Cirka 3.000 danskere rammes årligt af muskelgigt, som primært rammer ældre mennesker, især kvinder, og som sjældent ses før 50-årsalderen. Du kan læse mere om sygdommen hos Gigtforeningen eller se den officielle oversigt på Sundhed.dk.
Hvor mange i Danmark har muskelgigt?
Cirka 3000 danskere rammes årligt af muskelgigt. Muskelgigt kan ramme fra 50- årsalderen, men oftest omkring 70-årsalderen. Kvinder rammes hyppigere end mænd. Muskelgigt kan behandles effektivt med immundæmpende medicin.
Hvad er grunden til, at man får muskelgigt?
Den præcise årsag til muskelgigt (polymyalgia rheumatica) er ukendt, men det skyldes en betændelsestilstand i kroppen, alder og immunforsvaret. Det er ikke en smitsom sygdom.
Hvornår forsvinder muskelgigt?
Sygdommene varer ofte 1 til 2 år. Sygdommene er ikke livslange, men varer ofte 1-2 år. I den periode er der behov for behandling, og du kan forvente, at sygdommen går op og ned. Langtidsudsigterne er gode, hvis du får behandling for sygdommene.
Kan muskelgigt blive kronisk?
Både muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse er langvarige, men godartede sygdomme med gode fremtidsudsigter. Behandlingen er for det meste meget effektiv, så symptomerne kan holdes nede. Det betyder, at du som regel kan blive ved med at bruge kroppen og klare dine gøremål, som du plejer.
Hvad sker der, hvis man ikke behandler muskelgigt?
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse tilhører gruppen af vaskulitter. Det er en stor gruppe sygdomme, som har det fælles, at der opstår en kronisk betændelse i blodkarrene. Betændelsen lukker blodkarrene, så blodforsyningen bliver utilstrækkelig. Det kan ødelægge væv, hvis det ikke bliver behandlet.
Hvordan kommer man af med muskelgigt?
Muskelgigt behandles med binyrebarkhormon (prednisolon), som nedsætter betændelsen. Man starter typisk med 15 mg dagligt, som langsomt trappes ned indtil man ikke har tegn på aktivitet i sygdommen. Nogle patienter har brug for en højere dosis til at starte med, fx. 25 mg, men aldrig over 30 mg.
Hvordan viser muskelgigt sig?
Muskelgigt viser sig især ved stivhed og stærke smerter i skuldre, nakke, hofter og lår, som er værst om morgenen. Ifølge Gigtforeningen oplever mange også generel træthed, vægttab og let feber.
Kan muskelgigt blusse op igen?
I sjældne tilfælde kan du få muskelgigt igen, selvom sygdommen har været forsvundet i længere tid. I så fald må man starte behandling igen, typisk med 15 milligram prednisolon.
Hvad er godt at spise, når man har muskelgigt?
Ved muskelgigt kan en sund, antiinflammatorisk kost med masser af grøntsager, fed fisk og fuldkorn mindske generne, og hvis du behandles med binyrebarkhormon, er det vigtigt at få ekstra kalk og D-vitamin. Der findes ikke én specifik kur, der fjerner sygdommen, men maden kan støtte kroppen under behandlingen.
Hvordan bliver man udredt for muskelgigt?
Du får lavet en ultralydsskanning af blodkar i tindingen, på halsen og under armene alt efter, hvad der er relevant for dig. Undersøgelsen laves for at vurdere, om der er tegn til karbetændelse, som kan ses sammen med en muskelgigt. I de fleste tilfælde kan gigtlægen stille en diagnose og starte behandlingen straks.
Kan man få muskelgigt flere gange?
Ja, man kan godt få muskelgigt flere gange i sjældne tilfælde, eller opleve tilbagefald undervejs. Sygdommen forsvinder ellers som regel helt efter 1 til 2 års behandling.
Er muskelgigt arvelig?
