Grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstil ler nogle overordnede spilleregler for vores sam fund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.
Hvorfor har vi en grundlov i Danmark?
Junigrundloven 1849: Danmark får sin første forfatning. I 1800-tallet var der politisk uro i Europa. Modstanden mod enevælden voksede, og befolkningerne krævede, at de skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres.
Hvad er formålet med grundloven?
Grundloven fastlægger rammerne for vores demokratiske samfund, herunder organiseringen af folkestyret og borgernes rettigheder.
Hvad symboliserer grundloven?
Grundloven gør Danmark til et såkaldt konstitutionelt monarki med demokratisk styreform, og vi får formelt en tredeling af magten. Kongen (og hans regering) var den udøvende magt. Rigsdagen, der bestod af Landstinget og Folketinget, var den lovgivende magt, mens domstolene var den dømmende magt.
Hvad er grundloven kort fortalt?
Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder, som f. eks. ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Disse frihedsrettigheder står i kapitel otte i grundloven.
Hvorfor har vi en forfatning?
Hvorfor er grundloven en meget vigtig lov?
En forfatning beskriver de grundlæggende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstil ler nogle overordnede spilleregler for vores sam fund. Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den. I grundloven står der, at Danmark er et indskrænket monarki.
Hvad skal vi bruge grundloven til?
Grundloven bestemmer, hvem der kan lovgive, hvordan det foregår, og hvilke grænser, der gælder for lovens rækkevidde. Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Hvad betyder grundloven for mig?
Grundloven sikrer, at magten er delt mellem Folketinget (som laver lovene), regeringen (som udfører dem) og domstolene (som dømmer). Og så beskytter den vores rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
Hvad er de 7 F'er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvilke pligter er der i grundloven?
Danmarks Riges Grundlov sikrer alle borgere nogle rettigheder, men giver os også nogle pligter. Rettighederne er fx ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til at danne foreninger og retten til personlig frihed. Pligterne er undervisningspligt og værnepligt (for mænd).
Hvilke rettigheder er beskyttet i grundloven?
- stemmeret.
- foreningsfrihed.
- trosfrihed.
- mødefrihed.
- trykkefrihed.
- ejendomsrettens ukrænkelighed.
- personens ukrænkelighed.
- retten til understøttelse for den fattige.
Hvad er den udøvende magt i Danmark?
Den udøvende magt vil i parlamentariske systemer være underlagt regeringen, i præsidentialsystemer vil den udøvende magt falde under administrationen. I Danmark, Norge, Sverige og andre konstitutionelle monarkier vil kongen eller dronningen være det formelle overhoved for den udøvende magt.
Kan kongen benåde i Danmark?
Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. § 25. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5.
Hvilket land har den ældste grundlov?
Den ældste grundlov, som stadig er i brug, findes i San Marino. Forfatningen fra 1600 er ændret mange gange siden, men den dag i dag er der stadig elementer fra den over 400 år gamle forfatning.
Hvad siger grundloven om religion?
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Hvordan kan den danske grundlov ændres?
Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil fremme sagen. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen. Og forslaget skal formuleres præcis ligesom før.
Hvorfor fik de 7'er ikke stemmeret?
De var også udelukket fra politisk deltagelse, fordi de ikke besad den personlige myndighed, som var en forudsætning. Den fik de i 1899, og dermed var en af de store diskussioner i spørgsmålet om kvindelig valgret ryddet af vejen.
Hvornår fik 18-årige stemmeret?
Folketinget valgte i 1976 at sænke myndighedsalderen til 18 år. Dette førte til diskussion om, hvorvidt 18-årige også burde kunne stemme. I 1978 valgte Folketinget at sætte valgretsalderen ned fra 20 til 18 år. For at sænke valgretsalderen kræves der ifølge grundloven en folkeafstemning.
Hvorfor stemmer kongehuset ikke?
Imidlertid afholder regenten og den nære kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg, og i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvorfor de ikke kan stemme.
Hvor mange love er der i Danmark?
ord i de mere end 6.500 gældende love og bekendtgørelser. I alt er lovmængden opgjort på antal ord tredoblet på 28 år svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 4,0%.
Hvilke pligter har vi som borgere i Danmark?
- Skattebetaling.
- Værnepligt.
- Undervisningspligt.
- Borgerligt ombud (eller blot ombud): Bl. a. pligt til at deltage som kommunalbestyrelsesmedlem, nævning eller domsmand.
Hvem stod bag grundloven?
Ministeriets fornemste opgave blev at etablere rammerne for en demokratisk stat og sørge for udarbejdelsen af ny forfatning. Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast.
Hvad hedder Danmarks styreform?
I Danmark har man konstitutionelt monarki.
Hvor meget magt har kongen?
Ifølge Grundloven har kongen beføjelser inden for både den lovgivende og den udøvende magt. Beføjelserne udøves i Statsrådet og gennem ministrene, og kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.