Lovgivningen bag loven om tidsregistrering Et flertal i folketinget vedtog 23. januar 2024 en ændring af arbejdstidsloven, og den ændring betyder blandt andet, at arbejdsgivere nu skal registrere alle medarbejderes arbejdstid. Lovforslaget bygger på en partsaftale indgået mellem DA, FH og AC.
Hvordan skal arbejdstid registreres?
Som udgangspunkt skal du registrere din samlede daglige arbejdstid. Hvis du arbejder i forskellige tidsrum i løbet af dagen eller aftenen, skal du derfor selv holde regnskab og lægge tiderne sammen. Ifølge loven handler tidsregistreringen ikke om, at du skal registrere, hvor meget tid du bruger på forskellige opgaver.
Er lov om tidsregistrering vedtaget?
Baggrund for lovændringen
Den 23. januar 2024 blev et nyt lovforslag om obligatorisk tidsregistrering vedtaget i Danmark (Arbejdstidsloven), som følge af en EU-domstols afgørelse fra 2019. Den nye lov om tidsregistrering, der træder i kraft den 1.
Hvilke grupper skal ikke registrere arbejdstid?
En gruppe personer, der helt klart er undtaget, er direktører, ejere og medejere af en virksomhed. Hvis en medarbejder skal undtages kravet om registrering af arbejdstid, er det et krav, at medarbejderen er undtaget reglerne om hviletid (11-timers reglen og 1 ugentligt fridøgn) i hviletidsbekendtgørelsen.
Er det lovpligtigt at tidsregistrere?
Tidsregistrering er nu lovpligtigt i Danmark
Det betyder, at alle arbejdsgivere skal have implementeret et tidsregistreringssystem til deres medarbejdere.
Find din løsning til registrering af arbejdstid
Hvem kan undgå tidsregistrering?
Hvem er undtaget fra loven om tidsregistrering? Medlemmer af ledelsen og personer, hvis arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette gælder også ansatte, der har fuld kontrol over deres arbejdstid, såsom dem med fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvem kontrollerer arbejdstidsregistreringen?
Lav en politik om arbejdstidsregistrering
Der skal også stå i din politik, at du som arbejdsgiver overvåger og kontrollerer de registrerede data for at dokumentere, at reglerne overholdes, og at data er korrekte. Det sikrer, at medarbejderen ikke kommer i farezonen for at overskride reglerne.
Hvilke regler gælder for arbejdstid?
- Du må ikke arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer per uge i en periode på fire måneder.
- Ansatte skal have en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for 24 timer.
- Du har ret til et ugentligt fridøgn.
Er tidsregistrering omfattet af GDPR?
Hvad har tidsregistrering med GDPR at gøre? Faktisk en hel del. For når en medarbejder registrerer sin arbejdstid, er det en personoplysning, der skal behandles i henhold til GDPR.
Kan arbejdsgiver ændre arbejdstid?
Som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at ændre og tilrettelægge arbejdet, hvis det bliver nødvendigt. Hvis det er væsentlige ændringer i forhold til ansættelsesvilkår, har du mulighed for at sige nej. Derfor skal der altid varsles ved væsentlige ændringer.
Hvem er ikke omfattet af tidsregistrering?
Visse højtlønnede ledere samt personer, som udfører arbejde af sådan en karakter, at deres arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes, kan være undtaget fra tidsregistreringskravet. Dette gælder også, hvis ansatte har fuld autonomi over deres arbejdstid, såsom fleksible arbejdstider uden faste timer.
Hvem kontrollerer 48 timers reglen?
EU-dommen medfører at hvis medarbejderen opholder sig på arbejdspladsen, så skal selv kaffepauser og private gøremål i arbejdstiden medregnes, når arbejdstiden skal gøres op. Det er virksomhedens ansvar at kontrollere, at 48 timers reglen overholdes.
Er lov om arbejdstidsregistrering vedtaget?
Lov om arbejdstidsregistrering er vedtaget. Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet m.
Hvem har pligt til at registrere arbejdstiden ifølge arbejdstidsreglerne?
Som arbejdsgiver skal du have et system til registrering af arbejdstiden, som er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det er et krav til systemet, at: den daglige arbejdstid bliver registreret for hver enkelt medarbejder. medarbejderne har mulighed for at tilgå deres egne tidsregistreringer.
Kan min arbejdsgiver sætte mig ned i timer?
Hvis din arbejdsgiver beder dig om at gå ned i tid og løn, er det altid en væsentlig ændring af din stilling og ansættelsesvilkår. Derfor har du ret til at blive varslet i god tid, hvilket vil sige med et varsel, der svarer til dit individuelle opsigelsesvarsel.
Hvorfor skal arbejdstid registreres?
Hvis arbejdsgiver har stillet et sådant system til rådighed, er det medarbejderens pligt at udføre tidsregistreringen. På den måde kan arbejdsgiver holde tilsyn med, at medarbejderen ikke overstiger den maksimale arbejdstid og får den nødvendige hviletid.
Hvad er kravene til tidsregistrering?
Ifølge den nye § 4b i arbejdstidsloven1 skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for samtlige medarbejdere. Der er imidlertid ikke krav om præcist at registrere i hvilket tidsrum på dagen, arbejdet udføres.
Hvorfor har EU lovgivet om tidsregistrering?
Opsummering af den nye EU lov om tidsregistrering
Arbejdsgiveren skal sikre et tilgængeligt og objektivt system, hvor man kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Systemet skal være pålideligt, og formålet er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid.
Hvordan defineres arbejdstid?
Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid skal fremgå af din ansættelseskontrakt eller af en gældende overenskomst. Fuld tid er normalt 37 timer om ugen, men det er tilladt at aftale et højere timetal. Deltid er, når du arbejder færre timer end dine kolleger på fuldtid, dvs. som regel under 37 timer.
Kan 11-timers reglen fraviges?
Reglerne om daglig hviletid kan fraviges i tilfælde, hvor naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift (force majeure). Fravigelsen kan kun ske i nødvendigt omfang, og fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
Hvem er omfattet af Arbejdstidsloven?
Sammendrag. Ifølge de nye regler som træder i kraft 1. juli 2024, skal alle danske arbejdsgivere lovpligtigt registrere medarbejdernes samlede daglige arbejdstid. Loven pålægger arbejdsgivere at etablere et objektivt, tilgængeligt og pålideligt tidsregistreringssystem og give medarbejdere adgang til deres data.
Hvem gælder tidsregistrering for?
1. juli 2024 forpligter alle danske arbejdsgivere til at sikre medarbejdernes mulighed for tidsregistrering. Lovforslaget får betydning for alle arbejdsgivere og vil kræve nye processer og systemer for mange danske virksomheder.
Hvor længe skal tidsregistrering gemmes?
Systemet skal kunne måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid. Medarbejderne skal kunne finde deres egne oplysninger i systemet så længe de er ansat i virksomheden. Og oplysningerne skal gemmes i fem år fra de bliver indtastet.
Hvem gælder Arbejdstidsdirektivet for?
Arbejdstidsdirektivet gælder for alle virksomheder og organisationer, uanset størrelse eller branche. Det berører både arbejdsgivere og arbejdstagere, og det er vigtigt for virksomhedsejere og ledere at være fortrolige med direktivets bestemmelser for at sikre overholdelse af lovgivningen.