DHO står for Dansk og Historie Opgave og er en opgave, der skal skrives i dansk og historie sammen. Det er på den måde en tværfaglig opgave, og formålet er blandt andet at give mulighed for en refleksion over fagenes forskelligheder, og hvordan de to fag arbejder videnskabeligt.
Hvad går DHO ud på?
DHO er en forkortelse for dansk-historieopgaven, som er en tværfaglig opgave i begge fag, dansk og historie. DHO er den første akademiske opgave, I skal skrive i gymnasiet. Opgaven er også en øvelse til SRO, som skrives i 2. g og SRP, som er den afsluttende opgave i 3.
Hvad skal en DHO-opgave indeholde?
- Forside.
- Indholdsfortegnelse.
- Indledning.
- Redegørelse.
- Analyser.
- Vurdering eller diskussion.
- Konklusion.
- Litteraturliste.
Hvilke metoder bruger man i DHO?
- Indledning.
- Redegørelse.
- Analyse. Historie.
- Diskussion og perspektivering.
- Konklusion.
Hvor meget tæller DHO på eksamensbevis?
DHO tæller ikke med på eksamensbeviset, men er øvelse til SRP og SRO.
09 DHO og HIO: Henvisninger og fodnoter i din opgave
Hvad tæller en DHO for?
g skal du skrive DHO, som står for Dansk/historieopgaven. Dansk og Historie samarbejder om et undervisningsforløb, som forbereder dig til at skrive opgaven. I forløbet vil du lære om fagenes måde at arbejde, fordybelse i et historisk emne, samt skriftlig og mundtlig formidling i fagene.
Hvad er et godt snit?
- Alle studerende, der har fået 9 eller derover i gennemsnit, har vist, at de kan blive fremragende studerende. De høje karakterer har ført til en tænkning, hvor de uddannelser med de højeste grænsekvotienter får et kvalitetsstempel.
Hvordan skal en DHO skrives?
DHO 'en skal skrives med 1½ linjeafstand og bred venstremargin (2,5–3 cm). Anvend gerne en klassisk skrifttype som Times New Roman eller Arial med en skriftstørrelse 12. DHO'en skal også have en indholdsfortegnelse, som giver et overblik over opgavens hovedafsnit.
Hvor mange kilder skal man have i DHO?
Du skal lave en henvisning hver gang, du bruger andres viden. Det vil sige, at du skal lave henvisninger, når du gengiver information eller fakta fra fx sekundærlitteratur i Dansk eller historiske fremstillinger.
Hvad er en redegørelse i DHO?
En redegørelse i DHO skal typisk sætte den historiske og/eller litterære ramme for opgaven og give læseren mulighed for at forstå opgavens senere afsnit. Det kan være, du bliver bedt om at forklare en begivenhed, et historisk forløb, en historisk periode, et historisk begrebs udvikling, en genre osv.
Hvor lang tid tager det at skrive DHO?
I løbet af dine 3 år på gymnasiet skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, • studieretningsopgave (SRO) på 2. år, januar-februar • studieretningsprojekt (SRP/SOP) på 3.
Er DHO en rapport?
Overskrifter: DHO er en rapport, så du må gerne bruge overskrifter som "Analyse", "Diskussion" og lignende. Men overskrifterne bliver bedre, hvis du udspecificerer dem, så du fx skriver "Analyse af Hitlers tale til Rigsdagen" og "Diskussion af levevilkårene".
Hvad er en diskussion i DHO?
Den sidste store del af din opgave, inden konklusionen, er diskussionsdelen. Det er her, du skal besvare den diskuterende del af problemformuleringen. At lave en god diskussion (som ikke bare bliver en redegørelse) tæller meget op i bedømmelsen af din opgave.
Hvordan skriver man en god indledning i DHO?
Først skal du præsentere dit emne og vise, hvorfor det er fagligt relevant at arbejde med. Dernæst skal du præsentere din problemformulering, som jo handler om, hvad du helt præcist vil undersøge om emnet og hvorda... Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.
Hvornår skal DHO afleveres?
De forskellige deadlines fremgår af ovenstående skema. Eleverne afleverer DHO-opgaven i uge 18, og forløbet afsluttes med den mundtlige årsprøve i løbet af juni. Forløbet afrundes endeligt i løbet af de første moduler i dansk og historie i 2g, hvor feedback og feedforward evalueres i makkerpar.
Hvor lang skal en redegørelse være?
Hvor lang skal den være? I de større skriftlige opgaver kan en redegørelse fylde flere sider. I hverdagens danskopgaver er den til gengæld kort. En tommelfingerregel er, at en redegørelse maksimalt må svare til 1/3 af længden på den samlede opgave.
Hvad består en DHO af?
DHO'en - en introduktion. DHO står for Dansk og Historie Opgave og er en opgave, der skal skrives i dansk og historie sammen. Det er på den måde en tværfaglig opgave, og formålet er blandt andet at give mulighed for en refleksion over fagenes forskelligheder, og hvordan de to fag arbejder videnskabeligt.
Er DHO svært?
Det er især svært hvis man ikke er motiveret eller mangler selvtillid. Vores dygtige og passionerede undervisere kan guide dig igennem forløbet, både ved at strukturere en læseplan, vise og forklare de bedste analysemetoder, og hjælpe dig med, hvordan man sætter en kildehenvisning og laver bilag.
Er DHO på eksamensbevis?
DHO og SRO er en forberedelse til det afsluttende SRP, hvor karakteren vil stå særskilt på dit eksamensbevis. DHO skrives i fagene dansk og historie og skal fylde 5-8 sider. Her udarbejder du en problemformulering i samarbejde med din lærer.
Hvad skal man have med i sin DHO?
- Indledning. Præsentation af emnet, teksterne og problemformuleringen.
- Redegørende afsnit. Fx redegørelse for en periode, den historiske baggrund eller for nogle teksters indhold.
- Analyserende afsnit. ...
- Diskussion: Sammenkædende afsnit. ...
- Konklusion.
Hvad sker der, hvis man afleverer DHO for sent?
Seneste afleveringstidspunkt skal overholdes. For sent afleverede opgaver betragtes som ikke-afleverede, og konsekvensen er, at opgaven ikke bedømmes (se dog længere nede under For sent afleverede opgaver). Den studerende bærer selv ansvaret for forsinkelser, der er opstået på grund af problemer med teknisk udstyr.
Hvad er bilag i DHO?
Et bilag eller appendiks er en samling af det materiale, du gerne vil stille til rådighed for læseren, men som ikke hører hjemme inde i opgaven, fx på grund af materialets omfang. Bilag tæller derfor normalt ikke med i opgivelsen af tegn i din opgave.
Er 7 en god karakter på universitetet?
Bestået/ikke bestået
Hvis der til en eksamen er et bestå-krav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren: 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, når hun/han får karakteren: 00 eller -3. Læs mere på karakterbekendtgørelsen (retsinfo.dk).
Hvor mange får 12 i snit?
Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 6,0 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct.
Hvad sker der, hvis man får 00 til eksamen?
Eleven/den studerende er ikke bestået, når hun/han får karakteren 00 eller -3. Karakteren 02 vil derfor være den laveste beståkarakter. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demon- strerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.