Kan man få erstatning for blodpropper?

Du kan få engangssummen udbetalt ved en række sygdomme: De fleste kræftsygdomme. Blodprop i hjertet. Bypassopererede tilfælde af coronarsclerose.

Kan man få erstatning efter en blodprop?

Hvis sygdommen, eksempelvis hjerneblødning eller blodprop i hjernen, er omfattet af dækningen, vil du være berettiget til et skattefrit engangsbeløb. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000 og 300.000 kr.

Er blodpropper dækket af ulykkesforsikring?

Sygdomme som kræft, akut blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, hjerneblødning, blindhed, Parkinsons syge og muskelsvind kan typisk være omfattet af forsikringen.

Hvornår er man berettiget til erstatning?

Man kan have krav på erstatning, hvis man har lidt et tab. Et tab kan opstå ved at man har mistet en indtægt i form af løn eller omsætning i en virksomhed. Det kan også være en udgift, man har haft på grund af andres adfærd – for eksempel udgifter til vikar eller til sygedagpenge eller noget helt tredje.

Hvilke sygdomme giver erstatning?

Sådan fjerner man kroniske blodpropper i lungerne

Er blodprop i benet en kritisk sygdom?

En blodprop i benet kan være en alvorlig sygdom, der kræver behandling for at undgå varige skader. Du skal altid ringe 1813 eller til egen læge, hvis du har mistanke om en blodprop i benet. Blodproppen kan enten opstå i benets vener (dyb venetrombose, DVT) eller benets pulsårer.

Er jeg berettiget til erstatning?

For at få erstatning efter erstatningsansvarsloven skal din ulykke medføre et varigt mén på mindst 5 procent. Dit mén bliver fastsat ud fra en lægelig vurdering. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel kan du finde en vejledende ménprocent for en given skade og dermed beregne størrelsen af din erstatning.

Kan man få erstatning for smerter?

Hvis din skade betyder, at du må sygemeldes – helt eller delvist – og modtager du samtidig lægelig behandling eller må gå til genoptræning, så kan du have krav på svie og smerte godtgørelse.

Hvad får man typisk i erstatning?

Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan for eksempel være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj.

Hvornår kan man få vurderet mengrad?

Hvornår vurderes din méngrad? Méngraden kan typisk først fastsættes, når din helbredstilstand er stationær – dvs. når det vurderes, at du ikke bliver bedre – og når du er færdigbehandlet. Typisk siger man dog, at méngraden først kan vurderes 1 år efter ulykken/skaden er sket.

Er blodpropper en sygdom?

Blodpropsygdomme er sygdomme, der opstår som følge af, at man får en blodprop. Selve blodproppen kan i princippet opstå overalt i kroppen.

Hvilken forsikring dækker blodpropper?

Hvis du for eksempel bliver ramt af en blodprop i hjertet, eller der opstår brand og du får slemme tredjegradsforbrændinger, kan du med en forsikring ved kritiske sygdomme modtage en stor engangsudbetaling — der vel og mærke er skattefri. Se nedenstående liste for typiske sygdomme, som forsikringen dækker.

Kan en blodprop være en arbejdsskade?

Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke.

Hvor lang tid efter en operation kan man søge erstatning?

Fristen for at søge erstatning for en skade er: 3 år fra det tidspunkt, hvor du opdager, at du har fået en skade. 10 år fra det tidspunkt, hvor skaden skete. Også selvom du først lige har opdaget skaden.

Hvor længe skal man være sygemeldt efter en blodprop?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at man bliver sygemeldt i minimum 14 dage efter en blodprop i hjertet. Nogle kan have behov for længere tid – andre kortere. Det er vigtigt, at du lytter efter dig selv og starter i et tempo, som passer dig.

Hvordan ved jeg om jeg har erstatningskrav?

På Civilstyrelsens hjemmeside kan du også finde Erstatningsnævnets vejledningsfolder om ansøgning om offererstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Politiet kan også hjælpe dig med, hvordan du søger om erstatning.

Hvad er en mengrad på 5%?

En méngrad på 5 % indikerer, at din funktionsevne er reduceret med 5 %. Det er en fastsættelse, som omfatter både fysiske skader og psykiske mén, og det er en lægefaglig vurdering, som kan være nødvendig ved arbejdsulykker og andre større skader.

Hvad kan man søge erstatning for?

Du kan for eksempel have ret til godtgørelse for varigt mén og forlænget sygeperiode samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab eller udgifter i forbindelse med skaden. Du kan kun for erstatning for en skade, som er sket ved behandlingen af din sygdom. Du kan ikke få erstatning for din grundsygdom.

Hvornår skal man senest søge erstatning?

at ansøgning om erstatning er indsendt til Erstatningsnævnet senest 2 år efter, at forbrydelsen er begået (fristen regnes fra endelig dom eller politiets afgørelse om afslutning af straffesagen) og, at du er påført en psykisk eller fysisk personskade.

Kan man få erstatning for en blodprop?

Du kan få engangssummen udbetalt ved en række sygdomme: De fleste kræftsygdomme. Blodprop i hjertet. Bypassopererede tilfælde af coronarsclerose.

Hvordan afgøres mengrad?

Méngrader op til 20 procent bliver fastsat enten som "mindre end 5", 5, 8, 10, 12, 15, 18 eller 20 procent. Over 20 procent bliver méngraden fastsat med et interval på 5 procent, det vil sige som 25, 30, 35... osv. Der bliver ikke fastsat méngrader mellem 100 og 120 procent.

Hvor lang tid efter en ulykke kan man søge erstatning?

For at kunne søge erstatning er det en betingelse, at du kan dokumentere, at du var til læge eller på skadestue inden for 72 timer fra ulykkestidspunktet. Det kalder man kravet om, at skadelidte skal kunne dokumentere ”straks-symptomer”.

Kan man få erstatning for nerveskader?

Hvis en nerveskade er arbejdshindrende kan der udover varigt mén være mulighed for at søge godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvor meget kan man få i erstatning for svie og smerte?

Svie og smerte er fastsat ved en takst på 220 kr. skattefri (2023), og taksten reguleres årligt. Du kan maksimalt få 85.500 kroner udbetalt, hvilket svarer til cirka 383 sygedage. Udbetalingerne stopper, når en eventuel afgørelse om varigt mén finder sted.

Hvornår dækker en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring dækker, hvis du f. eks. kører galt, falder ned ad trappen eller styrter på cyklen og får varige mén eller dør. Ulykkesforsikringen dækker kort sagt ved pludselige hændelser, der forårsager en personskade.