Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov. Siden Den Franske Revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse.
Hvem indførte demokratiet i Danmark?
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvem fandt demokratiet?
Af navn hedder den demokrati, fordi magten ikke er i hænderne på nogle få borgere, men på flertallet.” Det var statsmanden Kleistenes, der indførte demokratiet i Athen. Folkestyret varede omkring 200 år. I Athen var det mænd over 20 år, hvor begge forældre var athenske borgere, der havde demokratiske rettigheder.
Hvornår begyndte demokratiet i Danmark?
Man kan sige, at Danmark fik et egentligt demokrati med 1915-grundloven, fordi den dannede grundlag for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det var en betydelig udvidelse af stemmeretten, og alle stemmer blev lige meget værd uanset indkomst.
Hvilket land opfandt demokratiet?
Demokrati som betegnelse blev for første gang brugt af grækerne i 500-tallet f.Kr.
Hvordan Danmark opfandt socialdemokratiet
Hvor fik Danmark ideen om demokrati fra?
I 1800-tallet blev Danmark påvirket af de demokratiske og nationale strømninger, som blandt andet udsprang af Den Franske Revolution i 1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til udtryk ved, at der blev oprettet stænderforsamlinger, der gradvist øgede den politiske bevidsthed i befolkningen.
Hvem måtte stemme, da Danmark først fik demokrati?
Valgret i grundloven af 1849
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Hvordan kom demokratiet til?
Med Grundloven fra 1849 blev Danmark officielt et demokrati. Men et egentligt demokrati, blev vi først i perioden 1900-1925. Vi gik fra kongevalgte regeringer til regeringer valgt af flertallet af den danske befolkning. I begyndelsen var det ikke alle borgere i Danmark, der havde stemmeret.
Hvem startede med at skrive den første grundlov i Danmark?
Ministeriets fornemste opgave blev at etablere rammerne for en demokratisk stat og sørge for udarbejdelsen af ny forfatning. Det blev D.G. Monrad (1811-1877), der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast.
Hvilken politisk gruppe tilhørte Grundtvig?
I skiftende perioder fra 1848 og frem til sin død var Grundtvig medlem af Folketinget, og i 1848-1849 sad han med i den grundlovgivende forsamling. Grundtvigs politiske karriere hænger sammen med hans generelle folkelige, kulturelle og kirkelige engagement, men han blev aldrig politiker i traditionel forstand.
Hvordan fungerede styreformen i Danmark før 1849?
I godt 200 år var enevælden den styreform, der var i Danmark. Men i 1849 blev der indført konstitutionelt monarki med demokratiske træk. Det betød, at det ikke længere var kongen eller dronningen, der havde al magt.
Hvad betyder kratos?
-Krat, -krati, (afledt af græsk kratos 'magt'), græsk og internationalt efterled i sammensætninger. -krati betegner en form for magtudøvelse eller regering, fx demokrati 'folkestyre', aristokrati 'herredømme ved de bedste' og bureaukrati 'kontorvælde'.
Hvem måtte ikke stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Er Danmark et liberalt demokrati?
Liberale demokratier kan have en række forskellige forfatningsmæssige indretninger: de kan være republikker som USA eller Frankrig, eller konstitutionelle monarkier som Storbritannien eller Danmark.
Hvem opfandt magtens tredeling?
Montesquieu omtaler i sit værk De l'esprit des lois fra 1748 magtens tredeling, hvor magten er opdelt i en udøvende magt (monarken eller en præsident, der gennem en regering leder den offentlige forvaltning, herunder politi, militær, skattevæsen osv.), en lovgivende magt (parlament, i Danmark Folketinget) og en ...
Hvordan blev demokratiet indført i Danmark?
De sociale og politiske krav fik kongen til i 1848 at udnævne det såkaldte Martsministerium, der skulle udstikke rammer for en forfatning og demokrati i Danmark. En grundlovgivende forsamling vedtog loven den 25. maj 1849, inden kongen efterfølgende skrev under den 5. juni samme år.
Hvad er de 7 F'er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvem kom i fængsel for at tale dårligt om kongen?
4. Han kom i fængsel for at tale dårligt om kongen. 6. Disse 7 grupper måtte ikke stemme: Fattige, Folkehold, Fallenter, Forbrydere, Fremmede, Fjolser og …
Hvem fik ikke stemmeret i 1915?
Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede. Ikke alle "syv F'er" fik valgret i 1915, for eksempel var modtagere af fattighjælp stadig udelukket, og der stilles fortsat i dag krav til retslig handleevne og dansk statsborgerskab for at man kan stemme ved folketingsvalg.
Hvad skete der i Danmark i 1848?
I 1848 kom demokratiet til Danmark. Europa genlød af nye tanker og idéer. Småstater og fyrstedømmer skulle erstattes af samlede nationer med fælles identitet og nationalfølelse. Enevældige kongehuse skulle afløses af demokratiske styreformer.
Hvilket land fik først demokrati?
Selve ordet demokrati stammer fra de oldgræske ord "demos", der betyder "folket", og "kratos", som betyder "magt". · Der blev først indført demokrati i Europa efter den franske revolution i 1789. Bønderne gjorde oprør mod magthaverne, og det satte gang i tankerne om at indføre demokrati i andre lande.
Hvad hedder Danmarks styreform?
I Danmark har man konstitutionelt monarki.
Hvad er et diktatur?
Diktatur (fra latin: dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.