I år 507 f.Kr. indførte statsmanden Kleisthenes en ny styreform i Athen: Demokrati. Oldtidens folkestyre mindede dog kun lidt om vores moderne politiske system. En af de største forskelle var, at kun voksne, frie mænd, som havde været i militærtjeneste i to år, kunne deltage i de politiske beslutninger.
Hvem måtte stemme i Athen?
Alle borgere havde ret til at møde op på folkeforsamlingen (ekklesia), stille lovforslag og stemme om dem. Folkeforsamlingen mødtes ca. 40 gange om året på højen Pnyx.
Hvilket sprog talte man i det antikke Grækenland?
Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr.
Hvornår kom der demokrati i Grækenland?
Demokratiet blev indført af Kleisthenes i 507 f.v.t., afskaffet af makedonerne i år 322 f.v.t, men genindført flere gange i hellenistisk tid; især i perioder, da det lykkedes Athen at gøre sig fri af det makedonske overherredømme.
Hvem bestemte i det gamle Grækenland?
Athen var en af mange græske bystater, som havde haft aristokratisk styre og nu var nået til demokratiet. De grundlæggende magtinstanser i Athen var Folkeforsamlingen, som var et møde, hvor alle frie athenske borgere over 18 år kunne komme med lovforslag, debattere og stemme om de nye love.
Hvad betød demokrati egentlig i Athen? - Melissa Schwartzberg
Hvem var diktator i Grækenland?
Georgios Papadopoulos var en græsk officer, landets diktator som leder af en militærjunta fra 1967 til 1973, hvor han formelt var premierminister og fra maj 1973 tillige præsident. Papadopoulos gjorde militær karriere inden for det græske efterretningsvæsen og var bl. a. forbindelsesofficer til CIA.
Hvem opfandt lægevidenskaben?
Grækerne opfandt den moderne lægekunst. Den lægevidenskab, som lå til grund for middelalderens viden, udvikledes i Grækenland i det 5. til 4. årh.
Hvordan blev diktaturet afskaffet i Grækenland?
I 1974 blev monarkiet afskaffet ved en folkeafstemning i Grækenland, efter at Juntaen var faldet, og demokratiet igen var indført. Grækerne var efter 1453 et undertrykt folk i det tyrkiske rige. Staten Grækenland opstod efter en blodig befrielseskrig fra tyrkisk herredømme i 1820'erne.
Hvem måtte stemme, da Danmark først fik demokrati?
Valgret i grundloven af 1849
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvad betyder kratos?
-Krat, -krati, (afledt af græsk kratos 'magt'), græsk og internationalt efterled i sammensætninger. -krati betegner en form for magtudøvelse eller regering, fx demokrati 'folkestyre', aristokrati 'herredømme ved de bedste' og bureaukrati 'kontorvælde'.
Hvad kom først, græsk eller latin?
Annonce: Han fortæller, at græsk er det tidligste af de to sprog og kan dateres tilbage til cirka 1.500 år f.v.t i sin såkaldte mykenske form, som er den ældste udgave af græsk. Latin derimod kendes fra tiden omkring 500 år f.v.t.
Hvorfor hedder Grækenland Hellas?
Hellas, grækernes (og nordmændenes) navn for staten Grækenland. På andre sprog bruges navnet Hellas kun om oldtidens Grækenland, og ordet hellenerne kun om grækerne i den klassiske oldtid.
Hvad spiste man i det gamle Grækenland?
Hippokrates bliver ofte regnet for at være ”medicinens ophavsmand” Maden i den gamle, græske verden var simpel. Fattige mennesker spiste normalt kun grød evt. tilsat løg, grønsager og ost eller olivenolie. Der var kun få, der spiste kød regelmæssigt.
Hvornår fik kvinder stemmeret?
Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.
Hvem kunne stemme før 1915?
Før 1915 var en persons valg- og stemmeret altså ensbetydende med, at vedkommende var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret.
Hvilket land fik først demokrati?
Hvornår opstod demokratiet? Man mener, at det første demokrati opstod omkring år 507 f.v.t. i Athen.
Hvad betyder de 7 F'er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvem måtte ikke stemme i 1800-tallet?
Med grundloven i 1849 blev Danmark formelt set et demokrati. I praksis var det dog kun mænd over 30 år med egen bolig, der havde stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede måtte ikke stemme.
Hvem kom i fængsel for at tale dårligt om kongen?
4. Han kom i fængsel for at tale dårligt om kongen. 6. Disse 7 grupper måtte ikke stemme: Fattige, Folkehold, Fallenter, Forbrydere, Fremmede, Fjolser og …
Hvad skete der i Grækenland i 1967?
Oberststyret 1967-74 markerer et vendepunkt i Grækenlands nyeste historie. Kuppet den 21. april 1967 var kulminationen på en række ten- denser siden Den græske Borgerkrig 1946-49, hvor ekstra-parlamentari- ske kræfter, militær og kongehus ved flere lejligheder spillede en afgørende rolle i politik og samfund.
Hvad har kong Konstantin levet af?
Konstantin voksede op som prins og tronarving til den græske trone. Det lå i kortene, at han skulle uddanne sig inden for militæret. Samtidig med at han tog sin militære uddannelser, brugte han masser af tid på havet i en sejlbåd og store konkurrencer for sejlbåde.
Hvilken dansk prins blev konge af Grækenland?
Georg 1. var konge af Grækenland fra 1863. Efter kong Ottos abdikation i 1862 blev den danske prins Vilhelm, Christian 9. s anden søn, udråbt til Georg 1., hellenernes konge, hvilket mere var et resultat af stormagtsinteresser end et udtryk for græske ønsker.
Hvem opfandt penicillin?
Det var bakteriologen Alexander Fleming, der i 1928 gjorde den banebrydende opdagelse, at svampen Penicillium notatum kunne hæmme bakterievækst. Han havde efterladt en koloni af stafylokokbakterier i en petriskål på et laboratorium på St. Mary's hospital i London, da han tog på sommerferie.
Hvordan behandlede man sygdomme i middelalderen?
Behandling af sygdomme i gamle dage
Der findes endda også eksempler på kirurgi i form af trepanation (kraniekirurgi) og amputationer. Fra klostrene har man behandlet de syge med diverse urter, for eksempel kamille, som i middelalderen var kendt for lidt andre egenskaber, end dem vi kender i dag.