Det hvide snit er en tidligere brugt kirurgisk behandling rettet mod svær sindssygdom. Behandlingen bestod af at overskære ledningsbanerne i storhjernens hvide substans, så hjernens pandelapper funktionelt blev afkoblet fra de bagvedliggende dele af storhjernen.
Hvorfor stoppede man med det hvide snit?
Det hvide snit nåede sin internationale højde i 1940'erne og 50'erne, hvorefter psykofarmaka gradvist erstattede kirurgiske indgreb i hjernen. Kritikken af metoden voksede i lyset af komplikationerne og den antipsykiatriske bevægelse.
Hvem fik det hvide snit?
Kvinderne udgjorde kun lidt over halvdelen af patienterne på de danske sindssygehospitaler, men de var i mere klart overtal, når danske psykiatere tyede til lobotomi også kaldet det hvide snit. Faktisk udgjorde de kvindelige patienter 70 procent af de ca. 4.000 danskere, der fik det hvide snit.
Hvor mange døde af det hvide snit?
Indgrebet blev særdeles udbredt, særligt fordi der ikke var nogen alternativer i samtiden. Succesraten var meget begrænset, og mange patienter ændrede personlighed og blev sløve eller aggressive efter indgrebet. Officielt døde omkring 6 % af patienterne, men reelt set var det flere.
Er det hvide snit forbudt?
Hvis forskerne får grønt lys, vil det være første gang, siden det hvide snit blev forbudt i 1983, at danske læger får lov til at lave et kirurgisk indgreb i hjernen på psykiatriske patienter.
Det Hvide Snit: En Skræmmende Og Farlig Fejltagelse
Hvorfor fik folk det hvide snit?
Ideen blev taget op af den schweiziske psykiater Gottlieb Burckhardt (1836–1907) som i 1888 fjernede dele af det præfrontale hjernebarkområdet på seks patienter med skizofreni. Burckhardt gjorde ikke dette som nogen egentlig behandling, men i den hensigt at dæmpe deres aggressioner.
Hvilket land lavede flest hvide snit?
Og målt pr. indbygger, er Danmark det land i verden, der har udført flest lobotomier – også kaldet det hvide snit. I alt 4.500 fra 1939 frem til 1984 – herunder på udviklingshæmmede børn helt ned til seks år.
Kan man stadig få det hvide snit?
Indgrebet var respekteret og anvendt i hele verden, men Danmark indtog dog førstepladsen på verdensplan, når det kom til omfanget af brugen af det hvide snit. 4500 patienter nåede at få 'snittet', inden det blev afskaffet i 1983. - Man ved ikke, om vi også var det land i verden, der blev ved i længst tid.
Hvem opfandt lobotomien?
Metoden blev udviklet af den portugisiske læge Egas Moniz, som fik nobelprisen i medicin i 1949. Metoden blev senere udsat for stadigt større kritik, eftersom indgrebet efterlod mange patienter svært hjerneskadede og invaliderede.
Hvor mange døde af den sorte død i Danmark?
Man hører som regel om pesten, som i 1711 kostede omkring 20.000 københavnere livet ud af en befolkning på cirka 60.000. Men epidemien var egentlig begyndt i Helsingør året forinden, og her var katastrofen ikke mindre – måske tværtimod: Op mod 62 pct. af indbyggerne døde.
Hvor mange blev tvangssteriliseret i Danmark?
I 1929 skete de første sterilisationer af åndssvage i Danmark. Fem år efter blev der indført en lov om tvangssterilisation af åndssvage. Frem til 1967 blev der foretaget over 10.000 sterilisationer i Danmark og mange tusinde åndssvage blev tvangssteriliseret.
Hvor mange kvinder blev tvangssteriliseret på Sprogø?
Sterilisation blev anset for at være en væsentlig del af behandlingen, der skulle forebygge en yderligere belastning af samfundet i form af forsorgskrævende og ”defekte” børn. Af de 160 kvinder, som overlæge Wildenskovs optegnelser dækker, blev de 86 steriliseret.
