Det følger af offentlighedslovens § 13, stk. 1. Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne allerede fremgår af sagens dokumenter. Hvis mundtligt modtagne oplysninger også er indeholdt i et dokument i sagen, gælder der altså ikke nogen notatpligt.
Hvornår gælder notatpligten?
Hvornår gælder notatpligten? En myndighed har pligt til at skrive notat om oplysninger af betydning for en sags afgørelse, hvis myndigheden modtager oplysningerne mundtligt. Notatpligten efter offentlighedslovens § 6, stk. 1, gælder kun i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse af en myndighed.
Hvad er forskellen på notatpligt og journaliseringspligt?
Notatpligten betyder, i forsimplet form, at vi har pligt til at notere oplysninger, som vi modtager mundtligt eller på anden måde. Notatpligten gælder i afgørelsessager. Journaliseringspligten beskriver, at vi har pligt til at journalisere doku- menter, der er modtaget eller afsendt.
Hvad er ikke omfattet af aktindsigt?
Visse sagstyper er som udgangspunkt helt undtaget fra retten til aktindsigt. Det gælder først og fremmest straffesager og offentligt ansattes personalesager. I offentligt ansattes personalesager kan du dog få oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.
Hvornår skal man ikke partshøre?
En myndigheds pligt til at foretage partshøring gælder ikke, når den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder mv., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder.
Notatpligten § 13 Lov om offentlighed i forvaltningen
Hvornår skal der foretages partshøring?
Tidspunktet for partshøring. Forvaltningsloven indeholder ingen regler om, hvornår en partshøring skal iværksættes. Det beror på en konkret vurdering, herunder af den enkelte sags karakter og omfang. Det er dog givet, at parten skal have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse.
Hvad er partsaktindsigt?
Reglerne om partsaktindsigt giver i visse tilfælde en mere vidtgående adgang til aktindsigt end efter offentlighedslovens regler. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Hvornår har man ikke ret til aktindsigt i egen sag?
Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Som interne dokumenter anses dokumenter, der er ikke er afgivet til udenforstående, f. eks. interne mails og dokumenter udarbejdet til eget brug.
Hvad er forskellen på aktindsigt og indsigt?
Reglerne om aktindsigt giver ikke alene adgang til oplysninger om dig som part i en sag, men også oplysninger om andre parter. Indsigtsretten drejer sig om indsigt i personoplysninger om dig selv i it-systemer og manuelle registre.
Hvad er ekstraheringspligten?
Ekstraheringspligten er kravet om aktindsigt og udlevering af faktiske oplysninger, som ellers ville være undtaget aktindsigt, jf. forvaltningsloven § 12, stk. 1. Esktraheringspligten gælder faktiske oplysninger, som indgår i et intern arbejdsdokument, og som har en væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf.
Hvilke personer har notatpligt?
En myndighed har notatpligt i afgørelsessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.
Hvad skal ikke journaliseres?
Bekendtgørelser, cirkulærer og orienteringsskrivelser fra andre myndigheder om praksis på et område skal normalt heller ikke journaliseres. Med udtrykket ”betydning for sagen” i den anden betingelse sigtes der til, om dokumentet har betydning for sagens indholdsmæssige del, herunder dens afgørelse.
Kan man få journal fra psykolog?
Autoriserede psykologer har pligt til at føre ordnede optegnelser. Det betyder, at alle væsentlige oplysninger om klientens forløb skal noteres i journalen, og at der ikke skal indhentes samtykke for journalføringen. Hvis en klient ønsker det, har klienten ret til at få aktindsigt i egen journal.
Hvad er officialprincippet?
Definition af officialprincippet
Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.
Hvornår finder forvaltningsloven anvendelse?
Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner.
Hvornår er man en myndighed?
At være myndig. At være myndig betyder, at du kan indgå bindende aftaler, disponere over din egen økonomi, og at du kan indgå forskellige former for retshandler, fx købe ejendom. Når du er myndig, har du stemmeret til valg i Danmark og til Europa-Parlamentet. I Danmark er myndighedsalderen 18 år.
Hvad kan man ikke få aktindsigt i?
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, kan der ikke meddeles aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Denne type oplysninger vil den, der søger om aktindsigt, altså ikke kunne få udleveret.
Er interne dokumenter altid undtaget fra aktindsigt?
Formkrav til dokumenterne
Et dokument, der ellers er internt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, er som udgangspunkt undergivet aktindsigt, hvis dokumentet foreligger i endelig form. Et dokument, der fortsat er i udkast eller anden lignende foreløbig form, er således ikke omfattet af bestemmelsen.
Kan man blive nægtet aktindsigt?
En myndighed kan give afslag på en anmodning om aktindsigt, hvis myndigheden mener, at anmodningen tjener et retsstridigt formål, eller hvis anmodningen har et chikanøst formål. Det står i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Hvad er forskellen på aktindsigt og partsaktindsigt?
Partsaktindsigt. Udover den almindelige aktindsigt efter offentlighedsloven, har du som part i en sag særlige rettigheder. Partsaktindsigten er mere omfattende end den almindelige aktindsigt, da der er oplysninger om en selv, du gerne må blive bekendt med, men som andre ikke ville få adgang til.
Er domme offentligt tilgængelige?
Enhver kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme og kendelser. Her kan du læse om hovedreglerne for aktindsigt, og om hvordan du konkret søger om aktindsigt.
Hvad koster det at få aktindsigt?
Der kan ikke kræves betaling for aktindsigt i elektronisk form, når der er tale om mindre end 100 sider. Hvis elektronisk aktindsigt omfatter mere end 100 sider, kan myndigheden kræve 100 kr. men ikke mere uanset hvor mange sider, der er tale om.
Hvornår er der notatpligt?
HVOR FINDES REGLERNE OM NOTATPLIGT? når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne.
Hvordan beder man om aktindsigt?
Det kan ske via e-mail, brev, pr. telefon eller ved personlig henvendelse i kommunen. Det er ikke et krav, at du begrunder dit ønske om aktindsigt. Din ansøgning om aktindsigt skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at kommunen kan finde den sag eller de dokumenter, du ønsker aktindsigt i.
Kan jeg se, hvad politiet ved om mig?
Hvis du ønsker at få indsigt i, om politiet behandler oplysninger om dig, skal du rette henvendelse til den enkelte politikreds eller Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed. Adgangen til indsigt reguleres af retshåndhævelsesloven, EU's databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven.