Hvad er lovlige Behandlingsgrundlag for almindelige persondata?

Behandling af personoplysninger er kun lovlig, hvis mindst ét af følgende forhold gør sig gældende: Den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen. Samtykke er alene et af seks behandlingsgrundlag. Det er således ikke altid, at en dataansvarlig skal have den registreredes samtykke.

Hvordan skal almindelige personoplysninger behandles?

Retten til at behandle personoplysninger bliver strengere, jo mere følsom en oplysning er. De almindelige personoplysninger kan som hovedregel behandles uden samtykke. Følsomme personoplysninger skal behandles forskellige afhængig af, hvilken kategori de tilhører under følsomme personoplysninger.

Hvilke retsgrundlag kan der være for behandling af persondata?

Hvilket retsgrundlag der gøres gældende afhænger af hvilken type oplysninger, der behandles i den konkrete sag. Retsgrundlaget for behandling af almindelige personoplysninger findes i databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1 litra a-f samt databeskyttelseslovens §§ 9 og 10.

Kan det være ulovligt at behandle almindelige personoplysninger?

Det er der- for muligt at behandle personoplysninger på baggrund af andet end samtykke fra de registrerede personer. Behandling af almindelige oplysninger må nemlig finde sted, hvis mindst én af betin- gelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt.

Hvad er hovedreglen omkring persondata?

Hovedreglen er, at behandling af persondata skal være lovlig, rimelig og gennemsigtig, og at data kun skal indsamles til specifikke, legitime formål. For at behandlingen er lovlig kræves at der er hjemmel til den i GDPR eller Databeskyttelsesloven, samt at den ikke er i strid med anden lovgivning.

Retsgrundlag for behandling af data

Hvad er almindelige persondata?

Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det gælder også økonomiske forhold som skat og gæld.

Hvad er behandling af personoplysninger?

En behandling af personoplysninger kan have mange former. Begrebet er så bredt defineret, at du som regel vil anses for at udføre en behan- dling, så snart du kommer i kontakt med person- oplysninger om andre. En behandling omfatter enhver – først og fremmest elektronisk – håndtering af person- oplysninger.

Hvad er forskellen på GDPR og Persondataloven?

Hvor databeskyttelsesforordningen er den EU-forordning, der regulerer beskyttelse af personoplysninger på tværs af medlemslandene, er databeskyttelsesloven den danske lov, der supplerer EU's forordning.

Hvad er dine rettigheder omkring behandling af dine personoplysninger?

Ret til indsigt

Du har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig – og du har ret til at få en kopi med oplysningerne udleveret gratis. Du har desuden ret til at få en række oplysninger om, hvordan dine personoplysninger behandles, herunder bl. a.

Hvilke 3 typer personoplysninger findes der ifølge GDPR?

Hvornår er der brud på persondatasikkerheden?

I databeskyttelsesforordningen defineres et brud på persondatasikkerheden på denne måde: ”Et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet".

Hvilke personoplysninger må videregives?

Der må kun videregives personoplysninger, når det er nødvendigt for den modtagende dataansvarliges udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Stk. 2. Oplysningerne må ikke senere behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.

Er det altid et krav for behandling af personoplysninger, at den registrerede har givet samtykke til behandlingen?

Behandling af personoplysninger er kun lovlig, hvis mindst ét af følgende forhold gør sig gældende: Den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen. Samtykke er alene et af seks behandlingsgrundlag. Det er således ikke altid, at en dataansvarlig skal have den registreredes samtykke.

Hvad er forskellen på almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger?

Personhenført vs personfølsom data

Du kan genkende almindelige personoplysninger på information, der kan identificeres med en bestemt person fx navn, adresse eller registreringsnummer på din bil. Følsomme personoplysninger handler derimod om forhold som race, religion eller seksuel orientering.

Kan jeg sende mit CPR-nummer på mail?

Datatilsynet har indskærpet kravet om beskyttelse af fortrolige og følsomme oplysninger, der sendes via e-mail. Det betyder blandt andet, at e-mails, der indeholder fortrolige personoplysninger som f. eks. CPR-numre og helbredsoplysninger samt løn-, ansættelses- og familieforhold, skal krypteres.

Hvilke krav er der til et samtykke til behandling af personoplysninger?

Når samtykke skal indhentes til at behandle personoplysninger, skal følgende betingelser være opfyldt, for at samtykket er gyldigt: Det skal gives frivilligt. Det skal være informeret. Det skal gives til et bestemt formål.

Hvornår må en virksomhed behandle almindelige personoplysninger?

Skåret helt ind til benet må man behandle personoplysninger, når man overholder følgende grundprincipper: Man har et juridisk grundlag til at behandle personoplysningerne. Behandlingen ikke er uproportionel. De personer, der behandles oplysninger om, informeres om behandlingen på en letforståelig måde.

Hvilke rettigheder har jeg?

Hvornår skal du opfylde oplysningspligten?

Når du eller din virksomhed indsamler informationer om brugere, klienter eller kunder, er du underlagt det, der kaldes oplysningspligt. Oplysningspligten gælder ved indsamling af personoplysninger - dvs. når der registreres personoplysninger om folk, eksempelvis i forbindelse med deres færden på internettet.

Hvad er omfattet af persondataloven?

Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Hvilke billeder kræver samtykke?

Som udgangspunkt kræver det et samtykke fra personen (eller dennes forældre ved en person under 16 år) der er portrætteret på det billede, man ønsker at offentliggøre. Hvorimod et harmløst situationsbillede kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke.

Hvad siger databeskyttelsesloven?

Databeskyttelseslovens § 8 fastlægger særlige danske regler for, hvornår oplysninger om strafbare forhold, dvs. fx straffeattester, må behandles. Bestemmelsen skelner mellem offentlige myndigheders behandling og private organisationers behandling af oplysningerne.

Hvornår må man behandle følsomme personoplysninger?

Som hovedregel, så er det ikke tilladt at behandle følsomme personoplysninger om andre. Dette er en regel med undtagelser. En mulighed for at behandle følsomme personoplysninger er eksempelvis, hvis du har fået udtrykkeligt samtykke til at behandle disse oplysninger af vedkommende, og til et specifikt formål.

Hvad er GDPR-reglerne?

GDPR står for ”General Data Protection Regulation” og er på dansk også kendt som databeskyttelsesforordningen. GDPR er EU-reglerne for databeskyttelse og gælder bl. a., når private virksomheder behandler oplysninger om personer (personoplysninger).

Er sletning behandling af personoplysninger?

Sletning af personoplysninger i et system er en handling, der sikrer at oplysningerne ikke længere er tilgængelige. Hvis personoplysninger efter sletning fx kan tilgås af systemets administrator, er der ikke tale om en reel sletning.