Nej, muskelgigt er ikke arveligt. Læger og forskere ved ikke præcist, hvorfor sygdommen opstår, men den skyldes ikke bakterier, virus eller at man har arvet den fra sine forældre. Du kan læse mere om tilstanden på Patienthåndbogen eller få generel viden hos Gigtforeningen.
Hvad kan udløse muskelgigt?
Den præcise årsag til muskelgigt (polymyalgia rheumatica) er ukendt, men sygdommen skyldes en autoimmun reaktion samt betændelse i led og slimsække. Du kan læse mere om sygdommen hos Gigtforeningen.
Er muskelgigt og fibromyalgi det samme?
Nej, muskelgigt og fibromyalgi er ikke det samme. De er to forskellige sygdomme med helt forskellig årsag, behandling og målgruppe, selvom begge giver udbredte smerter i kroppen. Du kan læse mere om de generelle kendetegn hos Gigtforeningen.
Er muskelgigt en autoimmun sygdom?
Ja, muskelgigt (polymyalgia rheumatica) er en inflammatorisk sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar skaber en betændelsestilstand, men den adskiller sig fra klassiske autoimmune sygdomme ved, at man ikke kan finde specifikke autoantistoffer i blodet.
Hvad sker der, hvis muskelgigt ikke behandles?
Hvis muskelgigt ikke behandles, risikerer du kraftige langvarige smerter, risiko for kæmpecelle-karbetændelse og permanent vævsskade. Læs mere hos Gigtforeningen.
Er muskelgigt kronisk?
Muskelgigt er en sygdom med kronisk betændelse i sener og muskeltilhæftninger – og hos nogle også i blodkarrene (kæmpecellearteritis). Den rammer næsten kun personer over 60 år og ses hyppigere hos kvinder. Symptomerne kan være muskelstivhed, smerter, træthed og øget behov for hvile.
Hvilke sygdomme giver muskelsmerter?
Flere forskellige sygdomme og tilstande kan give muskelsmerter, herunder fibromyalgi, muskelgigt og stofskiftesygdomme.
Kan man kurere muskelgigt?
Ja, muskelgigt (polymyalgia rheumatica) kan behandles meget effektivt, og sygdommen går ofte over af sig selv efter 1-3 år. Behandlingen består af binyrebarkhormon (prednisolon), som fjerner smerter og stivhed inden for få dage, hvorefter dosis langsomt trappes ned.
Er varme godt for muskelgigt?
Du kan bruge varme mod smerter og stivhed i muskler og væv, da varme giver en større blodgennemstrømning og større smidighed.
Hvad er de første tegn på gigt?
De første tegn på gigt er typisk ledsmerter, morgenstivhed og hævede led. Fordi "gigt" er en fællesbetegnelse for over 100 forskellige sygdomme (hvor slidgigt og leddegigt er de mest almindelige), kan de tidlige tegn variere lidt afhængigt af typen. Du kan læse mere om de generelle faresignaler hos Gigtforeningen.
Hvordan bliver man undersøgt for muskelgigt?
Muskelgigt konstateres via en samlet vurdering af typiske symptomer, blodprøver og ultralydsscanning, hvor lægen ser efter betændelsestegn. Diagnosen stilles ofte af egen læge eller en gigtlæge (reumatolog). Du kan læse mere om tegnene hos Gigtforeningen.
Hvad skal man spise, når man har muskelgigt?
Ved muskelgigt kan en sund, antiinflammatorisk kost med masser af grøntsager, fed fisk og fuldkorn mindske generne, og hvis du behandles med binyrebarkhormon, er det vigtigt at få ekstra kalk og D-vitamin. Der findes ikke én specifik kur, der fjerner sygdommen, men maden kan støtte kroppen under behandlingen.
Kan man træne med muskelgigt?
Når du har muskelgigt eller kæmpecelle-karbetændelse, er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv med træning, selvom træthed og muskelsmerter kan betyde, at du er mindre tilbøjelig til at være mere aktiv end normalt.