Jakobs Café i nyt tiltag for at finde medarbejdere

Del på Facebook

Der er mangel på medarbejdere i restaurationsbranchen. Efter coronaen gjorde sit indtog har det været svært for restaurationer at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Det forsøger Jakobs Café nu at komme til livs med et “Åbent JOBhus” arrangement.

Jakobs oplyser følgende:

Har du sommetider tænkt på, om restaurationsbranchen er noget for dig?
Men måske ikke rigtig haft modet til at søge?

NU kan du besøge Jakobs Café og høre nærmere om vores ledige stillinger – helt uforpligtende og ganske uformelt.
Kig ind søndag d.30. januar kl. 11-14 til en kop kaffe/sodavand og en snak!
Tilstede er køkkenchef Lars Bendsen, caféchef Lene Kaasing Pedersen og indehaver Jakob Sund.

Vi søger i øjeblikket:

Kokke: Jobbet henvender sig til faglærte kokke.

Køkkenassistent: Både unge og voksne, helst med erfaring fra køkken.

Kokkeelev: Til dig som brænder for at lave mad og gerne vil tage uddannelsen som kok. Evt. gerne voksenlære.

Tjenere / bartendere: Her søger vi både voksne og unge (dansktalende) til fast fuldtidsstilling og sommerjob / weekendtjener.

Barbacks: Jobbet henvender sig især til unge på 17-21 år.

Dørmand: En voksen person, som er god til at snakke med folk.

Opvaskere: Vi søger både unge og voksne.

Læs også