Karstensens Skibsværft skriver kontrakt på kæmpe trawler

Del på Facebook

Karstensens Skibsværft har netop indgået endnu en kontrakt på ny nybygning.

Det færøske rederi Varðin í Gøtu / Rederiet Krossbekka har bestilt en pelagisk trawler af de helt store – hele 88 meter lang.

Skroget bliver bygget på Karstensen Shipyard Poland, hvorefter det fragtes til Karstensens Skibsværft i Skagen og færdiggøres. Det forventes at ankomme til juni 2023. Fartøjet skal leveres i januar 2024.

Rederiet Varðin í Gøtu er en af de største og mest kapitalstærke virksomheder i Færøerne. Varðin er et moderselskab, der ejer flere andre selskaber og virksomheder, bl.a. ejer Varðin fire aktieselskaber, som ejer hver sin moderne trawler, der fisker pelagiske fisk som f.eks. makrel og sild.

Læs også