Du kan gøre brug af din ret til sletning hvis: Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for den dataansvarlige. Du trækker dit samtykke tilbage. Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
Hvornår kan man kræve at få slettet dine oplysninger?
I hvilke tilfælde skal du slette? Du skal slette de oplysninger, personen beder om at få slettet, hvis: Du ikke længere skal bruge oplysningerne til det, du skulle bruge dem til, da du indsamlede dem. Du havde oplysningerne, fordi personen havde givet sit samtykke, og nu trækker personen sit samtykke tilbage.
Kan den registrerede altid få slettet sine personoplysninger, hvis vedkommende kalder sit samtykke tilbage?
Oplysningerne skal ikke slettes
Politikeren kræver, at historien fjernes, fordi den behandler hans personoplysninger. Da personoplysningerne benyttes til at udøve jeres ytringsfrihed, er jeres virksomhed/organisation i princippet ikke forpligtet til at slette disse oplysninger.
Hvor længe må man opbevare personlige oplysninger?
Det korte svar er, at du må opbevare persondata så længe, at du: har en "lovhjemmel" (har fået lov til det fx med samtykke, eller fordi det står i loven), og. du har et "legitimt formål" med opbevaringen.
Hvorfor kan kommunen ikke slette personoplysninger?
Opbevaring af dine personoplysninger
Oplysninger vil som udgangspunkt skulle arkiveres af kommunen, hvorfor disse ikke kan slettes, før kommunen efter arkivreglerne har fået en såkaldt kassationshjemmel hertil, og der samtidig ikke længere er et retligt eller administrativt behov for at gemme oplysningerne.
1 år senere...Slettede DeleteMe virkelig mine onlinedata?
Hvornår må kommunen videregive oplysninger?
Det er saglig grund at videregive fortrolige oplysninger – såvel internt i kommunen som eksternt til lægen – når det er afgørende for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp og støtte. En sagsbehandler fra et socialcenter holder et møde med en borger. Det viser sig, at borgeren er en kendt person.
Hvilke 3 typer personoplysninger findes der ifølge GDPR?
Der skelnes på databeskyttelsesområdet mel- lem følgende tre typer af personoplysninger: Race og etnisk oprindelse, politisk overbevisning, religiøs og filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, genetiske data, bi- ometriske mhp.
Hvor længe skal kommunen gemme sagsakter?
Alle kommuner har oplyst at sagsakter bliver bevaret i mindst 5 år. Der er ikke indgået deciderede aftaler med hver enkelt kommune om opbevaring.
Hvor længe skal personalesager gemmes?
Bogføringsloven siger nemlig, at du skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Hvis du ikke på baggrund af anden lovgivning skal gemme personoplysninger, så er det reglerne i GDPR, der afgør, hvor længe du må gemme oplysningerne.
Hvornår skal kommunen opfylde sin oplysningspligt?
Frister for opfyldelse af oplysningspligten
Når du indsamler oplysninger om borgere, skal du være opmærksom på tre tidsfrister. - Regionen skal inden for en rimelig frist – inden for 10 dage - efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned, give oplysningerne til borgeren.
Er køn en følsom personoplysning?
”En tommelfingerregel er, at de almindelige personoplysninger er alle andre oplysninger end dem, der er følsomme eller vedrører strafbare forhold, og som kan henføres til en fysisk person – det kan være alder, køn, højde, mailadresse, vægt, CV og eksamensresultater for bare at nævne nogle.
Hvor gammelt må et samtykke være?
Samtykke til behandling for unge mellem 15-17 år
Patienter der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til en behandling. Som sundhedsperson skal du altså ikke indhente samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, men alene fra den unge, som er fyldt 15 år.
Hvornår gælder oplysningspligten?
Oplysningspligten indebærer, at du som dataansvarlig har pligt til at give den registrerede en række oplysninger, når du indsamler og behandler personoplysninger om vedkommende. Det gælder ikke først, når den registrerede spørger efter dem – du skal give oplysningerne på eget initiativ.
Kan den registrerede altid kræve at få korrigeret personoplysninger om vedkommende?
Med indsigtsretten, så har du pligt til at bekræfte hvorvidt at personoplysninger behandles om den registrerede, så denne kan benytte sig af sine rettigheder. Herudover, så har du også pligt til at give den registrerede indsigt i de specifikke personoplysninger, som du behandler om vedkommende.
Hvornår er oplysninger fortrolige?
Fortrolige oplysninger kan være indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. CPR-nummeret er også en fortrolig oplysning.
Hvem har adgang til mine oplysninger?
Du kan kun få indsigt i andres oplysninger i CPR, hvis de har givet dig fuldmagt. På Min Side på borger.dk kan du give en anden person digital fuldmagt, så personen på dine vegne kan anmode om registerindsigt i dine oplysninger i CPR via selvbetjeningsløsningen.
Hvornår skal man slette personoplysninger?
Som udgangspunkt skal personoplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige. Du skal som dataansvarlig selv vurdere, hvornår det er tilfældet. Det er dog også vigtigt at kende til lovbestemmelser om, hvor længe du som minimum skal behandle visse personoplysninger, eksempelvis bogføringsloven.
Hvem kan se ens personalesag?
Aktindsigt i egen sag reguleres af forvaltningslovens § 10. Af denne fremgår at man har ret til at se samtlige akter i ens egen personalesag. Undtaget er dog hvilke andre ansøgere, der har søgt samme stilling, som den man besidder.
Hvor længe må man gemme en afvist ansøgers ansøgning?
Det er databeskyttelseslovens sædvanlige krav til samtykke, som gælder. Hvis en afvist ansøger har givet samtykke til opbevaring af ansøgning med henblik på senere rekruttering, bør I maksimalt opbevare oplysningerne i seks måneder, medmindre der er særlige grunde til at opbevare oplysningerne i længere tid.
Hvor længe må vi have oplysningerne liggende?
"Oplysninger om tidligere medarbejdere må under ingen omstændigheder opbevares længere end et år!" Nej, reglerne for databeskyttelse fastsætter ikke en specifik slettefrist. Man skal opbevare oplysningerne så længe, der er et behov for det - men ikke længere.
Hvad kan man ikke få aktindsigt i?
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, kan der ikke meddeles aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Denne type oplysninger vil den, der søger om aktindsigt, altså ikke kunne få udleveret.
Hvor længe skal man gemme vigtige papirer?
Kvitteringer og regnskab lavet i forbindelse med forsikring skal gemmes i 3 år. Der findes ingen officielle regler for hvor længe du skal gemme personlige skattepapirer, men for virksomheder er det 5 år. Den en det en regel mange bruger på personlige dokumenter vedr. skat, feriepenge, lønsedler etc.
Hvornår er en oplysning fortrolig?
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse, f. eks. i en bekendtgørelse, er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af straffelovens § 152, stk.
Er en fødselsdato personfølsom?
Er fødselsdag personfølsom oplysning? Nej - først og fremmest er der hverken i GDPR eller Databeskyttelsesloven noget, der hedder "personfølsomme oplysninger".
Hvad betyder det, at kommunen har oplysningspligt?
Hensigten bag reglerne om oplysningspligt er at sikre, at den registrerede får kendskab til eksisten- sen af kommunens behandling af den registreredes personoplysninger og formålet med behandlin- gen, herunder sikre, at den registrerede kan varetage sine rettigheder i den forbindelse.