Strålingskilder er kilder, der udsender ioniserende stråling. En strålingskilde kan være kosmisk stråling fra verdensrummet, radioaktivt materiale i jordskorpen, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer fra reaktoruheld eller atomvåbenafprøvninger.
Hvordan opstår radioaktiv stråling?
Hvad er radioaktivitet? Radioaktive stoffer indeholder for mange neutroner i atomkernen i forhold til antallet af protoner. Det gør atomerne ustabile, og for at genskabe stabiliteten, udsender de stråling - eller henfalder. Atomets størrelse afgør, hvilken slags stråling det udsender.
Hvor kan stråling komme fra?
Strålingen kommer blandt andet fra de elektriske apparater, vi omgiver os med i hverdagen, fra solens uv-stråler og fra radioaktiv stråling. På siderne her kan du læse om de forskellige former for stråling og om sandsynligheden for, at de er kræftfremkaldende.
Hvad er stråling, og hvor kommer det fra?
Stråling er energi i form af bølger eller partikler. Stråling kan opdeles i to hovedtyper: ioniserende og ikke-ioniserende stråling. Stråling, der har tilstrækkelig energi til at bryde kemiske forbindelser og skabe ioner, betegnes "ioniserende stråling". Ved at skade en celles DNA kan stråling føre til mutationer.
Hvor kommer baggrundsstrålingen fra?
Naturlige kilder
Den største kilde til baggrundsstrålingen i Danmark er den radioaktive gas radon, som frigives fra undergrunden og fra byggematerialer. Når byggematerialer kan være årsag til stråling, er det fordi sten indeholder naturlige radioaktive stoffer.
Er stråling farligt? - Matt Anticole
Hvor er der mest radioaktivitet?
Radon er den mest betydelige kilde til radioaktivitet i naturen omkring os. Radon er en radioaktiv gas, som dannes i jordskorpen, og der siver hele tiden små mængder op igennem jordlagene. Især i områder med klipper i undergrunden dannes der relativt store mængder.
Er radon baggrundsstråling?
Strålerne kommer fra jorden, byggematerialer og rummet. Samlet betegnes denne påvirkning baggrundsstråling.
Hvor får vi radioaktiv stråling fra?
Strålingskilder er kilder, der udsender ioniserende stråling. En strålingskilde kan være kosmisk stråling fra verdensrummet, radioaktivt materiale i jordskorpen, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer fra reaktoruheld eller atomvåbenafprøvninger.
Hvem opfandt stråling?
Røntgenstråling er navngivet efter fysikeren Wilhelm Conrad Röntgen. Han opdagede røntgenstråling i 1895 ved et tilfælde under et eksperiment med vakuumkamre. Røntgenstråling er, ligesom lys, elektromagnetisk stråling og består af fotoner med bølgelængder i den ikke synlige del af spektret (0,01 nm – 10 nm).
Er uv-stråler radioaktive?
Ioniserende stråling er bl. a. røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer. Mikrobølger, radiobølger, synligt lys og UV er derimod eksempler på ikke-ioniserende stråling.
Hvad er den farligste form for stråling?
Alfastråler er farlige inde i kroppen, men ufarlige uden for kroppen og kan standses af et stykke papir, nogle centimeters luft eller de yderste lag hud. Det er dog den farligste type stråling, hvis den kommer ind i kroppen, hvor den vil afsætte sin energi direkte i de indre organer.
Hvad gør radon ved kroppen?
Radon er i sig selv en gas, men det er dets radioaktive nedbrydningsstoffer ikke, og de binder sig til støvpartiklerne i luften. Når vi indånder nedbrydningsstofferne, kan den stråling, de udsender, forårsage skader på lungerne. Eksponering for radon forøger risikoen for lungekræft.
Er UV-stråling baggrundsstråling?
Den største mænge UV-stråling kommer fra solen, som både udsender synlige og usynlige stråler. Solens usynlige stråler består både af varm infrarød stråling og af uv-stråling som hverken kan mærkes eller ses. Ultraviolet lys (UV-lys) er altså usynlig stråling fra solen og fra visse kunstige lyskilder på f. eks.
Hvorfor skal folk over 40 ikke spise jodtabletter?
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler ikke, at personer over 40 år tager jodtabletter. Det skyldes, at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem at blive udsat for radioaktivt jod og kræft i skjoldbruskkirtlen i aldersgruppen over 40 år.
Hvorfor er uran radioaktivt?
Det sker fordi atomerne, som grundstoffet består af, er ustabile og henfalder spontant. Det skyldes et misforhold mellem antallet af neutroner og protoner i kernen. Når det radioaktive stof henfalder, ændrer det sig over tid og danner et andet grundstof fx radon og radium, som er meget radioaktive.
Hvad består radioaktivitet af?
Radioaktive stoffer er karakteriseret ved, at deres atomkerner henfalder spontant og derved omdannes til andre grundstoffer, samtidig med at der udsendes stråling. Strålingen er i stand til at omdanne andre atomer til elektrisk ladede ioner og kaldes derfor ioniserende stråling.
Hvor kommer naturlig stråling fra?
Strålingen fra omgivelserne kan være naturlige, som fx den radon, der siver op fra undergrunden. Det kan også være fra en teknologi, som fx bliver brugt i medicinske undersøgelser. Man kan også se, at strålingen fra rummet kan være både partikler og bølger. Langt størstedelen af den kosmiske stråling er dog partikler.
Hvordan døde Pierre Curie?
Pierre Curie døde i 1906 på tragisk vis, da han på en brolagt vej var så uheldig at glide og falde, hvorefter han blev kørt over af en hestevogn. Halvandet år før var han blevet udnævnt til professor i fysik ved Sorbonne.
Hvad opfandt Ørsted?
Ørsted var en anerkendt, dansk fysiker og kemiker, som levede fra år 1777 til 1851. Ørsted blev verdenskendt i 1820, da han opdagede elektromagnetismen; sammenhængen mellem elektriske magnetfelter.
Hvordan findes uran i naturen?
Uran er et grundstof, som findes naturligt i små mængder i både jord, sten og vand. Det er et gråligt, svagt radioaktivt metal, som er meget tungt. Langt hovedparten af den uran, som udvindes, bliver brugt til fremstilling af brændsel i kernekraftreaktorer. Uran har været anvendt som energikilde i over 60 år.
Hvilken stråling giver kræft?
Både uva- og uvb-stråling er skadelig. Uva-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og bidrager til kræft i huden. Uvb-stråling giver især anledning til solskoldninger og på langt sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden (1, 6).
Hvor mange sievert kan man tåle?
Fra cirka 500 millisievert og opefter, kan der komme synlige skader, hvilket der kan være risiko for, hvis man opholder sig på et atomkraftværk, hvor der sker en ulykke. Fra doser på 1.000 til 2.000 millisievert kan bestrålingen være livsfarlig, mens man ved doser over 10.000 millisievert næppe vil overleve.
Hvor er der mest radon i verden?
Sverige, Norge og Finland har nogle af de højeste radonniveauer i verden.
Hvor mange gy kan et menneske tåle?
Personen vil alligevel dø på et tidspunkt pga. de skader der er sket pga. strålingen. Stråling på over 20 Gy er dødelig på et par minutter til et par døgn. Mindre doser kan også give skader på kroppens celler og kan fx medføre kræft.
Er det farligt at bo i et hus med radon?
For høj koncentration af radon i fx boliger kan dog indebære en sundhedsrisiko for mennesker. Radon øger risikoen for lungekræft, og risikoen er størst, hvis man også er ryger. Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft, efter aktiv rygning.