Rationering betød, at man under besættelsen måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Opfindsomheden var stor, og havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.
Hvad spiste man i 40'erne?
De fleste spiste mad der i lige linje nedstammede fra det solide bondekøkken. Sammenkogte retter som bankekød, gullasch og labskovs. Stegeretter som medister, frikadeller, hakkebøffer, krebinetter, wienersnitsel og panerede svinekoteletter, og så enorme mængder sauce, bjerge af kartofler og masser af kål og gulerødder.
Hvad erstattede man marcipan med under besættelsen?
Marcipanen skulle naturligvis have chokoladeovertræk, og her kunne man af en spsk. fedt (helst ikke krydret), 25 gram flormelis og 25 gram kakao, et par spsk. olie og 3 blade husblas lave en fin erstatning.
Hvad spiste tyskerne under 2. Verdenskrig?
Inden udgangen af 1940 var yderligere dagligvarer som brød, gryn, smør, margarine og sæbe blevet rationeret. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark, og fra januar 1942 var der for eksempel ikke mere kakao og kaffe til salg. Der var rationering på visse varer helt frem til 1953.
Hvad spiste man under 1. verdenskrig?
Danmarks taktik under Første Verdenskrig var at holde sig neutral. En del af den taktik handlede om at sende smør, æg og bacon med skibe til England og dermed holde sig gode venner med englænderne, mens skibe fyldt med konservesdåser, med blandt andet gullasch i, var betalingen for tysk venskab.
Hvordan fungerede besættelsen? - 📜De første par måneder ⚔️
Hvad erstattede man marcipan med under krigen?
Marcipan kendes i Europa fra middelalderen. Under 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev mandlerne erstattet af kartofler eller mel samt bog eller andre nøddelignende kerner.
Hvad spiste man i 1945?
I 1945 slutter 2. Verdenskrig og Danmark er frit. Men på nogle områder fortsætter krigen. Besættelsestidens rationering på fødevarer som sukker, smør, brød, kaffe og the fortsætter, og det betyder sortbørshandel, erstatningsvarer og stalddørssalg.
Hvad erstattede mandler under besættelsen?
Mandelretter spillede en vigtig rolle i madkulturen på denne tid, fordi man på de mange fastedage i løbet af året ikke måtte spise hverken kød, mælk eller æg. Marcipan var bare en af de måder man brugte mandler i madlavningen i løbet af fasten, en anden var mandelmælk.
Hvor meget smør fik man for et smørmærke?
Mærker til 5 gram smør som kan deles til 2½ gram smør.
Hvad lavede man tobak af under krigen?
Også officerer, studenter og håndværkere fandt velbehag i piberygning, og til rygerne blev fremstillet såkaldte kridtpiber. De blev formet i kridtler og brændt og havde et pibehoved til tobakken og et rør, som førte røgen ind i mundhulen. Kridtpiber var billige og fungerede godt, men var skrøbelige.
Hvor længe var der rationeringsmærker?
Offentlig rationering i Danmark
Verdenskrig blev der i Danmark indført rationering af en række levnedsmidler i årene 1917 til 1921. Under 2. Verdenskrig blev rationeringen mere omfattende, og systemet med rationeringsmærker for mange varer blev udbredt. Rationeringen fungerede i Danmark 1939 til 1952.
Hvad kan man bruge i stedet for marcipan?
Hvis du ikke har marcipan, eller gerne vil prøve et billigere alternativ, så kan man faktisk bruge kartofler (sammen med mandelessens) som erstatning for marcipan.
Hvad drak man i 50'erne?
Jeg drak kaffe med sukker og fløde og spiste den mellemmad, som mor havde smurt, inden jeg stod op. Den bestod af en skive rugbrød og en skive hjemmebagt sigtebrød med et godt lag smør imellem. Også far drak kaffe, det gjorde alle i familien.
Hvad er den mest spiste ret i Danmark?
På førstepladsen over mest spise retter i Danmark i 2024 finder vi fortsat ”rugbrød med pålæg”, der også er den mest udbredte ret til frokost. På en typisk dag i 2024 får 7 % rugbrød med pålæg til aftensmad.
Hvad kaldte man aftensmad i gamle dage?
- Typisk begyndte man dagen med frokosten, som bestod af brød, grød, spegesild og stegt flæsk. Ved 6-7-tiden spiste man davre, som var brød eller grød, og ved 9-10-tiden indtog man lidt igen. Klokken 12 var der varm mad. Middag eller middagsmad hed dette måltid midt på dagen.
Hvad spiste man i 60'erne?
I 1960'erne hittede gryderetter som skipperlabskovs og mørbradgryde, sammen med den fransk-inspirerede ret Cordon Bleu. Og så blev den første spaghetti serveret ved middagsbordet, mens der til børnefødselsdage blev lavet drømmekage fra Brovst i store bradepander.
Hvilke varer var rationeret under besættelsen?
Allerede i september 1939 blev benzin og kul rationeret i Danmark og snart fulgte sukker, kaffe og te. Inden udgangen af 1940 var yderligere dagligvarer som brød, gryn, smør, margarine og sæbe blevet rationeret.
Hvilket land opfandt smør?
Den historie, forskerne i dag tror mest på, er, at smør blev opdaget et vilkårligt sted i mellemøsten for mellem 5000-7000 år siden. Det var på det tidspunkt, man begyndte at transportere fedtrig mælk i skindposer på hesteryg over længere afstande.
Hvor meget smør må man spise?
Hvor meget fedt (olie, smør og margarine) bør jeg spise? 25-30 gram olie, smør og margarine om dagen er passende. Det svarer til cirka to spiseskefulde. Højest ¼ af fedtet bør komme fra faste fedtstoffer (mættede fedtsyrer).
Hvad lavede man marcipan af under besættelsen?
Falsk marcipan lavet af kartoffelmos, kaffe lavet af byg og småkager med ærtemel. Det er ikke retter, man finder på menukortene rundt om i de nordjyske restauranter, men under besættelsen fra 1940-1945 var det en nødvendighed, at være kreativ med kokkerierne.
Hvad fik man typisk at spise under 2. verdenskrig?
Rationering betød, at man under besættelsen måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Opfindsomheden var stor, og havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.
Er mandler vigtige?
Mandlernes funktion er at opfange bakterier og virus, som kommer ind i kroppen gennem halsen. Nogle gange kan mandlerne selv blive betændte. Når det sker, opstår der feber og smerter i halsen. Mandlerne bliver røde og hævede, og der kan ofte ses hvide pletter på dem.
Hvad var der mangel på under besættelsen?
Under besættelsen var det økonomiske liv genstand for mange reguleringer og påbud. Der var mangel på forsyninger af føde- og dagligvarer, så rationeringskort og knaphed blev en del af hverdagen. Opfindsomhed i form af byttehandel, stalddørssalg og sortbørshandel blev en del af den uofficielle økonomi.
Hvad brugte man til marcipan under krigen?
Marcipan lavet af kartofler. 70 år er der gået, siden den sidste jul under besættelsen blev fejret med erstatningskaffe, havregrynskonfekt og falsk chokolade.
Hvad spiste man i Danmark for 1000 år siden?
Råvarer. Basiskosten for størstedelen af befolkningen bestod af brød og grød, fremstillet først og fremmest af rug og byg, og hertil kom havre, hvede, boghvede og hirse. Det daglige brød var bagt på rug, mens den brede befolkning kun har spist hvedebrød til fester. Byggen blev brugt til ølbrygning og til grød.