Den almindelige lovgivningsprocedure indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet begge skal godkende et forslag, før det er vedtaget. Et forslag kan gennemgå op til tre behandlinger. Hvis der hurtigt kan opnås enighed mellem de to institutioner, vedtages forslaget typisk ved førstebehandlingen.
Hvad betyder lovgivningsprocessen?
Den almindelige lovgivningsproces Efter grundlovens regler forløber lovgivningsprocessen i fire faser: fremsæt- telse af lovforslag, forslagenes behandling i Folketinget, stadfæstelse af de vedtagne forslag og kundgørelse af loven.
Hvad er beslutningsprocessen i EU?
I EU træffer politikerne mange beslutninger på forskellige områder. Der findes tre forskellige måder at lave love på i EU: den almindelige lovgivningsprocedure, høringsproceduren og godkendelsesproceduren. Den mest brugte måde at træffe beslutninger på i EU er gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
Hvordan bliver en lov vedtaget i EU?
Det er som udgangspunkt Kommissionen, der kommer med forslag til EU-lovgivning. I langt de fleste tilfælde vedtages forslagene af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab. På enkelte følsomme områder, såsom skattepolitik, er det dog kun Ministerrådet, der vedtager lovgivningen.
Hvordan bliver en EU-lov gennemført?
De fleste EU-love vedtages via den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet (som er direkte valgt) og Rådet (som består af ministre fra de 27 EU-lande) har lige meget at skulle have sagt.
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
Hvordan opstår lovgivning?
Et lovforslag får lovskraft, når et flertal af Folketinget har vedtaget det, og regeringen har stadfæstet det. I praksis fremsætter regeringen lovforslag, som efter behandling i Folketinget bliver vedtaget af Folketinget, når forhandlinger mellem regeringen og partierne har sikret et flertal.
Hvem bestemmer lovene i EU?
Langt de fleste europæiske love vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Europa-Kommissionen. Proceduren er kendt som den almindelige lovgivningsprocedure eller fælles beslutningstagning.
Er der ligestilling i EU?
Ligestilling, især mellem mænd og kvinder, har gennem tiden været højt prioriteret i EU, og er det fortsat. Princippet om lige behandling mellem kønnene er nedskrevet i Romtraktaten og har været en del af EU-samarbejdet helt fra begyndelsen.
Hvor mange gange skal et lovforslag behandles, før det kan vedtages?
Lovforslag skal behandles i en proces, som lovforslag og beslutningsforslag skal igennem for at kunne vedtages af Folketinget. Love skal igennem 3 behandlinger. Beslutningsforslag skal alene behandles af Folketinget 2 gange.
Hvilken rolle spiller parlamentet i lovgivningsprocessen?
Hovedprincipperne i den almindelige lovgivningsprocedure er følgende: EU-Kommissionen fremsætter forslag til lovgivning. Rådet og Europa-Parlamentet vedtager lovgivningen. Medlemslandene har hovedansvaret for at gennemføre EU-beslutningerne.
Hvor mange faser er der i beslutningsprocessen?
Ved en beslutning forstås et valg mellem to eller flere alternativer. En beslutning kan beskrives som en proces, der gennemløber fire faser, som vist i figur 1.2. De stiplede linjer i figuren viser, at der er tale om en iterativ proces, der kan gennemløbes flere gange, inden den enedelige beslutning tages.
Hvad er beslutningsfasen?
Hvad er Beslutningsfasen? Beslutningsfasen er den del af en proces, hvor en person eller en gruppe vurderer forskellige muligheder, overvejer konsekvenserne af hver mulighed og træffer en endelig beslutning.
Hvad er forskellen på forordninger og direktiver?
En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen. Sådan er det ikke med direktiver. Direktiver er retsakter, der fastlægger et fælles mål, der skal nås i alle EU's medlemslande.
Hvilke fire faser kan lovgivningsprocessen opdeles i?
Lovgivningsprocessen kan opdeles i fire hovedfaser: initiativ, forberedelse, parlamentsbehandling og iværksættelse.
Hvad er den almindelige lovgivningsprocedure?
Den almindelige lovgivningsprocedure begynder med forelæggelsen af et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet. Den almindelige lovgivningsprocedure gælder for tiden på 85 definerede politikområder, som dækker størstedelen af EU's kompetenceområder. "Initiativretten" ligger hos Europa-Kommissionen.
Hvad indebærer grl. 3?
Regenten skal føre lovene ud i livet – har den udøvende magt. I dag betyder det blot, at regenten rent formelt udnævner ministrene i en regering. Derefter er det i praksis ministrene og deres ministerier, der sørger for, at lovene bliver overholdt.
Hvordan foregår lovgivningsprocessen?
Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen, og det er med til at sikre grundighed i lovgivningsarbejdet. Folketinget har selv vedtaget en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 40 dage.
Hvem kan stille lovforslag i EU?
2. HVEM KAN STILLE LOVFORSLAG I EU? I Danmark kan alle medlemmer af Folketinget og regeringen fremsætte lovforslag.
Hvem har den lovgivende magt i Danmark?
I Danmark er den lovgivende magt samlet i Folketinget og Kongen (Dronningen), mens den udøvende magt er hos Kongen, der formelt udpeger regeringen.
Hvornår kom ligebehandlingsloven?
Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår. Den indeholder også regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel. Ligebehandlingsloven er fra 1978 og bygger på EU's ligebehandlingsdirektiv fra 1976, der blev ændret i 2002.
Hvem sidder i EU-domstolen?
Består af en dommer fra hvert medlemsstat samt 11 generaladvokater. Koncentrerer sig om de væsentlige og principielle sager. Arbejder også med appelsager, fortolker love og kan annullerer EU-retsakter.
Hvordan lovgiver EU?
EU laver mange forskellige regler for medlemslandene gennem lovgivning. EU's love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De mest almindelige typer retsakter er forordninger, direktiver og afgørelser.