Reglar eller trælægter til anvendelse i blandt andet skillevægge eller som strøer.
Kan man bruge reglar som gulvstrøer?
Reglar bruges fx som skelet i skillevægge, som underlag for gulve og som bærende ramme i konstruktioner, fx en hems, forskalling til lofter, en ramme til en seng og lignende. Bygger du et skur, kan du bruge reglar som en del af konstruktionen, fx som vandret understøtning til bræddebeklædning.
Kan reglar bruges som spær?
Vælg det rette spærtræ
Hvor der ikke stilles krav til træets bæreevne (f. eks. lette skillevægge) kan du i stedet anvende reglar.
Hvilket træ til strøer?
For at matche holdbarheden af terrassebrædderne i hårdttræ, anbefales det primært at bruge strøer lavet af enten trykimprægneret træ eller hårdttræ. Trykimprægnerede strøer er behandlet med kemikalier for at forhindre råd og skadedyrsangreb.
Hvad er forskellen på reglar og lægter?
Lægter er en type trævare, som nemt kan forveksles med reglar. Forskellen på de to er, at reglar er høvlede, mens lægter er uhøvlede.
Bjælkeboring, hvad du må og ikke må: Hvad du behøver at vide
Hvilken træsort er reglar?
Reglar er et alsidigt materiale, der anvendes til byggeprojekter, hvor der er behov for ekstra god styrke og stabilitet. Derfor fremstilles reglar også af forskellige træsorter, men de mest populære sorter er gran og fyr, eftersom de er en både holdbar og stærk træsort til at bygge reglar af.
Hvad bruges lægter til?
Lægterne bruges til at fastgøre tagbelægningen i, og derudover hjælper lægterne til at stabilisere spærene og til at optage vindpåvirkninger. Når du skal lægte et tag, skal du forholde dig til, om tagbelægningen er tæt eller åben.
Hvor tæt skal strøer ligge?
Alt efter højde og areal af terrassen, skal stolperne som udgangspunkt støbes med en afstand på 2-3 meter. De tværgående bjælker, hvor selve terrassebrædderne skal fastgøres, monteres fast til stolperne. For at terrassebrædderne får den mest optimale støtte, skal strøer/tværbjælkerne have en afstand på mellem 40-60 cm.
Hvor langt skal der være mellem reglar?
Den anbefalede afstand mellem de vandrette reglar på et skråloft er 60 cm, målt center til center. Dette mål anvendes oftest for at sikre en god balance mellem strukturel styrke og materialeøkonomi.
Hvilken vej skal strøer vende?
Kig på årerne for enden af træet - de omkranser kernesiden cirkulært og skal bue opad så de "smiler".
Hvad er forskellen på spærtræ og reglar?
Forskellen på reglar og spærtræ er, at spærtræ i modsætning til reglar må benyttes i bærende konstruktioner. Reglar må ikke benyttes i bærende konstruktioner, da antallet og/eller størrelsen af enkelte eller flere knaster er for store, hvorfor træets styrke er nedsat.
Hvad står T1 for?
Ikke-EU varer (T1) er varer som ikke er de varer der er omhandlet i EUTK art. 5, nr. 23. Der er således tale om varer der ikke er fuldt ud fremstillet i Unionens toldområde eller er blevet angivet til fri omsætning.
Hvornår bruger man bjælkespær?
Bjælkespær anvendes bl. a., hvor man ønsker, at loftet er parallelt med selve tagfladen for indvendigt at få en rummelig loftskonstruktion (loft til kip).
Hvor mange strøer pr. m2?
Ved et krydsskelet regnes 3,5 meter skellet per kvadratmeter ved et bræt på 25 millimeter og 4,5 meter skellet per kvadratmeter ved et bræt på 21 millimeter. Hvis du kun behøver et enkelt lag strøer, skal du regne med 3 meter per kvadratmeter ved 25 millimeter brædder og 4 meter ved et bræt på 21 millimeter.
Hvad hedder reglar i ental?
Hvad hedder de forskellige ting i ental? Lægter, reglar, spær, forskalling og strøer er alle byggetekniske termer, der refererer til forskellige former for trækonstruktioner, med unikke funktioner og placeringer i byggeriet. I ental hedder de henholdsvis en lægte, en regel, et spær, en forskalling og en strø.
Hvad er flyverstød?
Flyvestød er samlinger på langs af trægulvet, hvor samlingen ikke er understøttet. Hvis du benytter flyvestød ved lægning af trægulv, skal du være opmærksom på leverandørens anvisninger mht. bæreevne og strøafstand.
Hvordan skal strøer vende?
Strøer bør mindst være høvlet på den side, som vender op mod gulvbrædderne. Strøerne skal være så rette, at deres overflade efter udlægning højst afviger ± 2 mm på et 2 m retholt (se tegning 1 herunder).
Hvorfor skal træet smile?
1: For bedre holdbarhed: Marven, eller kernen, har generelt bedre holdbarhed, end splintveddet (barksiden), så derfor er det bedst at placere marven ud mod vind og vejr. 2: For at holde beklædningen tæt: Brædderne vil uundgåeligt krumme sig en smule, idet de årringene vil forsøge at rette sig ud.
Hvornår skal man forbore?
Hårdt træ er generelt mere holdbart, men kræver ofte forboring, mens blødt træ er nemmere at arbejde med, men du kan i højere grad risikere, at træet flækker. Forboret (valgfrit): Anbefales til hårdt træ eller for at forhindre, at træet flækker.
Hvornår skal der dampspærre under gulvet?
Hvornår skal jeg have et gulvunderlag med dampspærre? Skal du lægge dit gulv direkte oven på mineralske underlag som beton, natursten, fliser osv. skal du altid bruge et gulvunderlag med dampspærre. Ellers kan gulvet blive beskadiget, efter du har lagt det.
Hvor langt skal der være mellem gulvstrøer og opklodsning?
500 mm mellem hver opklodsning for at sikre bæreevnen.
Hvad bruges reglar til?
Reglar er en høvlet rektangulær trælægte, der i vid udstrækning bruges til skillevægge, skillerum, skunke, mv. Ikke mindst fordi at deres størrelse er tilpasset de fleste isoleringsdimensioner. Reglar har dog også snesevis af andre anvendelsesmuligheder, fx lægning af gulv eller ved opbygning af en træterrase.
Hvorfor klemlister?
Klemlister kan fx skabe afstand mellem et undertag og taglægter, som en færdig tagbeklædning lægges på, eller mellem en inderbeklædning og en facadebeklædning. Klemlisten kan på denne måde skabe et ventileret hulrum under tagfladen eller bag facadebeklædningen, så der ikke opstår råd.
Hvordan skal lægter ligge?
- Lægte 1 anbringes ved sternen.
- Afstanden fra stern til 2. lægte skal passe med, at tagpladen rager tilpas ud i tagrenden.
- Kiplægten placeres, så den passer til den valgte rygning.
- Afstanden a skal inddeles i lige store afstande, uden at afstanden overstiger tagbelægningens maksimale lægteafstand.