Kommissionen har en central lovgivende funktion, hvor den bestemmer, om der skal fremsættes forslag til ny lovgivning, hvad forslaget skal indeholde og typen af retsakt. De mest almindelige typer af retsakter er forordninger og direktiver. Forordninger gælder som hovedregel umiddelbart i alle medlemslandene.
Hvem udsteder forordninger?
Hjemlen til at udstede forordninger findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 288. Rådet kan delegere sin ret til at udstede forordninger til Kommissionen og forordninger udstedes således af såvel Rådet som af Kommissionen.
Hvornår gælder forordningen?
En forordning er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at forordningen uden forudgående national indarbejdelse bliver en del af medlemsstaternes retsorden. Forordninger er bindende og indfører dermed rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning.
Hvor finder man EU-forordninger?
Forordninger (Decisions):
I EUR-Lex kan man søge specifikt efter forordninger ved i "Avanceret søgning" at afgrænse til "Forordning" under feltet "Dokumenttype".
I hvilke lande gælder EU-forordningen?
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Hvordan et lovforslag bliver en lov: Lynkursus regering og politik #9
Hvad betyder en forordning?
En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen. Sådan er det ikke med direktiver. Direktiver er retsakter, der fastlægger et fælles mål, der skal nås i alle EU's medlemslande.
Kan Danmark undlade at følge en forordning fra EU?
Højesteret i Danmark har slået fast, at danske myndigheder ikke skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. EU-Domstolen har dog på den anden side fastslået, at medlemslandenes nationale regler må stå under de fælles EU-regler, uanset om det er grundlov eller ej.
Er Sverige og Norge en del af EU?
De nuværende medlemsstater er: Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Danmark, Irland, Grækenland, Portugal, Spanien, Finland, Sverige, Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Kroatien.
Hvem vedtager direktiver?
Et direktiv er en retsakt, der vedtages af EU's institutioner, og som er rettet til EU's medlemsstater, og som fastlagt i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bindende med hensyn til det tilsigtede mål.
Hvad er AMC og GM?
For at sikre en korrekt anvendelse af EU-reglerne udsteder EASA ”soft law” i form af AMC (acceptable means of compliance/acceptable fremgangsmåder) og GM (guidance material/vejledende materiale) til de gældende forordninger.
Er en forordning bindende?
En "forordning" er en bindende retsakt.
Er GDPR en forordning?
EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) regulerer, hvordan fysiske personers personoplysninger i EU kan behandles og overføres. På denne side: Hvad er GDPR? Fysiske personers rettigheder.
Hvem er omfattet af taksonomiforordningen?
Anvendelsesområde. Taksonomiforordningen gælder for: finansielle markedsdeltagere, som udbyder finansielle produkter. virksomheder, der skal rapportere om bæredygtighed ifølge CSRD.
Er en forordning en lov?
Forordning er et andet ord for lov, og er et begreb, der bruges i dansk retshistorie og i EU-retlig sammenhæng. 1. En forordning var en generel retsforskrift, der fra 1500-tallet og frem til Grundloven af 1849 var en af betegnelserne for de love, statsmagten udstedte.
Hvad er AI-forordningen?
EU's AI-forordning er verdens første lovgivning om kunstig intelligens. Den har til formål at sikre, at AI-systemer er sikre, etiske og pålidelige.
Hvilke love kan EU ikke bestemme skal gælde i Danmark?
EU kan vedtage regler, som beskytter børn på arbejdsmarkedet, men EU kan ikke lovgive om børneopdragelse. EU kan nemlig kun lave fælles regler på de områder, hvor landene har givet EU magt til at bestemme. Landene har aftalt, hvad EU må lovgive om, og har skrevet det ind i EU's traktater.
Hvad er forskellen på forordninger og direktiver?
Et direktiv fastsætter et mål, men det er op til hvert medlemsland at bestemme, hvordan det vil opnå målet. I modsætning til en forordning gælder et direktiv først for borgerne, når de enkelte medlemslande har indarbejdet bestemmelserne i deres egen lovgivning inden for en bestemt tidsfrist.
Kan et direktiv ændre en forordning?
Ofte skal der dog udstedes nationale bestemmelser, der af hensyn til anvendelen af forordningen supplerer forordningens bestemmelser, f. eks. i form af kompetence- og straffebestemmelser. Det kan forekomme, at der ved en forordning foretages ændringer af et direktiv.
Hvor mange gange skal et lovforslag behandles?
Lovforslag skal behandles i en proces, som lovforslag og beslutningsforslag skal igennem for at kunne vedtages af Folketinget. Love skal igennem 3 behandlinger. Beslutningsforslag skal alene behandles af Folketinget 2 gange.
Er Israel en del af Europa?
Israel ligger i det vestlige Asien og betragtes som en del af Mellemøsten.
Hvornår var Norge ikke en del af Danmark?
Ved Freden i Kiel 14. januar 1814 måtte Frederik 6. nødtvungent afstå Norge til den svenske konge efter nederlaget i Napoleonskrigene. Den såkaldte 'dansk-norske skilsmisse' i 1814 afsluttede et 434-års politisk statsfællesskab mellem de to kongeriger Norge og Danmark (1380-1814).
Hvorfor er Schweiz ikke med i EU?
Schweiz er fortsat medlem af EFTA, men ikke en del af EØS-samarbejdet. Schweiz har i stedet mere end 120 bilaterale aftaler med EU, som dog omfatter stort set de samme bestemmelser som i EØS.
Er Sverige blevet medlem af EU?
Østrig, Finland og Sverige tiltræder EU. EU er efterfølgeren til EØF og blev oprettet ved af Maastrichttraktaten i 1993.
Er Danmark en del af Europa?
Et flertal af danskerne stemte ja til dansk medlemskab af EF den 2. oktober 1972. Tre måneder senere, den 1. januar 1973, blev Danmark officielt medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF) eller den Europæiske Union (EU), som det europæiske samarbejde kaldes i dag.
Hvilke retskilder er bindende?
Grundloven er den højest rangerende retskilde. Cirkulære (også kaldet tjenestebefaling eller instruks) er kun bindende for den offentlige myndighed, som cirkulæret er rettet til. Cirkulære har hjemmel i lov eller i en bekendtgørelse, som så har hjemmel i en lov.