Mod krigens slutning var skolegangen meget begrænset for de fleste børn på grund af manglen på lokaler. Aksel Sommerby havde ikke noget imod at gå mindre i skole: Selvom krigen påvirkede hverdagen, fik børn ikke fortalt eller forklaret ret meget.
Hvordan var det at gå i skole i 1940?
I klippene her kan du se og høre, hvordan det var at gå i skole i 1940'erne. Der var ro og orden i timerne. Piger og drenge gik i samme klasse, men de var stadig ikke fælles om alle fag. Pigerne skulle lære at sy tøj og lave mad og holde hus.
Hvordan var det at leve under Besættelsen?
I de første år af Besættelsen var mange danskeres hverdag ikke forandret så meget. Børn gik i skole og legede, som de plejede. De voksne gik på arbejde, handlede ind og opførte sig nogenlunde, som de plejede. Den store forskel var, at der var tyske soldater i gaderne.
Hvordan var det at gå i skole i 1960?
Frem til 1972 var der 7 års undervisningspligt, men i løbet af 1960'erne tog langt størstedelen af eleverne frivilligt klassetrin udover 7. klasse, med henblik på videre uddannelse. Samtidig tilbød flere og flere skoler en såkaldt børnehaveklasse, der skulle forberede de mindste elever på skolegangen.
Hvordan var det at gå i skole i 1950?
Der var bedre plads, og der blev indrettet faglokaler til fysik, sløjd, husgerning osv. Der var gymnastiksale med bad og omklædningsrum. Der var dygtige lærere på skolerne og en inspektør, der førte tilsyn med lærerne. Samtidig med at centralskolerne blev bygget, begyndte man langsomt at ændre på undervisningen.
Sygeplejersker under anden verdenskrig
Hvordan gik man i skole i gamle dage?
I byskolerne var eleverne delt, så drenge gik i drenge- klasser og pigerne i pigeklasser. I byskolerne havde man også mulighed for at have mange flere praktiske fag som sløjd, håndarbejde, fysik, sprog og husgerning. Der var særlige lokaler på skolen til disse fag. Kun pigerne havde husgerning og håndarbejde.
Hvor lange var skoledagene i 1950?
Det betød dog ikke, at man havde så få timer. Der var således mange skoler, hvor timetallet var højere og det gennemsnitlige antal timer lå i 50'erne på 27-28 timer ugentligt. Med den nye folkeskolelov i 1975 blev der skruet lidt op for antallet af timer, da det ugentlige timetal skulle udgøre 20-25 timer.
Hvornår stoppede man med at gå i skole om lørdagen?
Det sluttede i 1969. Ulla Strømsted Det blev indført lige før sommerferien i 1969. Jeg gik ud af skolen i 1969, og nåede 1 lørdagsfri, inden vi gik fra til læseferie.
Hvor lang var en lektion i skolen i 1970'erne?
Desværre ikke synderlig stor forståelse
Men man blev enige. Lektionerne skulle forkortes til 45 minutter. I stedet for forhøjelsen til 30 ugentlige lektioner skulle lærerne have 28, og timetallet skulle ned på 27 igen allerede fra august 1975.
Hvornår måtte piger gå i skole?
Pigeskoler er en betegnelse for skoler kun for piger. Fra slutningen af 1700-tallet indså kredse i det københavnske borgerskab nødvendigheden af, at også piger fik skoleoplæring. Private pigeskoler, ofte kaldet Døttreskoler og drevet af kvinder, blev i 1790'erne oprettet i hovedstaden og i enkelte større provinsbyer.
Hvordan var det at være barn under besættelsen?
Modstandsfolk brugte ofte børn til at gå ud med beskeder om mødesteder og mødetider, fordi børn kunne færdes frit i dagtimerne uden at risikere at blive tilbageholdt af tyske soldater. Da børnene generelt ikke fik ret meget at vide, har de ikke vidst, hvad deres beskeder betød, og derfor kunne de ikke afsløre noget.
Hvad var der mangel på under besættelsen?
