden har politiet ledt efter den unge mand, der fredag formiddag desværre fortsat ikke er fundet. Ring 114, hvis du ser ham.

En 19-årig mand fra Skagen savnes her til formiddag fortsat, siden han torsdag aftenden 27. januar 2022 blev meldt savnet til Nordjyllands Politi. 

“Desværre har vores eftersøgningsindsats fortsat ikke båret frugt fredag formiddag. Vi leder stadig efter den 19-årige mand i Skagen med hunde og helikopter,” oplyser politikommissær Lars Jensen, Frederikshavn Politistation.

Han forklarer, at den 19-årige har forladt sin bopæl i Skagen, og at familien er bekymret for hans sindstilstand.

“Derfor vil vi meget gerne finde den 19-årige mand, og vi beder om, at man ringer til os på tlf. 114, hvis man mener at have set savnede eller har viden om, hvor han kan være,” opfordrer politikommissæren.

Han tilføjer:

“Skagen-området er lige nu vores bedste udgangspunkt for eftersøgningen i forhold til de informationer, vi har. Men vi vil gerne bede folk om at holde øjne og ører åbne bredt i Nordjylland. Vi kan ikke udelukke, at savnede også kan være andre steder end i Skagen.”

Den 19-årige savnede mand beskrives som følger:

  • mand
  • 180-190 cm høj
  • Almindelig til spinkel af bygning
  • Har halvlangt hår
  • Iført sorte Adidas-sko, sort skijakke af mærket North Face og mørke bukser

Læs også