Rigsarkivet ved ikke automatisk, hvem du er, og har ikke en offentlig søgbar profil på dig, men du kan gratis bestille dine egne personlige oplysninger ved at udfylde en ansøgning på Rigsarkivets side om egne oplysninger.
Hvilke oplysninger kan man få på Rigsarkivet?
På Rigsarkivet kan man få historiske og administrative oplysninger om personer, slægt og samfund, herunder kirkebøger, folketællinger og personlige sager. Man kan blandt andet finde oplysninger om fødselstidspunkt, uddannelse, adoption og sundhedsoplysninger.
Hvordan finder jeg oplysninger om mig selv?
Selvbetjening. I CPR registerindsigt kan du se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i Det Centrale Personregister (CPR). Du kan også se, hvilke oplysninger der er registreret om børn, du har forældremyndigheden over. Registerindsigten er gratis.
Hvad koster det at få oplysninger fra Rigsarkivet?
Det er gratis at søge i Rigsarkivet online og at få udleveret oplysninger om dig selv, mens betaling kræves for særskilte undersøgelser eller specifikke attester.
Hvad kan man se på Rigsarkivet?
Rigsarkivet bevarer kilderne til din og Danmarks historie. Du kan finde materiale fra 1100-tallet og frem til i dag fra både myndigheder og private aktører. Autentiske data dokumenterer og kaster lys over, hvad du, vores samfund og vi som befolkning er rundet af.
Rigsarkivets kildekritik: Om kilder – Rubberstrup Pokalfinale 1
Hvordan finder jeg oplysninger om mig selv i Rigsarkivet?
Selvbetjening. Brug en blanket på Rigsarkivets hjemmeside til at søge indsigt i egne oplysninger fra en sag, der er afleveret til Rigsarkivet. Det er gratis at få udleveret dine oplysninger fra Rigsarkivet.
Kan man få adgang til Rigsarkivet?
Ja, man kan få adgang til Rigsarkivet via deres digitale tjenester, på fysiske læsesale eller ved at søge om tilladelse til lukket materiale.
Hvem har adgang til Rigsarkivet?
Vi er jeres arkiv
I har altid selv adgang til jeres afleverede materiale. Følsomme personoplysninger (jf. Databeskyttelsesforordningen) kræver dog Datatilsynets tilladelse, hvis det er digitalt materiale fx fagforeningsoplysninger, etnicitet mm. I må gerne aflevere personfølsomme data til Rigsarkivet.
Hvad opbevares på Rigsarkivet?
Rigsarkivet opbevarer arkiver fra alle myndigheder i staten og regionerne og fra halvdelen af landets kommuner. Rigsarkivet har også arkiver fra institutioner, organisationer, private virksomheder og privatpersoner.
Hvordan finder jeg en person i Rigsarkivet?
Du finder en person i Rigsarkivet ved at bruge online kilder som Arkivalieronline til kirkebøger og folketællinger, søge i arkivdatabasen Daisy eller bruge den generelle søgning på Rigsarkivet.
Hvem har søgt på mit CPR?
Hvem abonnerer på mine oplysninger i CPR? Ved at benytte CPR's registerindsigt på borger.dk kan du se, hvad der er registreret om dig i CPR. Her kan du også se, hvilke myndigheder og virksomheder der abonnerer på dine oplysninger.
Kan man finde oplysninger om en person?
Med en adresseforespørgsel kan du både som borger og virksomhed søge oplysning om en anden persons adresse - med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.
Hvor mange steder har man boet?
Sådan tjekker du, hvilke adresser du har haft som bopæl
Gå ind på ”Registerindsigt” i Det Centrale Personregister (CPR) Klik på ”Log på” og log på med dit MitID. Fold ”Adresse (tidligere)” ud.
Hvordan bruger man Rigsarkivet?
Hvordan benytter jeg Rigsarkivet? For at kunne benytte Rigsarkivets samlinger, skal du bestille dets arkivalier hjem. Dette gør du i praksis ved at oprette dig som bruger på arkivdatabasen Daisy. I arkivdatabasen kan du søge efter og få informationer om de ønskede arkivalier.
Hvordan finder jeg oplysninger om min familie?
Disse oplysninger vil man typisk finde ved at bladre sig frem i kirkebøger og folketællinger, som er tilgængelige online. Søger du slægtninge, som er født for over 100 år siden, har du også mulighed for at søge personer ved navnesøgning i indtastede folketællinger og kirkebøger.
Hvad hører Rigsarkivet under?
Rigsarkivet er en institution under Kulturministeriet.
Hvad står der om mig i Rigsarkivet?
Jeg kan ikke se, hvad der står om dig, da jeg ikke har adgang til personlige arkiver. Du kan gratis bestille dine egne oplysninger ved at udfylde en ansøgning på Rigsarkivet.
Kan man få oplysninger fra Rigsarkivet?
Ja, man kan godt få oplysninger fra Rigsarkivet. Du kan selv søge efter historiske data, bestille oplysninger om dig selv gratis eller søge i digitale kilder.
Hvordan finder man en person, når man kun har et navn?
At finde en person, når man kun har et navn, kan gøres ved at bruge online telefonbøger, sociale medier eller en officiel adresseforespørgsel.
Kan man selv søge i Rigsarkivet?
Ja, man kan sagtens selv søge i Rigsarkivet ved hjælp af online tjenester, fysiske læsesale og direkte søgning i registre.
Kan man komme ind og se Rigsarkivet?
Kom med ind bag facaden og oplev vores imponerende samling af dokumenter, kort og fotografier i Rigsarkivets afdelinger i København, Odense og Viborg. En unik mulighed for at komme tæt på de kilder, som har været med til at forme Danmarks historie.
Hvad er der i Rigsarkivet?
I Rigsarkivet kan man se historiske kilder fra 1100-tallet og frem til i dag, herunder kirkebøger, folketællinger og gamle håndskrifter. Det er gratis at besøge læsesalene, og mange ting kan også findes digitalt.
Kan man få hjælp på Rigsarkivet?
Du kan skrive til Rigsarkivet både som borger, forsker, slægtsforsker, myndighed og virksomhed. Her kan du: Få hjælp og vejledning til at bruge arkiver og data. Få vejledning om arkivering, anmeldelse og aflevering.
Hvordan finder man personer i kirkebøger?
Man finder personer i danske kirkebøger ved at bruge Arkivalieronline til at se scannede sider, søge på navn via Ancestry eller finde det rette sogn.
Hvem har boet i min lejlighed?
Du kan få adgang til oplysninger om tidligere ejere af dit hus ved at søge i den elektroniske Tinglysningsportal, hvor du kan se, hvem der har ejet huset over tid. Tinglysning registrerer alle ejendomsoverdragelser, pant og andre juridiske hæftelser på en ejendom.