Databeskyttelsesforordningen skelner overordnet set mellem almindelige og personfølsomme oplysninger. Almindelige personoplysninger omfatter f. eks. identifikationsoplysninger, herunder oplysninger om medarbejderens navn, adresse, telefonnummer, e-mail- og IP-adresser.
Er telefonnummer omfattet af GDPR?
En personoplysning er enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan henføres til en fysisk person. Det betyder, at fx en adresse, et telefonnummer, en arbejds e-mail, en IP-adresse, et kontonummer og en skostørrelse er personoplysninger, uanset om oplysningerne fremtræder sammen med et navn eller et CPR-nummer.
Hvornår er en personoplysning følsom?
Hvornår er der tale om følsomme personoplysninger? Når datatilsynet taler om følsomme personoplysninger, så drejer det sig fx om oplysninger om race, seksuel orientering, etnisk oprindelse, politisk eller religiøs overbevisning. Dine medarbejderes tilknytning til en fagforening er også en personfølsom information.
Er pasnummer personfølsomme oplysninger?
Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter offentlighedsloven, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f. eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagt-tegn mv.
Hvad er ikke personfølsomme oplysninger?
Personoplysninger (ikke-følsomme personoplysninger)
Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse.
ഈ കക്കരിക്ക ജ്യൂസ് നോമ്പ് തുറക്കുന്ന സമയത്ത് ആർത്തിയോടെ കുടിക്കും ദാഹവും ക്ഷീണവും പമ്പകടക്കും
Er CPR-nummer personfølsomt?
CPR-numre er ikke defineret som følsomme personoplysninger, men som fortrolige oplysninger. CPR-numre bør i praksis behandles som var de følsomme persondata.
Hvilke oplysninger må man ikke videregive?
Ofte anvendes begrebet "følsomme oplysninger" om det, der i GDPR er betegnet som særlige kategorier af personoplysninger og omfatter personoplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt genetiske data, biometriske data, ...
Hvornår er en oplysning fortrolig?
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse, f. eks. i en bekendtgørelse, er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af straffelovens § 152, stk.
Er en mailadresse en personoplysning?
Nej. En e-mailadresse er kategoriseret som personlige oplysninger, fordi den vedrører personen og kan identificere vedkommende. Det betragtes dog ikke som følsomme personoplysninger, fordi de ikke i sig selv har en direkte og alvorlig indvirkning på privatlivets fred.
Er kontonummer personoplysninger?
Det er derfor vi ofte omtaler oplysninger som CPR nummer, lønoplysninger, familieforhold, kontonummer osv. som "personfølsomme", men i udgangspunktet falder alle disse i kategorien 'almindelige personoplysninger' jf.
Er en nummerplade persondata?
Ved personoplysning forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f. eks. oplysninger om navn, telefonnummer og nummerplade, skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk.
Kan man finde adresse ud fra CPR-nummer?
Fra CPR-registret kan du få oplysninger om personens seneste navn, adresse og stilling samt om vedkommende er død eller forsvundet. Bemærk, at opslag i CPR-registret kun kan foretages for personer, der har levet og boet i Danmark efter 1968.
Hvad er forskellen på almindelige og personfølsomme data?
Personoplysninger, som ikke udgør 'følsomme personoplysninger' og (efter omstændighederne) oplysninger om 'strafbare forhold', kaldes 'almindelige personoplysninger'. Almindelige personoplysninger kan f. eks. være identifikationsoplysninger som navn og adresse.
Kan jeg sende mit CPR-nummer på mail?
Datatilsynet har indskærpet kravet om beskyttelse af fortrolige og følsomme oplysninger, der sendes via e-mail. Det betyder blandt andet, at e-mails, der indeholder fortrolige personoplysninger som f. eks. CPR-numre og helbredsoplysninger samt løn-, ansættelses- og familieforhold, skal krypteres.
Hvornår er man omfattet af GDPR?
Jo, GDPR gælder for behandling af alle typer personoplysninger – både almindelige personoplysninger, som fx navn, adresse og tlf.nr, og følsomme personoplysninger, som fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse og politisk overbevisning.
Er køn en følsom personoplysning?
”En tommelfingerregel er, at de almindelige personoplysninger er alle andre oplysninger end dem, der er følsomme eller vedrører strafbare forhold, og som kan henføres til en fysisk person – det kan være alder, køn, højde, mailadresse, vægt, CV og eksamensresultater for bare at nævne nogle.
Er et telefonnummer en personoplysning?
Hovedreglen er, at hvis du kan bruge en oplysning til at finde frem til en person, så er oplysningen en personoplysning. Det er rimelig simpelt at konkludere, at navn, adresse, telefonnummer osv., er personoplysninger, men andre typer oplysninger kan være sværere at definere.
Hvornår må man videregive personoplysninger?
Der må kun videregives personoplysninger, når det er nødvendigt for den modtagende dataansvarliges udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Stk. 2. Oplysningerne må ikke senere behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Hvornår skal kommunen opfylde sin oplysningspligt?
Frister for opfyldelse af oplysningspligten
Når du indsamler oplysninger om borgere, skal du være opmærksom på tre tidsfrister. - Regionen skal inden for en rimelig frist – inden for 10 dage - efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned, give oplysningerne til borgeren.
Hvilke oplysninger er ikke omfattet af tavshedspligten?
Særlige forhold. Som udgangspunkt må man ikke ytre sig om oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten. Men der er alligevel særlige tilfælde, hvor man har ret til at ytre sig, såsom ytringer, der indgår under meddeleretten eller ”whistleblowing”.
Hvad er oplysningspligt?
Oplysningspligten betyder, at når du behandler* oplysninger om personer, skal du give dem en række informationer. Du skal bl. a. fortælle, hvilke oplysninger du behandler, hvorfor du be- handler dem, og hvorfor du har lov til at behandle dem.
Hvornår må man bryde tavshedspligten?
Hvornår må jeg bryde min tavshedspligt for at afværge fare for andre? I konkrete situationer kan der dog blive tale om, at du som læge må bryde din tavshedspligt, hvis det er nødvendigt for at afværge umiddelbar, betydelig fare for andre personers liv eller for at sikre meget væsentlige samfundsinteresser.
Hvem afgør om fortrolige oplysninger må videregives uden patientens samtykke?
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning afgør, om videregivelse kan ske uden patientens samtykke.
Hvem har adgang til mine oplysninger?
Du kan kun få indsigt i andres oplysninger i CPR, hvis de har givet dig fuldmagt. På Min Side på borger.dk kan du give en anden person digital fuldmagt, så personen på dine vegne kan anmode om registerindsigt i dine oplysninger i CPR via selvbetjeningsløsningen.
Hvilke oplysninger må politiet videregive?
Fælles for både retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven er, at politiet kun må behandle oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at ...