Baggrund for lovændringen Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Er lov om arbejdstidsregistrering vedtaget?
Lov om arbejdstidsregistrering er vedtaget. Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet m.
Er det lovpligtigt at tidsregistrere?
Tidsregistrering er nu lovpligtigt i Danmark
Det betyder, at alle arbejdsgivere skal have implementeret et tidsregistreringssystem til deres medarbejdere.
Hvem kan undgå tidsregistrering?
Hvem er undtaget fra loven om tidsregistrering? Medlemmer af ledelsen og personer, hvis arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette gælder også ansatte, der har fuld kontrol over deres arbejdstid, såsom dem med fleksible arbejdstider uden faste timer.
Er tidsregistrering omfattet af GDPR?
Hvad har tidsregistrering med GDPR at gøre? Faktisk en hel del. For når en medarbejder registrerer sin arbejdstid, er det en personoplysning, der skal behandles i henhold til GDPR.
Ny lov om tidsregistrering er nu vedtaget
Hvorfor skal arbejdstid registreres?
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen. På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
Hvad siger GDPR?
GDPR står for ”General Data Protection Regulation” og er på dansk også kendt som databeskyttelsesforordningen. GDPR er EU-reglerne for databeskyttelse og gælder bl. a., når private virksomheder behandler oplysninger om personer (personoplysninger). Alle danskere har som EU-borgere en række rettigheder i GDPR.
Hvem er ikke omfattet af tidsregistrering?
Visse højtlønnede ledere samt personer, som udfører arbejde af sådan en karakter, at deres arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra tidsregistreringskravet. Dette gælder også, hvis ansatte har fuld autonomi over deres arbejdstid, såsom fleksible arbejdstider uden faste timer.
Kan man blive tvunget ned i tid?
Hvis du ikke ønsker det, kan din arbejdsgiver ikke uden videre bestemme, at du skal gå ned (eller op) i tid.
Hvad er 48 timers reglen?
48-timers reglen er sat i verden for at beskytte ansatte mod urimelig arbejdsbelastning. Reglen indebærer, at den gennemsnitlige ugentlige (7 dage) arbejdstid - inden for en periode af 4 sammenhængende kalendermåneder - ikke må overstige 48 timer. Heller ikke selv om nogle af timerne måske teknisk er overarbejde.
Hvilke medarbejdere skal tidsregistrere?
Loven om arbejdstid og dermed pligten til at registrere arbejdstid gælder for de allerfleste lønmodtagere, der arbejder i Danmark – uanset, om du er privat eller offentligt ansat. Loven gælder ikke for administrerende direktører og selvstændige. Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er undtaget fra at tidsregistrere.
Hvem kontrollerer arbejdstidsregistreringen?
Lav en politik om arbejdstidsregistrering
Der skal også stå i din politik, at du som arbejdsgiver overvåger og kontrollerer de registrerede data for at dokumentere, at reglerne overholdes, og at data er korrekte. Det sikrer, at medarbejderen ikke kommer i farezonen for at overskride reglerne.
Hvor længe skal tidsregistrering gemmes?
Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.
Hvorfor har EU lovgivet om tidsregistrering?
Opsummering af den nye EU lov om tidsregistrering
Arbejdsgiveren skal sikre et tilgængeligt og objektivt system, hvor man kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Systemet skal være pålideligt, og formålet er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid.
Er det ulovligt at arbejde mere end 37 timer?
Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid skal fremgå af din ansættelseskontrakt eller af en gældende overenskomst. Fuld tid er normalt 37 timer om ugen, men det er tilladt at aftale et højere timetal.
Hvad hedder den nye lov om tidsregistrering?
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Er omklædning en del af arbejdstiden?
Det er ubestridt, at den tid, som medgår til sådan omklædning, der skal foregå på arbejdspladsen, må anses som arbejdstid.
Hvor lang pause har man krav på 8 timer?
Loven giver dig ret til at holde en pause, hvis din arbejdstid er længere end 6 timer. Pausen skal være så lang, at du får koblet ordentligt fra. Det er typisk en halv time, hvor du har tid og ro til at spise. Loven siger også, at du har ret til at holde pauser, hvis du har ”ensidigt gentaget arbejde”.
Kan min chef ændre min arbejdstid?
Din arbejdsgiver har mulighed for at indføre ændringer i dit ansættelsesforhold. Dine rettigheder afhænger af hvilken type ændring, der er tale om. I nogle tilfælde kan din arbejdsgiver ændre din stilling. Det kan fx være dine arbejdsopgaver, din arbejdstid eller dit arbejdssted.
Er det et krav at tidsregistrere?
Kravet om registrering af arbejdstid træder i kraft den 1. juli 2024. Alle arbejdsgivere, uanset størrelse, antal medarbejdere eller sektor, skal overholde kravet om tidsregistrering.
Hvordan skal arbejdstid registreres?
Du skal registrere din arbejdstid. Fra 1. juli 2024 skal du registrere al din arbejdstid - med streg under al. Her træder en ny lov i kraft, hvis formål er at sikre, at lønmodtagere overholder de lovmæssige regler for arbejdstid, fx hviledøgn og 11 timer-reglen.
Er ledere omfattet af 48 timers reglen?
Alle har ret til pauser og hviletid
Hviletidsbestemmelserne handler om, at alle ansatte, også ledere, har ret til daglig hviletid, et ugentligt fridøgn og ikke skal arbejde udover en fastsat maksimal arbejdstid. Den maksimale arbejdstid er som udgangspunkt 48 timer om ugen set over en periode på fire måneder.
Hvad er bøden for GDPR?
Reglerne siger at mindre alvorlige overtrædelser kan koste en virksomhed op til €10 mio. eller 2% af dens årlige omsætning, og at alvorligere overtrædelser kan koste helt op til €20 mio. eller 4% af dens årlige omsætning. Det er altså overtrædelsens karakter der bestemmer bødens størrelse.
Hvad betyder DPO?
En Data Protection Officer (DPO) er en form for intern databeskyttelsesombudsmand, der skal understøtte, at virksomheden overholder reglerne i persondataforordningen. Personen skal inddrages i alle spørgsmål, der drejer sig om databeskyttelse, og er også virksomhedens kontaktperson til Datatilsynet.
Hvornår er der brud på GDPR?
I databeskyttelsesforordningen defineres et brud på persondatasikkerheden på denne måde: ”Et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet".