Som udgangspunkt skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid. Imidlertid er medarbejdere, der karakteriseres som såkaldte "selvtilrettelæggere", og som har indgået en aftale med deres arbejdsgiver om at være undtagede fra hvile- og arbejdstidsreglerne, ikke forpligtede til at registrere deres arbejdstid.
Hvem har pligt til at registrere arbejdstiden ifølge arbejdstidsreglerne?
Som arbejdsgiver skal du have et system til registrering af arbejdstiden, som er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det er et krav til systemet, at: den daglige arbejdstid bliver registreret for hver enkelt medarbejder. medarbejderne har mulighed for at tilgå deres egne tidsregistreringer.
Hvem skal tidsregistrere?
Det korte svar er, at det skal alle virksomheder. Uanset selskabsform, størrelse eller antal ansatte skal alle danske virksomheder den 1. juli 2024 indføre et tidsregistreringssystem.
Hvorfor skal arbejdstid registreres?
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen. På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
Hvem kontrollerer arbejdstidsregistreringen?
Lav en politik om arbejdstidsregistrering
Der skal også stå i din politik, at du som arbejdsgiver overvåger og kontrollerer de registrerede data for at dokumentere, at reglerne overholdes, og at data er korrekte. Det sikrer, at medarbejderen ikke kommer i farezonen for at overskride reglerne.
Arbejdsgivere skal registrere deres medarbejderes arbejdstid i 2024:
Er lov om arbejdstidsregistrering vedtaget?
Lov om arbejdstidsregistrering er vedtaget. Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet m.
Hvem er fritaget for arbejdstidsregistrering?
Selvstændige er generelt fritaget fra kravet om arbejdstidsregistrering, da de driver deres egen virksomhed og selv styrer deres arbejdstid. Uden en arbejdsgiver til at overvåge arbejdstidsreglerne administrerer de selv deres tid og forpligtelser.
Kan arbejdsgiver ændre arbejdstid?
Som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at ændre og tilrettelægge arbejdet, hvis det bliver nødvendigt. Hvis det er væsentlige ændringer i forhold til ansættelsesvilkår, har du mulighed for at sige nej. Derfor skal der altid varsles ved væsentlige ændringer.
Hvor længe skal tidsregistrering gemmes?
Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.
Hvad er reglerne for arbejdstid?
Reglen fastslår, at din arbejdstid højest må være 48 timer i gennemsnit pr. uge set over en periode på fire måneder. Din ugentlige arbejdstid kan således være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Reglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.
Hvem behøver ikke tidsregistrere?
Loven om arbejdstid og dermed pligten til at registrere arbejdstid gælder for de allerfleste lønmodtagere, der arbejder i Danmark – uanset, om du er privat eller offentligt ansat. Loven gælder ikke for administrerende direktører og selvstændige. Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er undtaget fra at tidsregistrere.
Hvem er underlagt arbejdstidsreglerne?
Ja, fra den 1. juli 2024 er der krav om, at arbejdsgiveren registrerer de ansattes arbejdstid. Reglerne hører under Beskæftigelsesministeriet, som kan svare på spørgsmål, fx om hvornår og hvordan arbejdstiden skal registreres.
Hvem er omfattet af Arbejdstidsdirektivet?
Arbejdstidsdirektivet gælder for alle virksomheder og organisationer, uanset størrelse eller branche. Det berører både arbejdsgivere og arbejdstagere, og det er vigtigt for virksomhedsejere og ledere at være fortrolige med direktivets bestemmelser for at sikre overholdelse af lovgivningen.
Hvem kontrollerer 48 timers reglen?
EU-dommen medfører at hvis medarbejderen opholder sig på arbejdspladsen, så skal selv kaffepauser og private gøremål i arbejdstiden medregnes, når arbejdstiden skal gøres op. Det er virksomhedens ansvar at kontrollere, at 48 timers reglen overholdes.
Hvornår skal man registreres som arbejdsgiver?
Senest otte dage efter at du har lavet den første lønudbetaling til din nye medarbejder, skal du registrere dig som arbejdsgiver på virk.dk.
Hvem bestemmer arbejdstiden?
Arbejdstiden, pauser og søgne- helligdage. Den ugentlige arbejdstid er normalt på 37 timer og er fastsat af overenskomsten. I Danmark har vi ikke en lov, der bestemmer din ugentlige arbejdstid på jobbet. Det afhænger af din overenskomst.
Hvem har ansvaret for tidsregistrering?
Hvem har ansvaret for, at der registreres arbejdstid? Det er ikke beskrevet i loven, hvem der har an- svaret for, at der registreres arbejdstid. Men med fortolkning fra almindelige arbejdsmiljøretlige regler må det konkluderes, at arbejdsgiver har ansvaret.
Hvorfor har EU lovgivet om tidsregistrering?
Opsummering af den nye EU lov om tidsregistrering
Arbejdsgiveren skal sikre et tilgængeligt og objektivt system, hvor man kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Systemet skal være pålideligt, og formålet er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid.
Hvad er arbejdstidsdirektivet?
Arbejdstidsdirektivet sikrer minimumsstandarder for alle europæiske lande, og indeholder regler som 11 timers reglen/hviletid, 48 timers reglen og regler om pauser og ferie. Heldigvis behøver du ikke læse hele direktivet .
Kan min arbejdsgiver sætte mig ned i timer?
Hvis din arbejdsgiver beder dig om at gå ned i tid og løn, er det altid en væsentlig ændring af din stilling og ansættelsesvilkår. Derfor har du ret til at blive varslet i god tid, hvilket vil sige med et varsel, der svarer til dit individuelle opsigelsesvarsel.
Hvornår må arbejdsgiver ændre vagtplan?
Hvis du som de fleste i Danmark har en overenskomst, så er der en god sandsynlighed for, at du skal have løn for din vagt, selvom din arbejdsgiver har aflyst eller ændret vagten. Din arbejdsgiver må ændre i vagtplanen med 14 dages varsel.
Hvor lang tid frem skal jeg kende min arbejdstid?
Hvis der er overenskomst på din arbejdsplads, har du ret til at kende din arbejdstid mindst 16 uger frem på langt de fleste af HK Handels overenskomster. Mindre væsentlige ændringer i arbejdsplanen kan ske med fire ugers varsel.
Er det lovpligtigt at registrere arbejdstid?
Ifølge den nye § 4b i arbejdstidsloven1 skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for samtlige medarbejdere. Der er imidlertid ikke krav om præcist at registrere i hvilket tidsrum på dagen, arbejdet udføres.
Hvad sker der, hvis man ikke tidsregistrerer?
Det er dig som arbejdsgiver, der har ansvaret for at registreringen sker. Har du en medarbejder, som ikke tidsregistrerer, vil det sætte dig som arbejdsgiver i en dårligere position, hvis I får besøg af Arbejdstilsynet eller kommer i en retslig tvist omkring arbejdstid med en medarbejder.
Er kørsel en del af arbejdstid?
Transporttid fra hjemmet til den første kunde tæller som arbejdstid. Det samme gælder for transporttiden fra den sidste kunde og retur til hjemmet. Når du sætter dig ind i bilen, bussen eller toget for at tage på arbejde, så begynder din arbejdsdag. Den slutter først, når du er hjemme igen.