Under besættelsen var det økonomiske liv genstand for mange reguleringer og påbud. Der var mangel på forsyninger af føde- og dagligvarer, så rationeringskort og knaphed blev en del af hverdagen. Opfindsomhed i form af byttehandel, stalddørssalg og sortbørshandel blev en del af den uofficielle økonomi.
Hvad spiste man under besættelsen?
Rationering betød, at man under besættelsen måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Opfindsomheden var stor, og havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.
Hvordan var det at gå i skole i 1930?
I byerne gik børnene i skole hver dag, men i kønsadskilte klasser. Kun enkelte privatskoler var fællesskoler, hvor drenge og piger gik i samme klasse, havde de samme fag og fælles skolegård. Andre privatskoler var rene pige- eller drengeskoler.
Hvordan var det at være barn i 1950?
50-erne var en tid fyldt med småborgerlighed, bornerthed, autoritetstro, snobberi, klasseforskelle og rigtig meget ægte fattigdom. Børneopdragelse i moderne forstand eksisterede ikke, eller sagt på en anden måde: Det eneste mål med vores opdragelse var, at vi som børn kunne leve op til de voksnes forventninger.
Hvorfor slog man børn i gamle dage?
De var som regel fattige bønder, som både havde brug for arbejdskraft og de penge, de fik for at tage barnet. Nogle helt små, forældreløse børn, som ikke var gamle nok til at arbejde, fik en grufuld skæbne: Gårdmænd tog børnene for at få pengene, og bagefter slog de dem ihjel.
Hvornår blev klassens time afskaffet?
Det betød, at eleverne som hidtil selv kunne tage spørgsmål op til diskussion. Men med folkeskolereformen i 2014 blev klassens tid afskaffet.
Hvor mange timer gik man i skole i gamle dage?
1900-tallet
21 og 18 ugentlige timer, som skolerne i byen og på landet var forpligtet til at give i 41 uger om året. Klassekvotienterne blev sat ned til 37 elever på landet og 35 i købstæderne. Loven udvidede fagkredsen med nye obligatoriske fag som historie, geografi, sang og for drengenes vedkommende gymnastik.
Hvornår fik piger sløjd?
Rektor Carl Berg indførte sløjd på Frederiksborg Statsskole i 1888 med Kresten Korsgaard som lærer, og på Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde pigerne i begyndelsen af 1900-tallet sløjd til studentereksamen; rektor Georg Bruun indførte tidligt sløjd på Kolding Latin- og Realskole.
Hvornår fik vi 10 års undervisningspligt?
klasse, og at elever fortsatte skolegangen ud over den undervisningspligtige alder. Som konsekvens heraf gennemførtes en udvidelse af undervisningspligten og en reform af undervisningens indhold i hhv. 1972 og 1975. Folkeskolen kom herefter til at bestå af en niårig grundskole, en frivillig 10.
Hvilket land har det bedste skolesystem?
Hvilket land har den bedste skole? Det finske skolesystem er bredt anerkendt for at være verdens bedste, hvilket blandt andet viser sig i deres førsteplads på PISA målingerne, matematik og læsning. Hvorfor det forholder sig sådan, kan du få finnernes eget bud på herunder.
Hvornår stoppede man med at arbejde om lørdagen?
Kravet var 44 timer om ugen, men først 10 år senere, i 1966, opnåede fagbevægelsen de 44 timer. Undervejs var arbejdstiden blevet gradvist nedsat. Siden holdt man op med at arbejde om lørdagen, ligesom børnene siden 1970 ikke har skullet gå i skole om lørdagen.
Hvornår blev mellemskolen afskaffet?
Mellemskolen blev indført i Danmark med skoleloven af 1903 efter norsk forbillede, som en bro mellem folkeskole og gymnasium, og den blev afskaffet ved skoleloven af 1958.
Hvilket land har længst skoledage?
Det tal overgås kun af Australien, hvor eleverne kan se frem til 11.000 timers undervisning, fordi Australien nu har 11 obligatoriske skoleår.
Hvornår blev 10. klasse indført?
juni 1962. Den lov gav mulighed for at godkende indførelse af klasser for 10. skoleår i de kommuner, der ønskede sådanne oprettet.