Hvornår får man men erstatning?

Man kan få erstatning eller godtgørelse for varigt mén, når det er muligt at vurdere, at der er varige helbredsmæssige følger efter en personskade. Godtgørelsens størrelse afhænger af, hvor omfattende personskadens følger er, og hvor stor en forsikringssum godtgørelsen skal beregnes ud fra.

Hvornår kan man få erstatning for men?

Du kan kun få godtgørelse for mén, som er varige. Forbigående smerter og gener, kan du ikke få kompensation for. Det er din arbejdsgivers forsikringsselskab, der udbetaler erstatningen, og det skal normalt ske senest 4 uger efter, at afgørelsen er truffet.

Hvornår er man berettiget til erstatning?

Man kan have krav på erstatning, hvis man har lidt et tab. Et tab kan opstå ved at man har mistet en indtægt i form af løn eller omsætning i en virksomhed. Det kan også være en udgift, man har haft på grund af andres adfærd – for eksempel udgifter til vikar eller til sygedagpenge eller noget helt tredje.

Hvor meget men skal man have for at få erstatning?

Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales, når evnen til at tjene penge ved arbejde er nedsat med mindst 15 %.

Hvad skal der til for at få en men grad?

Hvornår kan du få erstatning?

Hvem vurderer méngrad?

Méngraden fastsættes ud fra en lægefaglig vurdering af, hvilke varige helbredsmæssige gener du har fået efter din skade. Såfremt din skade er sket uden for arbejdstiden – og din ulykkesforsikring skal dække – så kan det være, at méngraden skal være højere, før du er berettiget til godtgørelse.

Hvornår vurderes varigt men?

Et varigt mén kan som udgangspunkt først fastsættes, når den helbredsmæssige tilstand er varig. Det betyder, at tilstanden ikke kan forventes bedret, hverken af sig selv eller ved behandling. Følger af en skade vil ofte først være varige flere måneder efter skaden.

Hvad giver 5 mengrad?

En méngrad på 5 % indikerer, at din funktionsevne er reduceret med 5 %. Det er en fastsættelse, som omfatter både fysiske skader og psykiske mén, og det er en lægefaglig vurdering, som kan være nødvendig ved arbejdsulykker og andre større skader.

Hvilke sygdomme giver erstatning?

Hvor meget får man for svie og smerte?

Hvert år fastsættes taksterne for svie og smerte godtgørelse. I 2022 er taksten fastsat til 215 kr. pr. sygedag og maksimum er 83.000 kr.

Hvilke skader kan man få erstatning for?

Hvad får man pr. mengrad?

Du kan få godtgørelse for varigt mén, hvis dine gener svarer til 5 % eller mere. Taksten udgør 1.053.500 kroner ved 100 % invaliditet. I helt særlige tilfælde kan méngraden fastsættes til 120 procent, dog ikke højere end 1.262.000 kroner. Per mengrad er taksten 10.530 kroner.

Hvordan ved jeg om jeg har erstatningskrav?

På Civilstyrelsens hjemmeside kan du også finde Erstatningsnævnets vejledningsfolder om ansøgning om offererstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Politiet kan også hjælpe dig med, hvordan du søger om erstatning.

Er jeg berettiget til erstatning?

For at få erstatning efter erstatningsansvarsloven skal din ulykke medføre et varigt mén på mindst 5 procent. Dit mén bliver fastsat ud fra en lægelig vurdering. I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel kan du finde en vejledende ménprocent for en given skade og dermed beregne størrelsen af din erstatning.

Hvad dækker varigt men?

Varigt mén dækker over de skader, der varer ved og den betydning, de har for din dagligdag. Det varige mén men vurderes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejlende méntabel og på grundlag af de lægelige oplysninger, ofte en speciallægeerklæring.

Hvor længe efter skade kan man søge erstatning?

Der må ikke gå mere end 3 år, fra du finder ud af – eller burde have fundet ud af – at du har en skade, til du søger om erstatning. Det betyder, at hvis du i mere end 3 år har haft viden eller mistanke om, at din behandling eller medicin har givet dig en skade, er din sag for gammel.

Hvem har ret til erstatning?

Erstatning efter offererstatningsloven

Hvis du har været udsat for personskade, fx efter vold, kan du i nogle tilfælde få erstatning fra staten. Du kan normalt kun få erstatning efter offererstatningsloven, hvis du har anmeldt forbrydelsen til politiet inden for 72 timer efter, at forbrydelsen er begået.

Hvilke sygdomme er kritiske?

Kan man få erstatning for kroniske smerter?

Hvis du har flere sygedage grundet dine kroniske smerter, kan du fx sammen med din arbejdsgiver søge kommunen om en §56-aftale. Aftalen giver din arbejdsgiver dagpenge fra kommunen fra din første sygedag. På den måde har din arbejdsgiver færre udgifter, når du er væk på grund af smerter.

Hvornår er et men varigt?

Varigt mén betyder, at du får udbetalt et beløb, hvis du på grund af din arbejdsskade har varige daglige helbredsmæssige problemer. Beløbet er skattefrit. Du skal betragte det varige mén, som et "plaster på såret".

Kan man få erstatning for stomi?

Man får hjælpemidlerne betalt af kommunen, når man har en permanent stomi. Stomisten (brugeren) får en livsvarig bevilling, der minimum bevilger stomibandager og poser. Kommunen betaler alle udgifter i denne forbindelse.

Hvad er et men?

Ifølge Den Danske Ordbog er "mén": alvorlig fysisk eller psykisk skade, fx som følge af en ulykke eller et overfald. Mén er altså den type skade, du kan få, fx hvis du kommer til skade i en ulykke eller som følge af en alvorlig sygdom. Vores ulykkesforsikring dækker varige mén, som er opstået som følge af en ulykke.

Hvor meget er 5% varigt men?

Eksempler på varige mén: Du mister det yderste led af langfingeren i en savulykke = 5 % varige mén. Du kan ikke bøje knæet mere end 90 grader efter et fald på cyklen = 10 % varige mén.

Hvor meget kan man få i erstatning for svie og smerte?

Svie og smerte er fastsat ved en takst på 220 kr. skattefri (2023), og taksten reguleres årligt. Du kan maksimalt få 85.500 kroner udbetalt, hvilket svarer til cirka 383 sygedage. Udbetalingerne stopper, når en eventuel afgørelse om varigt mén finder sted.

Hvem bestemmer ens mengrad?

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som udgiver méntabellen. Hvornår vurderes din méngrad? Méngraden kan typisk først fastsættes, når din helbredstilstand er stationær – dvs. når det vurderes, at du ikke bliver bedre – og når du er færdigbehandlet.