Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvem opfandt demokratiet i Danmark?
Indførelsen af folkestyre
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. (født 1808, regent 1848-1863) Danmarks første grundlov. Siden Den Franske Revolution i 1789 havde Europa været præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger, og Danmark var ingen undtagelse.
Hvornår blev demokratiet indført i Danmark?
Man kan sige, at Danmark fik et egentligt demokrati med 1915-grundloven, fordi den dannede grundlag for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det var en betydelig udvidelse af stemmeretten, og alle stemmer blev lige meget værd uanset indkomst.
Hvordan startede demokratiet?
Fra ca. 460 og til sin død i 429 stod Perikles i spidsen for demokratiet. På hans initiativ begyndte man at betale borgerne for at virke som dommere og rådmænd, og herved fik selv de fattigste borgere mulighed for at udøve deres politiske rettigheder.
Hvem måtte stemme, da Danmark først fik demokrati?
Valgret i grundloven af 1849
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Ifølge den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år.
Demokratiet i Danmark Historie
Hvem fik ikke stemmeret i 1915?
Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede. Ikke alle "syv F'er" fik valgret i 1915, for eksempel var modtagere af fattighjælp stadig udelukket, og der stilles fortsat i dag krav til retslig handleevne og dansk statsborgerskab for at man kan stemme ved folketingsvalg.
Hvilket land fik først demokrati?
Hvornår opstod demokratiet? Man mener, at det første demokrati opstod omkring år 507 f.v.t. i Athen.
Hvem måtte ikke stemme i 1849?
Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme. I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret. Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.
Hvor fik Danmark ideen om demokrati fra?
I 1800-tallet blev Danmark påvirket af de demokratiske og nationale strømninger, som blandt andet udsprang af Den Franske Revolution i 1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til udtryk ved, at der blev oprettet stænderforsamlinger, der gradvist øgede den politiske bevidsthed i befolkningen.
Hvad skete der i 1953 i Danmark?
Ved revisionen i 1953 blev valgretsalderen ydermere nedsat, Landstinget blev opløst, og Danmark fik således et etkammersystem med Folketinget som eneste nationale repræsentative forsamling. Endelig blev der indført betinget kvindelig arvefølge til tronen.
Hvilken konge indførte demokratiet?
Grundloven 1849
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Hvad er de 7 F'er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.
Hvem kom i fængsel for at tale dårligt om kongen?
4. Han kom i fængsel for at tale dårligt om kongen. 6. Disse 7 grupper måtte ikke stemme: Fattige, Folkehold, Fallenter, Forbrydere, Fremmede, Fjolser og …
Hvornår fik alle stemmeret i Danmark?
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvem opfandt magtens tredeling?
Montesquieu omtaler i sit værk De l'esprit des lois fra 1748 magtens tredeling, hvor magten er opdelt i en udøvende magt (monarken eller en præsident, der gennem en regering leder den offentlige forvaltning, herunder politi, militær, skattevæsen osv.), en lovgivende magt (parlament, i Danmark Folketinget) og en ...
Hvem grundlagde Danmark?
I ca. 965 blev Danmark forenet og kristnet under Harald Blåtand, og med Junigrundloven den 5. juni 1849 gik Danmark fra at være et enevælde til at være et repræsentativt folkestyre.
Er Danmark et liberalt demokrati?
Liberale demokratier kan have en række forskellige forfatningsmæssige indretninger: de kan være republikker som USA eller Frankrig, eller konstitutionelle monarkier som Storbritannien eller Danmark.
Hvorfor blev grundloven ændret i 1920?
Danmark var neutral under verdenskrigen, og de folkevalgte ønskede ikke en valgkamp under krigen. Efter Verdenskrigen fik Danmark en del af det i 1864 tabte Slesvig tilbage. Genforeningen nødvendiggjorde en ændring af grundloven, som blev vedtaget den 10. september 1920.
Hvorfor fik de 7'er ikke stemmeret?
De var også udelukket fra politisk deltagelse, fordi de ikke besad den personlige myndighed, som var en forudsætning. Den fik de i 1899, og dermed var en af de store diskussioner i spørgsmålet om kvindelig valgret ryddet af vejen.
Hvordan opstod demokratiet i Danmark?
Med Grundloven fra 1849 blev Danmark officielt et demokrati. Men et egentligt demokrati, blev vi først i perioden 1900-1925. Vi gik fra kongevalgte regeringer til regeringer valgt af flertallet af den danske befolkning. I begyndelsen var det ikke alle borgere i Danmark, der havde stemmeret.
Hvem har opfundet demokratiet?
Demokrati som betegnelse blev for første gang brugt af grækerne i 500-tallet f.Kr.
Hvornår blev Sverige et demokrati?
Den svenske forfatning af 1772, også kaldet Den gustavianske forfatning er den grundlov (svensk: regjeringsform), som Gustav 3. af Sverige fremlagde og fik vedtaget af riksdagen den 21. august 1772 efter hans statskup to dage tidligere.
Hvornår fik Norge demokrati?
Men hvis man ser på, hvornår demokratiet blev indført i Danmark, Norge og Sverige, er der også interessante forskelle. I Norge fik man en grundlov med et moderne parlament allerede i 1814. I Danmark skete det først med Grundloven i 1849, og i Sverige endnu senere: I 1866.