Det korte svar er, at det skal alle virksomheder. Uanset selskabsform, størrelse eller antal ansatte skal alle danske virksomheder den 1. juli 2024 indføre et tidsregistreringssystem.
Hvem er omfattet af tidsregistreringen?
Kravet om registrering af arbejdstid træder i kraft den 1. juli 2024. Alle arbejdsgivere, uanset størrelse, antal medarbejdere eller sektor, skal overholde kravet om tidsregistrering.
Hvem kan undgå tidsregistrering?
Hvem er undtaget fra loven om tidsregistrering? Medlemmer af ledelsen og personer, hvis arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette gælder også ansatte, der har fuld kontrol over deres arbejdstid, såsom dem med fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvilke grupper skal ikke registrere arbejdstid?
Loven om arbejdstid og dermed pligten til at registrere arbejdstid gælder for de allerfleste lønmodtagere, der arbejder i Danmark – uanset, om du er privat eller offentligt ansat. Loven gælder ikke for administrerende direktører og selvstændige. Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er undtaget fra at tidsregistrere.
Hvem er omfattet af lov om ansættelsesbeviser?
Hvem er omfattet af de nye regler om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår? Alle medarbejdere, der har et ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire på hinanden følgende uger, er omfattet af de nye regler.
Ny lov om tidsregistrering er nu vedtaget
Hvem har krav på et ansættelsesbevis?
Alle lønmodtagerer har krav på et ansættelsesbevis, hvis ansættelsen varer mere end en måned og medarbejderen i gennemsnit arbejder mere end tre timer om ugen.
Hvem er omfattet af lov om forretningshemmeligheder?
Loven gælder for alle ansatte og behøver derfor ikke at fremgå af din ansættelseskontrakt. Reglerne gælder så længe du er ansat, men også efter, at du er stoppet.
Er det lovpligtigt at tidsregistrere?
Tidsregistrering er nu lovpligtigt i Danmark
Det betyder, at alle arbejdsgivere skal have implementeret et tidsregistreringssystem til deres medarbejdere.
Hvem er omfattet af Arbejdstidsdirektivet?
Arbejdstidsdirektivet gælder for alle virksomheder og organisationer, uanset størrelse eller branche. Det berører både arbejdsgivere og arbejdstagere, og det er vigtigt for virksomhedsejere og ledere at være fortrolige med direktivets bestemmelser for at sikre overholdelse af lovgivningen.
Er lov om tidsregistrering vedtaget?
Baggrund for lovændringen
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Er tidsregistrering omfattet af GDPR?
Hvad har tidsregistrering med GDPR at gøre? Faktisk en hel del. For når en medarbejder registrerer sin arbejdstid, er det en personoplysning, der skal behandles i henhold til GDPR.
Hvorfor skal arbejdstid registreres?
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen. På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
Hvem er undtaget fra 48 timers reglen?
Hvem er omfattet? Det er kun muligt at fravige 48 timers-reglen, hvis du jævnligt har rådighedsvagter og udfører samfundskritiske arbejdsopgaver indenfor disse arbejdsområder: Arbejde, der er kendetegnet ved, at der er afstand mellem dit arbejdssted og bopæl eller mellem dine forskellige arbejdssteder fx off-shore.
Kan man blive tvunget ned i tid?
Hvis du ikke ønsker det, kan din arbejdsgiver ikke uden videre bestemme, at du skal gå ned (eller op) i tid.
Er ledere omfattet af 48 timers reglen?
Alle har ret til pauser og hviletid
Hviletidsbestemmelserne handler om, at alle ansatte, også ledere, har ret til daglig hviletid, et ugentligt fridøgn og ikke skal arbejde udover en fastsat maksimal arbejdstid. Den maksimale arbejdstid er som udgangspunkt 48 timer om ugen set over en periode på fire måneder.
Hvornår er man selvtilrettelægger?
En medarbejder falder ind under betegnelsen "selvtilrettelægger", hvis: arbejdstidens længde ikke kan måles og/eller fastlægges på forhånd, eller. medarbejderen selv kan fastsætte sin arbejdstid.
Hvem er fritaget for tidsregistrering?
Visse højtlønnede ledere samt personer, som udfører arbejde af sådan en karakter, at deres arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra tidsregistreringskravet. Dette gælder også, hvis ansatte har fuld autonomi over deres arbejdstid, såsom fleksible arbejdstider uden faste timer.
Er køretid arbejdstid?
Transporttiden til og fra arbejde er i udgangspunktet ikke arbejdstid – og skal derfor heller ikke registreres, men hvis arbejdsgiver ringer til med medarbejderen under transporten til eller fra arbejde,…
Hvem kontrollerer arbejdstidsregistreringen?
Lav en politik om arbejdstidsregistrering
Der skal også stå i din politik, at du som arbejdsgiver overvåger og kontrollerer de registrerede data for at dokumentere, at reglerne overholdes, og at data er korrekte. Det sikrer, at medarbejderen ikke kommer i farezonen for at overskride reglerne.
Hvor længe skal tidsregistrering gemmes?
Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.
Hvorfor har EU indført tidsregistrering?
Tidsregistrering er blevet et krav fra EU i 2019
For at kunne håndhæve reglerne om arbejdstid, har EU-domstolen i 2019 bestemt, at du som arbejdsgiver skal indføre tidsregistreringssystem. Det er et krav, at systemet på en objektiv og pålidelig måde skal kunne registrere medarbejdernes faktiske, daglige arbejdstid.
Hvem er omfattet af selskabsloven?
Selskabsloven er en lov, der gælder for alle danske kapitalselskaber. I selskabsloven kan du blandt andet finde reglerne for stiftelse, selskabskapital, generalforsamling og ledelse, der gælder for alle selskaber.
Hvad er ikke omfattet af tavshedspligten?
Tavshedspligten omfatter ikke tilfælde, hvor den ansatte er forpligtet til at videregive en fortrolig oplysning, eller hvor videregivelsen sker til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv. Det følger af straffelovens § 152 e.
Hvornår må man kontakte gamle kunder?
Det er ikke ulovligt at kontakte gamle kunder
Lønmodtageren skal dog være varsom, idet henvendelse kun må ske som led i en bredere henvendelse til flere potentielle kunder. Man må således ikke målrettet og systematisk kun henvende sig til de gamle kunder – det vil være illoyalt.