Der findes tre forskellige måder at lave love på i EU: den almindelige lovgivningsprocedure, høringsproceduren og godkendelsesproceduren. Den mest brugte måde at træffe beslutninger på i EU er gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
Hvordan laver EU-love?
Parlamentet og Rådet vedtager lovgivning ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure. De fleste EU-love vedtages via den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet (som er direkte valgt) og Rådet (som består af ministre fra de 27 EU-lande) har lige meget at skulle have sagt.
Hvem udarbejder EU's lovgivning?
Langt de fleste europæiske love vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Europa-Kommissionen. Proceduren er kendt som den almindelige lovgivningsprocedure eller fælles beslutningstagning.
Hvilke love kan EU bestemme?
EU's lovgivning bidrager til at opnå målene i EU-traktaterne og føre EU-politikkerne ud i livet. Der er to hovedtyper af EU-love – primær og afledt lovgivning.
Er et EU-direktiv bindende?
Retsakterne, som vedtages i EU, kan være i form af forordninger, direktiver eller afgørelser, som er bindende for medlemsstaterne.
Hvordan vedtager EU LOVE?
Hvilke love kan EU ikke bestemme skal gælde i Danmark?
EU kan vedtage regler, som beskytter børn på arbejdsmarkedet, men EU kan ikke lovgive om børneopdragelse. EU kan nemlig kun lave fælles regler på de områder, hvor landene har givet EU magt til at bestemme. Landene har aftalt, hvad EU må lovgive om, og har skrevet det ind i EU's traktater.
Hvad betyder EU-direktiv?
Et direktiv er en retsakt, der vedtages af EU's institutioner, og som er rettet til EU's medlemsstater, og som fastlagt i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bindende med hensyn til det tilsigtede mål.
Er regler og love det samme?
Regler indeholder alle bindende love og regler, f. eks. love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. samt internationale konventioner og traktater.
Hvornår træder et direktiv i kraft?
Når EU har vedtaget et direktiv, gælder det derfor først i Danmark, når Folketinget har implementeret det i den danske lovgivning.
Hvor offentliggøres love?
Et vedtaget lovforslag skal bagefter underskrives af kongen og en minister og offentliggøres på www.lovtidende.dk. Når det er sket, er det en lov.
Hvem kan stille forslag til ny lovgivning i EU?
Det er som udgangspunkt Kommissionen, der kommer med forslag til EU-lovgivning. I langt de fleste tilfælde vedtages forslagene af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab. På enkelte følsomme områder, såsom skattepolitik, er det dog kun Ministerrådet, der vedtager lovgivningen.
Hvad er EU's fem institutioner?
På siderne herunder kan du læse mere om de vigtigste af EU's institutioner: Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen.
Hvad er en retsakt?
Retsakter er en samlebetegnelse for de forskellige instrumenter, som indeholder de forskellige EU-regler. Det kan sammenlignes lidt med danske love, men der er forskel på, hvordan de forskellige retsakter forpligtiger EU-landene. De mest typiske EU-retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser.
Er EU lov over dansk lov?
fremgår det, at 14 pct. af alle danske love vedtaget i 2018 helt eller delvist bygger på et EU-direktiv, mens det gælder for 10 pct. af bekendtgørelserne. Undersøgelsen tæller ikke forordninger med, da de har direkte retskraft i EU's medlemslande og dermed ikke ligger til grund for dansk lovgivning.
Hvilke lande var blandt de seks oprindelige medlemslande?
Da det europæiske samarbejde startede, var der kun seks medlemslande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland. Siden er samarbejdet gradvist blevet udvidet til de nuværende 27 medlemslande.
Hvordan foregår lovgivningsprocessen i Danmark?
Den almindelige lovgivningsproces Efter grundlovens regler forløber lovgivningsprocessen i fire faser: fremsæt- telse af lovforslag, forslagenes behandling i Folketinget, stadfæstelse af de vedtagne forslag og kundgørelse af loven.
Hvad er forskellen på NIS1 og NIS2?
Hvad er forskellen på NIS1 og NIS2? De største forskelle på NIS1 og NIS2 er følgende: Anvendelsesområdet: I NIS1 skulle den kompetente myndighed udpege, hvilke aktører man anså som samfundskritiske. I NIS2 er der nedskrevet objektive kriterier for, hvornår man er omfattet af direktivet.
Hvordan lovgiver EU?
EU laver mange forskellige regler for medlemslandene gennem lovgivning. EU's love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De mest almindelige typer retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser.
Hvornår træder EU-direktivet om løngennemsigtighed i kraft?
Direktivet om løngennemsigtighed træder i kraft, når det er offentliggjort i EU-Tidende. EU-landene har derefter op til 3 år til at "gennemføre" direktivet ved at tilpasse deres nationale lovgivning, så den tager hensyn til de nye regler.
Hvordan bliver love til?
Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men de fleste forslag bliver fremsat af regeringen. At vedtage love er Folketingets hovedopgave, og det er en langog møjsommelig proces. Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men defleste forslag bliver fremsat af regeringen.
Hvad er de vigtigste love?
Grundloven er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde den.” Grundloven fastlægger blandt andet magtens tredeling mellem Folketinget, regeringen og domstolene samt borgernes rettigheder og pligter.
Er forarbejder en vægtig og vigtig retskilde?
Forarbejderne er vigtige i forhold til fortolkningen af en lov. Forarbejder betyder som regel de bemærkninger, der er til et lovforslag, og som står umiddelbart efter selve forslagsteksten med lovens paragraffer. Bemærkningerne forklarer, hvorfor lovforslaget bliver fremsat, og hvad det går ud på.
Hvorfor har Europa-Parlamentet en vigtig rolle i arbejdet med love i EU?
Parlamentet behandler og vedtager EU's love, og er sammen med Ministerrådet den lovgivende magt i EU. Diskuterer ny EU-lovgivning, kommer med ændringsforslag til lovgivning og stemmer om lovforslag. Vedtager EU's budget i samarbejde med Ministerrådet.
Kan et direktiv ændre en forordning?
Ofte skal der dog udstedes nationale bestemmelser, der af hensyn til anvendelen af forordningen supplerer forordningens bestemmelser, f. eks. i form af kompetence- og straffebestemmelser. Det kan forekomme, at der ved en forordning foretages ændringer af et direktiv.
Er GDPR et direktiv?
Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) Direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.