Kan man få erstatning for smerter?

Hvis din skade betyder, at du må sygemeldes – helt eller delvist – og modtager du samtidig lægelig behandling eller må gå til genoptræning, så kan du have krav på svie og smerte godtgørelse.

Kan man få erstatning for kroniske smerter?

Hvis du har flere sygedage grundet dine kroniske smerter, kan du fx sammen med din arbejdsgiver søge kommunen om en §56-aftale. Aftalen giver din arbejdsgiver dagpenge fra kommunen fra din første sygedag. På den måde har din arbejdsgiver færre udgifter, når du er væk på grund af smerter.

Hvor meget kan man få i erstatning for svie og smerte?

Svie og smerte er fastsat ved en takst på 220 kr. skattefri (2023), og taksten reguleres årligt. Du kan maksimalt få 85.500 kroner udbetalt, hvilket svarer til cirka 383 sygedage. Udbetalingerne stopper, når en eventuel afgørelse om varigt mén finder sted.

Hvornår er man berettiget til erstatning?

Man kan have krav på erstatning, hvis man har lidt et tab. Et tab kan opstå ved at man har mistet en indtægt i form af løn eller omsætning i en virksomhed. Det kan også være en udgift, man har haft på grund af andres adfærd – for eksempel udgifter til vikar eller til sygedagpenge eller noget helt tredje.

Hvad får man pr. mengrad?

Du kan få godtgørelse for varigt mén, hvis dine gener svarer til 5 % eller mere. Taksten udgør 1.053.500 kroner ved 100 % invaliditet. I helt særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 procent, dog ikke højere end 1.262.000 kroner. Per mengrad er taksten 10.530 kroner.

Krav om erstatning for smerte og smerte | Juridiske partnere

Hvilke sygdomme giver erstatning?

Kan man få erstatning for gigt?

Hvis din gigtsygdom giver dig ekstra udgifter, har du mulighed for at få dem dækket af kommunen. Du kan efter servicelovens § 100 søge kommunen om at få dækket nødvendige merudgifter, som er en følge af din sygdom eller handicap.

Hvilke skader kan man få erstatning for?

Hvad giver 5 mengrad?

En méngrad på 5 % indikerer, at din funktionsevne er reduceret med 5 %. Det er en fastsættelse, som omfatter både fysiske skader og psykiske mén, og det er en lægefaglig vurdering, som kan være nødvendig ved arbejdsulykker og andre større skader.

Kan man få erstatning for nervesmerter?

Hvis en nerveskade er arbejdshindrende kan der udover varigt mén være mulighed for at søge godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Er jeg berettiget til erstatning?

For at få erstatning efter erstatningsansvarsloven skal din ulykke medføre et varigt mén på mindst 5 procent. Dit mén bliver fastsat ud fra en lægelig vurdering. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel kan du finde en vejledende ménprocent for en given skade og dermed beregne størrelsen af din erstatning.

Hvor længe efter skade kan man søge erstatning?

Der må ikke gå mere end 3 år, fra du finder ud af – eller burde have fundet ud af – at du har en skade, til du søger om erstatning. Det betyder, at hvis du i mere end 3 år har haft viden eller mistanke om, at din behandling eller medicin har givet dig en skade, er din sag for gammel.

Hvad er forskellen på erstatning og godtgørelse?

Man skelner mellem erstatning og godtgørelse. Erstatningen er en direkte kompensation for et økonomisk tab. Godtgørelse erstatter ikke et tab, men kan for eksempel udgøre en kompensation for en fysisk skade.

Kan man få penge for svie og smerte?

Du kan søge godtgørelse for svie og smerte for de dage, hvor du har været syg på grund af straffelovsovertrædelsen. Ved ”syg” forstås, at man har været sygemeldt og undergivet behandling. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om du ikke var syg.

Hvornår er smerter kroniske?

Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere end 3-6 måneder. Det er en sygdom, der påvirker den enkeltes liv både fysisk, socialt, psykisk og økonomisk. Kroniske smerter er desuden tit ledsaget af alment ubehag som fx træthed, irritation, kvalme, søvnbesvær og appetitløshed.

Hvordan ved jeg om jeg har erstatningskrav?

På Civilstyrelsens hjemmeside kan du også finde Erstatningsnævnets vejledningsfolder om ansøgning om offererstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Politiet kan også hjælpe dig med, hvordan du søger om erstatning.

Hvornår vurderes varigt men?

Et varigt mén kan som udgangspunkt først fastsættes, når den helbredsmæssige tilstand er varig. Det betyder, at tilstanden ikke kan forventes bedret, hverken af sig selv eller ved behandling. Følger af en skade vil ofte først være varige flere måneder efter skaden.

Kan man få erstatning for stomi?

Man får hjælpemidlerne betalt af kommunen, når man har en permanent stomi. Stomisten (brugeren) får en livsvarig bevilling, der minimum bevilger stomibandager og poser. Kommunen betaler alle udgifter i denne forbindelse.

Hvor mange penge kan man få i erstatning?

Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes efter loven ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %. Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse.

Kan man få erstatning ved slidgigt?

Nogle gange kan en skade medføre slidgigt, som kan berettige dig til erstatning. Der er dog en række krav, der skal være opfyldt, før du kan få erstatning for denne sygdom, og da området er kompliceret, er det en fordel at søge rådgivning hos en advokat med speciale i personskadeerstatning.

Hvem udbetaler svie og smerte?

Du kan modtage og søge godtgørelse for svie og smerte når du har været udsat for en ulykke. Herefter skal du henvende dig til modpartens forsikringsselskab, som vil være den part der udbetaler erstatningen.

Hvem fastsætter mengrad?

Det er ikke en læge, der fastsætter méngraden og størrelsen af erstatningen, men den fastsættes på baggrund af en funktionsattest udarbejdet af en læge eller en speciallægeerklæring, der beskriver, hvilke varige mén du har som følge af skaden.

Hvilke typer af skader skal der betales erstatning for?

Er slidgigt i hænder en arbejdsskade?

Har du problemer med dine fingre, hånd, håndled eller albue, kan det være en arbejdsskade.

Kan man få svie og smerte som pensionist?

Hvis du ikke havde arbejde på skadestidspunktet, har du ret til svie og smerte, hvis du ville have været syg, såfremt du havde haft et arbejde. Dette gælder for eksempel arbejdsløse, pensionister, studerende, osv.