Diskussionen bør lægge naturligt op til konklusionen. Konklusionen afslutter din opgave. I konklusionen sammenfatter du kort og præcist dit svar på problemformuleringen ud fra analysens fund og diskussionens resultater og pointer.
Er diskussion og konklusion det samme?
Hvor du skriver kortfattet i konklusionen, skriver du mere dybdegående om emnet i diskussionsafsnittet. Her evaluerer du undersøgelsen, du diskuterer eventuelt dine forventninger og mulige grunde og konsekvenser af resultaterne, mulige begrænsninger og forslag til opfølgende research.
Er perspektivering før eller efter konklusion?
Perspektiveringen er ofte en del af konklusionen, men kan også optræde i et selvstændigt afsnit efter konklusionen.
Hvor lang skal ens konklusion være?
Hvor lang skal en konklusion være? Konklusionen skal fylde ca. 10 % af opgaven. I en 20-siders opgave skal konklusionen dermed fylde omtrent 2 sider.
Er perspektivering og diskussion det samme?
Perspektivering nævnes ofte i sammenhæng med diskussion, og den er det sidste punkt inden den samlede konklusion.
Afhandlingskonklusion Kapitel: 6 enkle trin + eksempler (afhandling & afhandlingskonklusion)
Er vurdering og diskussion det samme?
Forskellen på en diskussion og vurdering er hårfin, og de kan godt være en del af hinanden. Som tommelfingerregel er en diskussion mere objektiv end en vurdering, som har en tydeligere selvstændig stillingtagen.
Hvordan starter man et metodeafsnit?
- Hvilke kilder har du brugt – og hvorfor?
- Hvilke faglige metoder/analyseredskaber/synsvinkler har du brugt – og hvorfor?
- Hvordan har du gjort i praksis – og hvorfor?
Hvad er vigtigt i en konklusion?
Når du skriver en konklusion, er det vigtigt:
At det er tydeligt at du svarer på din problemformulering. At du ikke inddrager ny viden som ikke tidligere er redegjort for i opgaven. At opgavens hovedpunkter og vigtigste resultater fremtræder – samt en vurdering af de metoder der har været brugt.
Hvad skal en diskussion indeholde?
- At du har en redegørelse at diskutere ud fra.
- At du får styr på dine egne synspunkter på emnet.
- At du ser emnet fra flere sider.
- At du inddrager eksempler og kilder til at underbygge din argumentation.
- At du ikke anvender fodnoter.
Hvor lang skal en diskussion og vurdering være i SRP?
8-10 sider, en diskussion på ca. 3 sider og til sidst en konklusion på en halv side. Hvis du bare nogenlunde overholder det, bliver din opgave hverken for kort eller for lang. Det vigtigste er i hvert fald, at din analyse er det, der fylder mest i opgaven.
Hvor lang må en perspektivering være?
Din perspektivering skal være ca. 2.400 tegn inklusiv mellemrum.
Hvad skal en diskussion indeholde AU?
- Din analyse. Her kan du fx påpege analysens usikkerheder eller udfordre analysens resultater.
- Din metode og din teori. Her kan du fx påpege styrker og svagheder.
- Det videnskabsteoretiske ståsted ved at påpege, hvad det betyder for opgavens undersøgelse.
Hvad kommer først, teori eller metode?
Der er to måder at gribe præsentationen af teori og metode an på: 1) I separate teori- og metodeafsnit i starten af opgaven. 2) Undervejs i opgaven efterhånden som teorierne/metoderne skal anvendes. På de forskellige studier er der forskellige traditioner for, hvad man skal gøre.
Hvad er vigtigt i en diskussion?
En diskussion er en struktureret debat af et spørgsmål – noget man skal tage stilling til/besvare. Og ja, du skal altså diskutere med dig selv. Det vigtigste i en diskussion er, at du argumenterer, dvs. at du begrunder alle dine påstande med fagligt og logisk belæg.
Hvor lang skal en diskussion være DHO?
DHO skrives i fagene dansk og historie og skal fylde 6-8 sider. Her skal du vælge imellem 2 forskellige problemstillinger.
Hvordan slutter man en konklusion?
Det vigtigste ved en konklusion er:
At den lukker teksten. At den sammenfatter de synspunkter, som du er kommet frem til, men uden at være et resumé af teksten.
Hvad er forskellen på diskussion og konklusion?
Forskellen mellem diskussion og konklusion ligger i deres roller: Diskussionen dykker ned i analyse og fortolkning, mens konklusionen sammenfatter resultaterne for at give en afslutning. Selvom begge afsnit spiller en vigtig rolle i præsentationen af forskning, tjener de forskellige formål og har forskelligt indhold.
Hvor lang skal en konklusion være?
Det er en god idé at bruge lidt ekstra tid på at lave en god konklusion, selvom den skal være relativt kort. Læser man opgavens indledning, problemformuleringen/opgaveformuleringen og konklusionen, skal man i kort form få et indtryk af hele den problemstilling, du har arbejdet med.
Hvad består en diskussion af?
Når du skriver diskuterende, så handler det i stedet om at skabe et overblik over et emne. Det gør du ved at fremhæve forskellige synspunkter på emnet og dets problemstillinger. Du skal altså vise begge sider af en sag, og her er det vigtigt, at du ikke tager personligt stilling, men fremlægger synspunkterne neutralt.
Hvordan starter en god konklusion?
Din konklusion skal altid starte i et nyt afsnit eller på en ny side. Det skal være tydeligt for læseren, at din konklusion begynder. I større opgaver skal du typisk lave en underoverskrift med titlen “konklusion”.
Hvad skal en konklusion indeholde?
Her fortæller du din læser, hvad du har fundet ud af i din undersøgelse/analyse, og hvorfor det er vigtigt. Konklusionen skal opsummere din opgave. Derfor skal du ikke præsentere nyt stof her. En vigtig del af konklusionen er desuden, at du svarer klart og tydeligt på din problemformulering eller hypotese.
Hvor lang skal en problemstilling være?
Som sagt er en god problemstilling essentiel i en opgave, da den sikrer at man får besvaret opgavens hovedspørgsmål, og samtidig hjælper både læser og opgaveskriver med struktur og fokus. En problemstilling kan ofte bestå af 3-5 spørgsmål, men det er ikke blot tilfældigt udvalgte spørgsmål indenfor opgavens emne.
Hvor langt må et metodeafsnit være?
Metodeafsnittet bør fylde en halv til en hel side, afhængig af opgavens længde: Hvilke fag bruger du, og hvorfor er de særligt velvalgte til at besvare din problemformulering?
Hvad betyder empiri?
Når man undersøger noget videnskabeligt, tager man udgangspunkt i erfaringer i form af indsamlet empiri, fx observationer, kilder, cases, udsagn eller data. Empirien er det materiale, man analyserer, og som danner grundlag for videnskabelige erkendelser.
Hvad skal en metodediskussion indeholde?
Metodeafsnittet indeholder dine begrundelser for samt overvejelser over valg af teori og empiri. Her svarer du på, hvorfor du har valgt netop den eller de metoder og den teori eller de teoretiske begreber, du har gjort.