Er tvangssterilisation lovligt?
Tvangssterilisation blev afskaffet igen i 1967, efter der havde været en række klagesager fra 40erne og fremefter, hvor mennesker var blevet uretmæssigt steriliserede.
Hvornår stoppede man med at sterilisere?
Loven om sterilisation indførtes i 1935. I 1938 etableredes institut for human arvebiologi og eugenik på Københavns Universitet. Tvangssterilisering blev først fjernet fra dansk lovgivning 1967.
Hvorfor kalder man pest den sorte død?
Sygdommen kom ifølge et sagn til Danmark i 1349 med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages, at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten.
Hvordan stoppede pest?
De sidste epidemier
I den sidste del af pestens æra var dens tilstedeværelse i Europa afhængig af indførelse af smitte fra Mellemøsten, og dens forsvinden kan formodentlig bl. a. tilskrives forbedrede karantæneforanstaltninger. Den sidste pestepidemi i Norden rasede i København, Helsingør og dele af Sverige 1710-1712.
Hvor er der pest i dag?
I dag forekommer sygdommen overvejende i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika. Desuden ses der enkelte tilfælde i den centrale del af det vestlige USA. På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt, langt overvejende i form af byldepest.
Kan pest komme igen?
Vi må fortsat forvente nye udbrud af pest i verden, mener forskere. Bakterietypen, der forårsager Den Sorte Død, er på ingen måde uddød. Det er vigtigt at finde ud af mere om gamle dages pandemier for at styrke nutidens indsats mod infektionssygdomme og udbrud.
Hvad skete der, hvis man fik pest?
Pest er en af de mest dødelige infektioner, som findes. Hvis pest ikke behandles, er dødeligheden for byldepest ca. 50 %, mens den for lungepest er 100 %. Hvis pest behandles med korrekt antibiotika og anden behandling, reduceres dødeligheden af byldepest til 10-20 % og lungepest til 50 %.
Hvilken pest var værst?
Den sorte død var en pestpandemi, der spredte sig som en steppebrand i Europa mellem 1347-1353. Derfra kom den til Asien, og vendte i flere omgange tilbage til Europa, dog aldrig igen så voldsomt som i det 14. århundrede. Den sorte død kaldes en pandemi, fordi den var global, modsat en epidemi, som er lokal/regional.
Hvad gjorde pestlægerne?
Pestlægerne havde et af de mest risikable jobs under en pestepidemi. Deres arbejde bestod i at registrere og behandle pestramte personer, som ingen andre ellers ville i nærheden af på grund af den alvorlige smittefare. For at beskytte sig tyede lægerne til en lang række forskellige metoder – bl.
Hvornår døde den sorte?
I denne film fortæller Jeppe Büchert Netterstrøm om pesten, også kaldet den sorte død, der ramte Danmark i 1350. Pesten slog nogle steder op imod 50 % af befolkningen ihjel, hvilket forårsagede markante forandringer i senmiddelalderens økonomiske, politiske og religiøse liv.
Hvilke årsager mente folk i middelalderen, at der kunne være til sygdomme?
I middelalderen mente man, at sygdomme kunne skyldes, at onde ånder og smådjævle var trængt ind i ens krop. I Danmark kalder man tiden fra omkring år 1000 til 1500 for middelalderen. Dengang var danskerne katolikker og kirken havde stor magt. Kirkens folk var stort set de eneste, der kunne læse og skrive.
Hvor mange danskere døde af pest?
Helt kort: Det første, og værste, pestudbrud ramte Danmark omkring år 1350 - 40% af befolkningen døde.
Hvordan behandler man pest i gamle dage?
I København var der i 1711 under pestepidemien 15 videnskabeligt uddannede læger, hvoraf kun de fire stod for behandlingen af pest. Ifølge vejledningen fra 1709 var det kirurgerne, der skulle behandle bylderne, som, før de blev skåret op, skulle dækkes af et plaster bestående af sod, figen og sennep.