Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede. Ikke alle "syv F'er" fik valgret i 1915, for eksempel var modtagere af fattighjælp stadig udelukket, og der stilles fortsat i dag krav til retslig handleevne og dansk statsborgerskab for at man kan stemme ved folketingsvalg.
Hvad skete der i 1915?
For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme.
Hvem fik ikke stemmeret i 1849?
havde tyende og modtagere af fattighjælp ikke stemmeret. I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for "De syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.
Hvem havde stemmeret i det moderne gennembrud?
Valgret i grundloven af 1915
Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.
Hvilken grundlov fik Danmark i 1915?
Grundloven af 1915
Med Grundloven af 5. juni 1915 fik kvinder og tjenestefolk også stemmeret til Rigsdagen, ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning. Den privilegerede valgret til landstinget blev afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede således genindført.
1915: demokrati og valgret - den lige og almindelige valgret
Hvem måtte ikke stemme før 1915?
Det vil sige, at hovedparten af befolkningen - 85 % - ikke havde valgret. Man talte her om "De syv F'er", der var udelukket fra at stemme, opstille til valg og dermed få politisk medborgerskab: Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.
Hvilke grupper fik stemmeret i 1915?
- Kvinder og tjenestefolk m. fl. ...
- Stemmeretsalderen ved folketingsvalg blev sat ned fra 30 til 25 år.
- Den privilegerede stemmeret til Landstinget blev afskaffet.
- Kongens ret til at udnævne landstingsmedlemmer blev fjernet.
- Muligheden for folkeafstemninger blev indført.
Hvornår fik kvinder lov til at stemme?
Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.
Hvornår fik fallenter stemmeret?
Forbrydere fik først stemmeret i 1959. En fallent er en, som er gået fallit eller konkurs. Sådanne mænd havde ikke stemmeret, da de ifølge Grundloven ikke måtte stå ”uden råderet over eget bo”. Fallenter fik stemmeret i 1959.
Hvornår var det folkelige gennembrud?
Det folkelige gennembrud (1900-1920) - Det Kgl.
Hvorfor blev grundloven ændret i 1915?
1915-grundloven var med sin væsentlige udvidelse af den almindelige og lige valgret en sejr for den demokratiske udvikling af vort samfund. Borgfredspolitikken, der fulgte i kølvandet på verdenskrigens udbrud i august 1914, var med til at bane vejen for alle partiers tilslutning til grundlovsændringerne.
Hvorfor fik de 7'er ikke stemmeret?
De var også udelukket fra politisk deltagelse, fordi de ikke besad den personlige myndighed, som var en forudsætning. Den fik de i 1899, og dermed var en af de store diskussioner i spørgsmålet om kvindelig valgret ryddet af vejen.
Hvornår fik husmænd stemmeret?
Junigrundlovens stemmeret, 1849
juni 1849 fik sin første grundlov, gav den stemmeret til alle mænd over 30, der opfyldte følgende kriterier: var i besiddelse af indfødsret. ikke stod i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl. ikke var modtager af fattighjælp, som ikke var tilbagebetalt.
Hvad skete der den 5. juni 1915?
Grundloven af 1915 blev vedtaget med støtte fra alle partier og symbolsk underskrevet af kongen den 5. juni ligesom den første grundlov i 1849.
Hvad skete der i 1914 til 1918?
Verdenskrig var en krig, der varede fra den 1. august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig, indtil våbenhvilen d. 11. november 1918.
Hvad skete der i 1819 i Danmark?
I 1819 fandt den såkaldt Jødefejde sted i Danmark; den eneste virkelige pogrom i Danmark. Det var kun få år efter, at jøderne havde fået borgerrettigheder i 1814, som havde været et emne, der delte meningerne.
Hvad betyder fallenter?
Definition af fallent
En fallent er en person, der er falleret (gået fallit), altså gået konkurs. Betegnelsen har en nedladende klang og anvendes så vidt vides ikke i lovgivningen. I konkursloven omtales fallenten fortsat som skyldneren, også efter konkursens indtræden.
Hvad betyder de 7 F'er?
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller historiker, ph.
Hvem måtte ikke stemme i 1800-tallet?
Med grundloven i 1849 blev Danmark formelt set et demokrati. I praksis var det dog kun mænd over 30 år med egen bolig, der havde stemmeret. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede måtte ikke stemme.
Hvad er de 5 F'er?
De 5 F'er måtte ikke stemme: Fruentimmere (gammelt ord for kvinder), folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser (mentalt udviklingshæmmede) og fattige.
Hvornår fik kvinder lov til at gå i skole?
1903: Kvinder får adgang til gymnasiet
Derfor blev loven om almenskoler fra 1903 epokegørende. Den gav nemlig piger adgang til den offentlige gymnasieskole, hvor de førhen kun havde haft adgang til privat undervisning, hvis de ville tage en studentereksamen og dermed opnå adgang til videregående uddannelse.
Hvornår blev kvinder myndige?
1880: Gifte kvinder får fuld rådighed over egen indtægt. 1899: Gifte kvinder bliver myndige. 1908: Kvinder får kommunal valgret og valgbarhed. 1915: Kvinder får politisk valgret og valgbarhed.
Hvad måtte kvinder ikke i gamle dage?
I 1800-tallet var alle kvinder i Danmark uden politisk indflydelse. Kvinden var afhængig af sin mand, da hun ikke kunne tjene penge eller uddanne sig. Skolen var kønsopdelt. Pigerne blev undervist i, hvordan de skulle gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som historie og naturvidenskab.
Hvem var Sif Obel?
Sif Obel, som Politiken dagen efter mente ville vade i ægteskabstilbud, hvis hun havde levet i Amerika. Optoget samledes på Amalienborg Slotsplads. De eneste, der manglede var kvinderne fra Socialdemokratisk Kvindeforening, som hellere ville fejre Grundlovsdag med deres kammerater i Søndermarken.