Alle elever i 10. klasse skal lave OSO, som betyder Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse. Du kan få vejledning hos eVejledning til dele af dit arbejde.
Hvad skal man skrive i Oso?
- Emne og indhold i forhold til din uddannelsesplan.
- Valg og brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.
- Valg og brug af kilder og materialer.
- Sammenhængen mellem indhold, produkt og fremlæggelse.
Hvad handler en oso opgave om?
klasse i folkeskolen eller på en efterskole, skal udarbejde en personlig opgave, der tager udgangspunkt i uddannelsesplanen. Den obligatoriske selvvalgte opgave, også kaldet OSO, handler om eleven og de overvejelser og oplevelser, eleven har været igennem for at træffe sit valg af uddannelse.
Hvad skal en oso fremlæggelse indeholde?
- En forside med navn, elevnr., uddannelse og emne.
- En indholdsfortegnelse med sidetal.
- En indledning hvor du/I præsenterer og begrunder valget af uddannelse og emne og hvad du/I gerne vil blive klogere på i OSO.
- Arbejdsspørgsmålene du/I har lavet.
- Beskrivelse af den ungdomsuddannelse du har arbejdet med.
Hvorfor skal man lave oso?
Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) er, som navnet antyder, en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolens 10. klasse. Formålet med opgaven er at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne.
Hvad-er-OSO-en-visuel-Post-it-forklaring (Converted)
Hvornår skriver man oso?
Alle elever i 10. klasse skal lave OSO, som betyder Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse. Du kan få vejledning hos eVejledning til dele af dit arbejde.
Hvor mange sider skal en oso opgave være?
En OSO skal typisk fylde 5-7 sider, men måske kan det være anderledes på din skole. Din lærer vil fortælle dig nærmere om kravene.
Hvordan laver man en god fremlæggelse?
- Sæt dig ind i stoffet. Hvis dit mål er at kunne tale frit, så hjælper det, hvis du sætter dig godt ind i stoffet. ...
- Øv fremlæggelsen inden. ...
- Lav et godt diasshow. ...
- Lav notekort. ...
- Omskriv lange sætninger. ...
- Læs ikke op. ...
- Brug kroppen. ...
- Tal højt og tydeligt.
Hvad skal en problemformulering indeholde?
- hvad du har iagttaget inden for dit emne.
- at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare.
- hvilke pointer du tror, du vil komme frem til.
- at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.
Hvad kendetegner en god mundtlig fremlæggelse?
Du behøver ikke at lave et detaljeret manuskript til den mundtlige fremlæggelse, mens du skriver på synopsen, men du er nødt til at have et rimeligt overblik over, hvad du vil bruge fremlæggelsen til, ellers risikerer du at få for meget stof, for lidt stof eller det forkerte stof til den mundtlige del.
Hvordan starter en problemformulering?
Når du skal lave en problemformulering, er det et godt udgangspunkt, hvis du starter med at brainstorme. Her noterer du alle de spørgsmål ned om dit emne, som du overhovedet kan komme i tanke om. Derefter udvælger du de spørgsmål, som, du synes, er mest interessante.
Hvor lang skal en problembaggrund være?
En problemformulering skal være sprogligt præcis og fyldestgørende, og den skal ikke være for lang. En rettesnor er at holde den under 10 linjer. Helt simpelt sagt går dit arbejde med opgaven/projektet ud på at producere viden, der gør det muligt for dit at besvare spørgsmålene i problemformuleringen.
Hvad er en delkonklusion?
I en delkonklusion kan du:
markere klart, hvad der var formålet med det foregående afsnit. vise hvilke resultater, du opnåede. pege på de områder, hvor du stadig mangler svar (og forklare, at du kommer ind på det i opgavens næste afsnit). finde stoffet til opgavens endelige konklusion.
Hvordan laver man et godt mundtligt oplæg?
- En præsentation af dit emne og dets relevans. Her præsenterer du også din problemformulering.
- En præsentation af din opgave i hovedpointer. Start evt. ...
- En præsentation af dine refleksioner vedrørende det flerfaglige perspektiv og den basale videnskabsteori.
Hvor mange gange skal man øve sin fremlæggelse?
Du kommer til at glemme, hvad du gerne vil sige og ender med at gentage information. Stræb efter at øve din præsentation 6 gange. Så er præsentationen frisk i din hukommelse, og du ved, hvad du skal gøre. Det vil også gøre dig mere forberedt på kommentarer og spørgsmål fra publikum.
Hvordan laver man en god afslutning?
Når du skal skrive en afslutning, skal du forsøge at finde en overordnet pointe i din tekst. Du kan fx tage udgangspunkt i et bestemt synspunkt, som du har været inde omkring i teksten. Derudover er det vigtigt, at din afslutning hænger sammen med indledningen.
Hvordan skriver man en indledning til Oso?
Forklar dit valg af job og uddannelse
Det er her, du giver en idé om, hvad der motiverer dig, og hvad du synes er spændende ved jobbet. Det kan også være godt at sige noget om, hvordan jobbet passer til dig, og hvad du forventer at få ud af uddannelsen i fremtiden.
Kan man tage 10. klasse to gange?
Det er muligt at gå i 8., 9. og 10. klasse to gange. Ligesom det er muligt at tage Folkeskolens afgangsprøver to gange.
Hvilket niveau er 10. klasse fysik?
Naturvidenskab på VUC findes på 4 niveauer: G niveau svarer til 9. klasse, F niveau er mellem 9. og 10. klasse, og E niveau svarer til 10.
Hvilket niveau er 10. klasse?
Niveau G svarer til 9. klasse og niveau E til 10. klasse. Det afsluttende højeste niveau D giver god faglig sammenhæng til hf-uddannelsen.
Kan man gå i 10. klasse uden 9. klasse?
For at blive optaget i 10. klasse, skal du have færdiggjort 9 års skolegang.
Hvor mange tager 10. klasse?
Hvert år tager over 30.000 unge 10. klasse.
Hvordan kan man starte en delkonklusion?
Hvordan starter man en konklusion? Start din konklusion med at opsummere dine hovedpointer fra delkonklusionerne for at få den røde tråd. Skær helt ind til benet og undgå at gentage dig selv. Efter opsummeringen, kan du i gang med en perspektivering.
Hvad er en opsummering?
Hvad er opsummering? Opsummering er praksis med at omformulere et stykke indhold (hvad enten det er nogle få sætninger eller et par afsnit) i kortere former, hvilket giver dig hovedideerne på en kortfattet måde.
Hvordan laver jeg en god konklusion?
- At det er tydeligt at du svarer på din problemformulering.
- At du ikke inddrager ny viden som ikke tidligere er redegjort for i opgaven.
- At opgavens hovedpunkter og vigtigste resultater fremtræder – samt en vurdering af de metoder der har været brugt.