Hvis en virksomhed ikke overholder bogføringspligten, er det et brud på loven. Erhvervstyrelsen fører kontrol med bogføring i virksomheder, og hvis de opdager fejl, kan det føre til bøder og i værste tilfælde politianmeldelse og sanktioner.
Hvilke bilag skal ikke opbevares digitalt?
- kassestrimler fra et salgsregistreringssystem.
- ikke-digitale bilag fra udlandet, for eksempel papirfakturaer, som du har modtaget i hånden.
Hvad gør man, hvis man mangler et bilag?
Hvis du har mistet dit bilag, er det som oftest muligt at fremskaffe bilaget ved at henvende dig til den virksomhed der har udstedt fakturaen. Er det af en eller anden årsag ikke muligt, f. eks. hvis bilaget var en bon udstedt i en butik, kan udgiften forsøges dokumenteret på anden vis.
Hvornår er man omfattet af bogføringsloven?
Hvem er omfattet af bogføringsloven? I Danmark er alle erhvervsdrivende underlagt bogføringsloven- det gælder også udenlandske virksomheder, hvis de har aktiviteter i Danmark. Erhvervsdrivende fonde og foreninger er også underlagt bogføringsloven, det vil sige også andelsforeninger.
Hvor længe skal virksomheder gemme dokumenter?
Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.
Ny Bogføringslov – Skal man have et regnskabsprogram?
Hvor længe skal en virksomhed gemme bilag?
Den bogføringspligtige skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Virksomheder skal sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.
Hvor længe må virksomheder gemme oplysninger om dig?
Bogføringsloven siger nemlig, at du skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Hvis du ikke på baggrund af anden lovgivning skal gemme personoplysninger, så er det reglerne i GDPR, der afgør, hvor længe du må gemme oplysningerne.
Hvem skal overholde bogføringsloven?
Det betyder, at alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold er omfattet af bogføringspligten. Derudover er danske filialer eller faste driftssteder af udenlandske virksomheder også omfattet.
Hvem er fritaget for bogføringsloven?
Der gælder følgende undtagelser: Bogføringsloven gælder ikke for virksomheder, organisationer og sammenslutninger mv., der er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen, eller. som udelukkende er omfattet af regnskabsregler, der er fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Er et billede af en kvittering nok?
Et foto af kvitteringen er at regne for en digital kopi af din bon, og den er også et gyldigt bevis for dit køb. Du kan derfor tage et billede af hele bonen, så teksten er til at læse, og opbevare billedet i stedet. Digitale kvitteringer er et andet godt alternativ til papirkvitteringer.
Hvor lang tid skal man gemme kvitteringer?
Hvor længe skal man gemme kvitteringer? Ifølge Bogføringsloven skal kvitteringer opbevares i mindst fem år.
Hvor lang tid skal man gemme dokumenter?
Fra regnskabsår der begynder den 1. januar 2021 eller senere, skal danske selskaber opbevare deres selskabsdokumenter efter nye krav. Et af kravene er, at dokumenterne skal opbevares i minimum fem år fra udgangen af det regnskabsår, hvor dokumentet er udarbejdet.
Hvilke bilag skal digitaliseres?
- Udstedelsesdato.
- Leverancens art.
- Beløb.
- Afsender og modtager, herunder navn, adresse, samt CVR-nummer eller SE-nummer.
- Oplysning om momsbeløbets størrelse.
- Betalingsoplysninger.
Hvilke bilag skal gemmes?
Opbevaring af bilag er en vigtig del af en virksomheds regnskab. I 2022 er der vedtaget en ny bogføringslov, der skal gøre op med virksomheders fysiske bilag og gamle ringbind – for over de næste år, skal alle opbevare deres bilag digitalt, ifølge den nye lov.
Hvad kræver den nye bogføringslov?
Den nye bogføringslov betyder, at flertallet af virksomheder på et tidspunkt har pligt til at bruge et digitalt bogføringssystem eller en ekstern bogholder. Det indebærer konkret, at du skal sikre, at din virksomheds: transaktioner bogføres i et digitalt bogføringssystem, og at du har en procedure for dette.
Hvornår træder krav om digital bogføring i kraft?
1. juli 2024 træder bogføringslovens regler om digital bogføring i kraft for mange virksomheder i kraft. I den forbindelse er der nogle nye krav, som virksomhederne skal være forberedt på for at sikre, at deres digitale bogføring gennemføres i overensstemmelse med bogføringsloven.
Hvad er god bogføringsskik?
Inden for bogføringsloven er der et begreb, der hedder god bogføringsskik. Det begreb omfatter, at virksomheder skal opbevare deres regnskab og bilag sikkert og dermed sørge for, at det ikke kan udsættes for misbrug. Det kræves derudover, at alt bogføring er sket korrekt, så der ingen fejl og mangler finder sted.
Hvad er et ikke-registreret bogføringssystem?
Et ikke-registreret bogføringssystem er et digitalt system, som ikke er på Erhvervsstyrelsens liste over forhåndsgodkendte systemer. Du kan nemlig i stedet vælge at leve op til kravene for ikke-registrerede bogføringssystemer.
Hvilke data må virksomheden gemme?
I må godt opbevare data om virksomheder, og de personer (roller) der er i virksomheden, hvis der er et sagligt/legitimt formål med det. Formålet kan f. eks være at opretholde et kundeforhold. I må også opbevare data om potentielle kunder (og kontaktpersoner), hvis formålet f.
Hvornår skal du slette oplysningerne?
Det betyder, at når personoplysninger ikke længere er nødvendige, skal de som udgangspunkt slettes eller anonymiseres. Det er den dataansvarlige selv, der – på baggrund af formålene med de behandlinger af personoplysninger der foretages – skal vurdere, hvornår personoplysningerne skal slettes.
Er nummerplader personfølsomme oplysninger?
”Personoplysninger er navn, adresse og fødselsdagsdato."
Fx er en nummerplade også en personoplysning, da den kan lede tilbage til den registrerede ejer af køretøjet og udgør derfor personoplysninger.