Hvem får oftest demens?

Forekomst af demens blandt 65+-årige Fra 2010 til 2022 har der, blandt personer på 65 år og derover, været mellem ca. 8.000 og 8.750 nye registrerede tilfælde af demens om året. I 2023 skete der en stigning til 9.675, hvilket svarer til ca. 27 nye tilfælde per dag året rundt.

Hvem har størst risiko for at få demens?

Forekomsten af demens, også kaldet prævalensen, er højere blandt kvinder end mænd. I Danmark udgjorde kvinder cirka 58 % af alle ældre diagnosticeret med demens i 2022, mens mænd tegnede sig for 42 %.

Hvem er disponeret for demens?

Demens er hyppig blandt ældre, især hvis de lever meget længe. Demens kan ramme flere ældre i en familie uden at være arvelig. Men hvis tre eller flere personer i lige linje i familien har haft demens med nogenlunde ensartede symptomer og forløb, kan det være udtryk for arvelig de- mens.

Hvem bliver ramt af demens?

I Danmark får et stigende antal mennesker demens som følge af den voksende ældrebefolkning. Langt de fleste diagnosticeres med demens, efter de er fyldt 80 år, men demens forekommer også blandt yngre mennesker. Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

Hvilke sygdomme kan udløse demens?

En pårørende fortæller om demens: Diagnosen

Hvad kan fremprovokere demens?

I Danmark viser nye undersøgelser foretaget af Nationalt Videnscenter for Demens, at to tredjedele af forebyggelsespotentialet i dansk kontekst ligger i fire risikofaktorer: Fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt.

Hvad er de første tegn på demens?

Et af de første tegn på, at man er ved at udvikle demens kan være, at mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed eller problemløsning begynder at svigte. Det er dog vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom.

Hvornår bliver man typisk dement?

Risikoen for at få demens stiger med alderen, og sygdommen viser sig typisk hos ældre over 65 år. Blandt den yngre del af befolkningen er der flere mænd end kvinder, der får en demensdiagnose.

Hvad kan man gøre for ikke at blive dement?

Kan man blive testet for arvelig demens?

Demens kan godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom. Ved genetisk rådgivning drøfter man sygdomsforløb og familiehistorien med en læge, og hvis det er muligt og relevant, kan man få tilbudt genetiske analyser (blodprøve).

Hvad fremmer demens?

Rygning, for meget alkohol, fed kost, overvægt og manglende motion er også faktorer, der kan fører til sygdommen. Fysisk aktivitet, socialt samvær og at holde gang i hjernen ser ud til at mindske risikoen for demens.

Hvordan tester man om man er ved at blive dement?

Hvis lægen har mistanke om demens, aftales en ny tid, hvor lægen foretager en kort helbredsun- dersøgelse, tager en blodprøve og som regel laver en kort test af hukommelsen og andre mentale funktioner. Nogle bliver også henvist til en scanning af hjernen.

Kan stress forveksles med demens?

Symptomerne udvikler sig i mange tilfælde langsomt og snigende, og det kan være vanskeligt at skelne symptomerne ved tidlig demens fra almindelig glemsomhed, forvirring, stress eller depression. Det er typisk en kæreste, ægtefælle, børn eller nære bekendte, som først opdager, at noget er forandret.

Hvad skal man spise for at undgå demens?

Der er en vis evidens for, at kostsammensætninger med et højt indhold af bl.a. grøntsager – især af den grønne, bladrige slags – samt bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr er associeret med en nedsat risiko for kognitiv svækkelse eller demens.

Kan man bremse begyndende demens?

Der findes ingen helbredende behandling mod demenssygdomme som f. eks. Alzheimers sygdom, Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens. Fraset sidstnævnte kan medicinsk behandling dog forsinke symptomernes udvikling for en periode.

Hvad kan forværre demens?

Manglende viden om hensigtsmæssig tilgang til pleje og omsorg øger risikoen for udfordrende adfærd hos personen med demens. Varetagelsen af pleje og omsorg kan desuden være en stor belastning for den pårørende og kan medføre øget frustration for både personen med demens selv og for pårørende.

Hvad kan udløse demens?

Demens skyldes forandringer i hjernen, som opstår på grund af hjerneskade eller sygdom. Forandringer i hjernen kan skyldes en pludseligt opstået hjerneskade, fx forårsaget af et trafikuheld, en blødning eller svulst i hjernen eller som følge af alvorlig vitaminmangel.

Hvordan holder man sin hjerne sund?

Daglig fysisk aktivitet er et godt middel til at styrke hjernen. Det betyder for eksempel, at du med mindst 30 minutters daglig motion, hvor du bliver lettere forpustet, kan forbedre din koncentrationsevne, indlæring og hukommelse. Samtidig får du mindre risiko for at udvikle sygdomme som depression og demens.

Kan rødbeder forebygge demens?

Nitrater i rødbeder er samtidig også med til at forebygge Alzheimers og demens. Nitrater giver et bedre blodomløb og sender masser af blod til din hjerne. 9. Rødbeder kan serveres på alverdens måder, så det behøver slet ikke være kedeligt at få det gode sundhedsboost!

Hvad er det første tegn på demens?

Kan demens ses i øjnene?

dobbeltsyn, eller at synet/øjnene ”hopper”. fejlopfattelse af ting i svag belysning eller følsomhed over for stærkt lys og skinnende overflader. at se farver og former korrekt. at se ting, der ikke er til stede (visuelle hallucinationer) eller have forvrængede synsindtryk.

Kan man blive dement som 50-årig?

Demens rammer oftest personer over 65 år, men kan ses helt ned i 40-50-årsalderen.

Kan demens komme og gå?

Mennesker med demens har ofte nedsat gangtempo og van- skeligt ved at gå. Problemerne kan skyldes selve demenssyg- dommen, eller at man bevæger sig for lidt og mangler muskelstyrke. Gangbesvær og nedsat gangtempo kan også være et af de første tegn på demens.

Kan man forudsige demens?

Muligheden for forudsigelse af demenssygdomme, der indtil videre er uhelbredelige, rejser imidlertid en række etiske spørgsmål. Ny forskning viser, at proteinet glial fibrillary acidic protein (GFAP) i blodet kan forudsige demens mindst 10 år før, symptomerne viser sig.

Hvad skal du helst ikke gøre, når du taler med en person med demens?

Undgå at irettesætte og skab god stemning

Det gør, at der let opstår misforståelser. Når vi irettesætter en person med en demenssygdom, fordi vedkommende ikke kan huske tingene rigtigt eller igen og igen begår den samme fejl, er det ofte et forsøg på at holde fast i det, personen var engang.