De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten samt Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Grønlands Domstole, Retten på Færøerne og Den Særlige Klageret. De almindelige domstole behandler civile sager og straffesager.
Hvordan er domstolene i Danmark opbygget?
Domstolene i Danmark har 3 instanser: byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret.
Hvad består de danske domstole af?
Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, 24 byretter og to specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
Hvordan fungerer retssystemet i Danmark?
Domstolene i Danmark har tre instanser: Byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret. Almindelige borgere kan være med til at dømme i straffesager som domsmænd eller nævninge, afhængigt af sagens karakter. Danmark har 24 byretter fordelt over hele landet.
Er de danske domstole uafhængige?
Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det betyder bl. a., at en retssag skal afgøres inden for en rimelig tidsperiode og ved en domstol, der er uafhængig og upartisk. Domstolenes uafhængighed er bestemt i den danske grundlov.
THE DOs AND DON’Ts OF LIVING IN DENMARK: Advice for Americans Moving to Denmark
Hvorfor skal domstolene være uafhængige?
Domstolene skal sikre alle lighed for loven og beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Efter grundloven er dommerne derfor uafhængige – de skal ved afgørelsen af sagerne kun rette sig efter loven og være upartiske. De skal ikke lade sig styre af politiske eller andre uvedkommende interesser.
Hvad er den højeste domstol i Danmark?
Højesteret er landets øverste domstol og har til opgave at afklare retstilstanden og sørge for ensretning i straffene.
Hvilket retssystem har Danmark?
Det danske retssystem er bygget op omkring tre grundlæggende domstole (instanser). Disse domstole er: byretten, landsretten og Højesteret. I denne artikel forklarer vi, hvad der karakteriserer de tre domstole hver især, og hvilke retssager de tager sig af.
Hvad betyder dobbelt lukkede døre?
I visse tilfælde kan også selve spørgsmålet om, hvorvidt retsmødet skal holdes for lukkede døre, behandles uden at offentligheden, heller ikke journalister, har adgang. Dette kaldes for dobbelt lukkede døre.
Hvordan fungerer domstolene?
En af domstolenes opgaver er at kontrollere, at de øvrige statsmagter overholder loven. Domstolene skal sørge for, at lovgivning er i overens- stemmelse med grundloven og international lovgivning, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.
Hvor mange højesteretsdommere er der i Danmark?
I Højesteret er der 18 dommere. Højesterets dommere udnævnes - ligesom andre dommere - af justitsministeren efter indstilling fra det uafhængige Dommerudnævnelsesråd.
Er en domstol en myndighed?
Danmarks Domstole udøver landets dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration.
Hvor lang tid tager en retssag i retten?
En retssag i 1. instans varer typisk mellem 8 og 18 måneder afhængig af, hvor kompliceret sagen er, hvor mange vidner og parter der skal høres, parternes indstilling til at fremme sagen og rettens øvrige sagsmængde.
Hvad er forskellen på en civil sag og en straffesag?
En straffesag kan kun komme for landsretten, hvis den har været behandlet i byretten først. En civil sag kan som udgangspunkt kun komme for landsretten, hvis den først har været behandlet enten i byretten, af Tinglysningsretten eller i visse tilfælde af Sø- og Handelsretten.
Hvad er forskellen på domsmænd og nævninge?
Domsmænd og nævninge kaldes også for lægdommere, og forskellen på de to betegnelser er, at der kun bruges nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end fire års fængsel. Lægdommere får for tiden 1.100 kr. pr. dag og kan i visse tilfælde ansøge om transportgodtgørelse.
Hvad er forskellen på byretten og landsretten?
Sager kan kun behandles i Landsretten som 1. instans , hvis en af parterne anmoder Byretten om at henvise sagen, fordi man mener at de spørgsmål dommerne skal tage stilling til, er af principiel karakter. Hvis dommeren i Byretten er enig i, at sagen er principiel, kan sagen føres i Landsretten som 1. instans.
Kan man se gamle domme?
Enhver kan som udgangspunkt få aktindsigt i domme og kendelser. Her kan du læse om hovedreglerne for aktindsigt, og om hvordan du konkret søger om aktindsigt. Aktindsigt betyder bl. a., at man i både straffesager og civile sager har mulighed for at gennemse en doms konklusion, hvis man anmoder om det.
Hvorfor lukkede døre?
Dørene kan kun lukkes, hvis det ikke er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referatforbud eller navneforbud. Også grundlovsforhør afholdes som udgangspunkt for åbne døre. Dog sker det ikke sjældent, at dørene her lukkes af hensyn til efterforskningen, fx hvis der er medgerningsmænd på fri fod.
Hvad betyder sag uden domsmænd?
Udebliver man uden lovlig grund, risikerer man at blive anholdt eller at blive dømt uden at have fået mulighed for at udtale sig. Medmindre man vælger at erkende sig skyldig, vil sagen typisk blive behandlet af en juridisk dommer og to ikke-juridiske dommere; såkaldte domsmænd.
Hvad er forskellen på lukkede døre og dobbelt lukkede døre?
Referatforbud: Der er offentlig adgang til retssalen, men det er forbudt at referere, hvad der konkret er foregået. Lukkede døre: Det er kun sagens parter og deres advokater m.v., der har adgang til retssalen. Dobbeltlukkede døre: Dørene er også lukkede, mens spørgsmålet om, hvorvidt dørene skal lukkes, behandles.
Hvem har adgang til Højesteret?
Der er offentlig adgang til hovedforhandlingerne i Højesteret. Det kan forekomme, at noget skal behandles for lukkede døre, men det sker overordentligt sjældent. Retten kan også af andre hensyn begrænse antallet af personer i retten, f.
Er der jury i Danmark?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer.
Hvor meget tjener en dommer i Højesteret?
Lønnen til højesteretsdommere er 643.000 kr.
Hvem sidder i den internationale domstol?
Domstolen består af 15 dommere, der vælges for en ni-årig periode af FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd i forening. I retstvister mellem stater er parterne berettiget til at udpege en ad hoc dommer til at deltage i sagen, såfremt der ikke blandt Domstolens faste medlemmer er en dommer fra staten.
Hvor mange kvindelige dommere er der i Danmark?
I dag er der fem kvinder blandt de 18 højesteretsdommere.