Du har ret til at få ”berigtiget” – altså rettet urigtige/forkerte oplysninger om dig. I tilfælde hvor det er svært at tale om ”forkert” og ”rigtigt”, har du ret til at få tilføjet din uenighed på en given sag. Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet.
Hvornår er der tale om en anmodning om berigtigelse af personoplysninger?
Retten til berigtigelse indebærer: Rettelse af urigtige oplysninger: Den registrerede har ret til at få sine urigtige personoplysninger rettet. Det betyder, at hvis den registrerede opdager, at dennes oplysninger er fejlagtige, kan vedkommende anmode den dataansvarlige om at korrigere dem.
Hvilke rettigheder har man som registreret?
- Ret til at se oplysninger (indsigtsret) ...
- Ret til berigtigelse (rettelse) ...
- Ret til sletning. ...
- Ret til begrænsning af behandling. ...
- Ret til indsigelse. ...
- Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Hvornår skal du opfylde oplysningspligten?
Når du eller din virksomhed indsamler informationer om brugere, klienter eller kunder, er du underlagt det, der kaldes oplysningspligt. Oplysningspligten gælder ved indsamling af personoplysninger - dvs. når der registreres personoplysninger om folk, eksempelvis i forbindelse med deres færden på internettet.
Hvornår har den registrerede ret til at få slettet oplysninger?
Du kan gøre brug af din ret til sletning hvis: Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for den dataansvarlige. Du trækker dit samtykke tilbage. Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
Handicappedes rettigheder: Retten til en uddannelse
Hvad betyder det, at kommunen har oplysningspligt?
Hensigten bag reglerne om oplysningspligt er at sikre, at den registrerede får kendskab til eksisten- sen af kommunens behandling af den registreredes personoplysninger og formålet med behandlin- gen, herunder sikre, at den registrerede kan varetage sine rettigheder i den forbindelse.
Kan man altid få slettet sine personoplysninger?
Oplysningerne skal ikke slettes
Politikeren kræver, at historien fjernes, fordi den behandler hans personoplysninger. Da personoplysningerne benyttes til at udøve jeres ytringsfrihed, er jeres virksomhed/organisation i princippet ikke forpligtet til at slette disse oplysninger.
Hvad er særlig oplysningspligt?
Oplysningspligten betyder, at når du behandler* oplysninger om personer, skal du give dem en række informationer. Du skal bl. a. fortælle, hvilke oplysninger du behandler, hvorfor du be- handler dem, og hvorfor du har lov til at behandle dem.
Kan den registrerede altid kræve at få korrigeret personoplysninger om vedkommende?
Med indsigtsretten, så har du pligt til at bekræfte hvorvidt at personoplysninger behandles om den registrerede, så denne kan benytte sig af sine rettigheder. Herudover, så har du også pligt til at give den registrerede indsigt i de specifikke personoplysninger, som du behandler om vedkommende.
Hvornår er der tale om en automatisk afgørelse?
At en behandling eller en afgørelse er automatisk, betyder, at der ikke er nogen fysisk person involveret. Du har ret til, at afgørelser, der har betydelig påvirkning på dig (f. eks. retsvirkning), ikke kun er baseret på automatisk behandling.
Hvad er registreredes rettigheder?
Formålet med de registreredes rettigheder er blandt andet: at skabe åbenhed om, hvem der behandler oplysninger om de registrerede. at give de registrerede mulighed for at få indsigt i hvilke oplysninger, der behandles om dem. at give de registrerede mulighed for at kræve, at urigtige oplysninger slettes, berigtiges mv.
Hvad er anmodning om indsigt?
Som borger har du ret til indsigt i personlige oplysninger, der indgår i sagsbehandlingen, jf. Databeskyttelsesforordningen Artikel 15. Her kan du anmode om indsigt i de personoplysninger som din kommune har registreret om dig.
Hvilke oplysninger må vi registrere om privatpersoner?
Behandling af personoplysninger
Følsomme oplysninger er oplysninger om rent private forhold som fx etnisk og politisk baggrund, religiøst tilhørsforhold, helbred, seksualitet, strafbare og sociale forhold. Almindelige personoplysninger er fx oplysninger om dit navn, økonomiske forhold eller kundeforhold.
Hvilke rettigheder har jeg?
- Ret til indsigt - Du har ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen.
- Ret til berigtigelse - Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet.
Hvornår er en oplysning fortrolig?
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse, f. eks. i en bekendtgørelse, er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af straffelovens § 152, stk.
Hvad er særlige personoplysninger?
Følsomme/særlige kategorier af personoplysninger
Race eller etnisk oprindelse. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold. Behandling af genetiske data og/eller biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person.
Hvornår har man ret til at få slettet oplysninger?
I hvilke tilfælde skal du slette? Du skal slette de oplysninger, personen beder om at få slettet, hvis: Du ikke længere skal bruge oplysningerne til det, du skulle bruge dem til, da du indsamlede dem. Du havde oplysningerne, fordi personen havde givet sit samtykke, og nu trækker personen sit samtykke tilbage.
Hvilke rettigheder har borgeren?
- beskyttelse af privatlivets fred,
- ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining,
- ytringsfrihed, herunder retten til uhindret på tryk at fremsætte sin opfattelse (dog altid under ansvar),
- religionsfrihed,
- forsamlingsfrihed og foreningsfrihed,
- bevægelsesfrihed,
Hvilke oplysninger er ikke personoplysninger?
Følsomme oplysninger er oplysninger om: Race og etnisk oprindelse. Politisk overbevisning. Religiøs eller filosofisk overbevisning.
Hvad er en fortrolig personoplysning?
Fortrolige oplysninger er en særlig kategori af oplysninger, der ikke nævnes udtrykkeligt i databeskyttelses- reglerne, men hvor særlige beskyttelsesbehov kan have betydning ved anvendelsen af databeskyttelses- reglerne. Fortrolige oplysninger vil endvidere ofte være underlagt særregulering i anden lovgivning.
Hvad er paragraf 154?
Servicelovens § 154 beskriver den generelle pligt for alle borgere til at underrette, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.
Hvad ligger der i sælgers loyale oplysningspligt?
Hvad er sælgers loyale oplysningspligt
Når en sælger ønsker at sælge sin ejendom til en køber, skal sælger oplyse køberen om alle ikke bagatelagtige forhold, som han kender eller burde kende, og som han må regne med, at en køber vil lægge vægt på. Dette kaldes sælgers loyale oplysningspligt.
Hvorfor kan kommunen ikke slette personoplysninger?
Opbevaring af dine personoplysninger
Oplysninger vil som udgangspunkt skulle arkiveres af kommunen, hvorfor disse ikke kan slettes, før kommunen efter arkivreglerne har fået en såkaldt kassationshjemmel hertil, og der samtidig ikke længere er et retligt eller administrativt behov for at gemme oplysningerne.
Hvor lang tid må man opbevare personoplysninger?
Du må opbevare personoplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, de er indsamlet til. Dvs. at du kan opbevare projektbeskrivelsen, så længe du arbejder med den eller med det efterfølgende bevilgede projekt. Derefter skal den slettes.
Hvem har mine data?
I CPR registerindsigt kan du se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i Det Centrale Personregister (CPR). Du kan også se, hvilke oplysninger der er registreret om børn, du har forældremyndigheden over. Registerindsigten er gratis.