Kommentar: Denne paragraf slår fast, at domstolene skal være uafhængige af regeringen og forvaltningen. Den hænger tæt sammen med grundlovens § 3, der handler om magtens tredeling. Domstolene hører til under Justitsministeriet, men i 1998 indførte man en lov om en særlig styrelse af domstolene.
Hvad hører domstolene under?
Domstolsstyrelsen hører under Justitsministeriet, men justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelser over for styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser. Det understreger domstolenes selvstændige stilling og uafhængighed.
Er domstolene en myndighed?
Domstolene er en særlig type offentlig myndighed, idet de i modsætning til de førnænvte er dømmende. Karakteristisk for den offentlige myndighed er, at den har lovhjemmel til at være myndighedsudøvende, dvs. at myndigheden kan udstede påbud og, hvis ikke de opfyldes, sanktioner.
Er domstolene uafhængige?
Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængige af politiske interesser. Vi sikrer alle ret til en fair og lige behandling i det danske retssystem. Hvert år gennemfører Danmarks Domstole flere end 750.000 sager inden for områderne skifteret, fogedret, civilret, familieret, boligret og strafferet.
Hvem bestemmer over domstolene?
Domstolsstyrelsen har til opgave at administrere og udvikle Danmarks Domstole. Økonomisk hører styrelsen under Justitsministeriet, men justitsministeren kan ikke bestemme over styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser. Domstolsstyrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør.
09. Den interne afgørelsesproces
Hvem kan klage til domstolene?
Alle kan klage
Det er gratis at klage. Man har ikke krav på at få sin klage behandlet.
Hvem fører tilsyn med domstolene?
Domstolsstyrelsen fører tilsyn med behandling af oplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler uden for deres egenskab af domstol. Det betyder, at Domstolsstyrelsen fører tilsyn med retternes administrative arbejde, herunder behandlingssikkerheden.
Hvem kan fyre en dommer?
Kun med en lovændring kan Folketinget eller regeringen ændre på domstolenes kompetence, sagsbehandling eller organisation. Regeringen kan heller ikke afsætte en dommer – det kan kun en anden dommer. Kunne regeringen fyre en dommer, ville domstolene ikke længere være uafhængige.
Hvordan er domstolene i Danmark opbygget?
Domstolene i Danmark har 3 instanser: byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret.
Hvad er forskellen på en civil sag og en straffesag?
I disse sager er staten sagsøger, og fokus ligger på at fastslå, om den tiltalte er skyldig i en overtrædelse af straffeloven. Straffen kan variere fra bøder til fængselsstraffe. En vigtig forskel er, at straffesager har højere bevisbyrde end civile sager, hvor bevisbyrden er lavere.
Er domstolene omfattet af forvaltningsloven?
Loven omfatter ikke folketinget, folketingets ombudsmand og visse andre myndigheder med tilknytning til folketinget som f. eks. statsrevisionen. Uden for loven falder endvidere domstolene, også for så vidt angår de sager uden for den egentlige retspleje, der er henlagt til domstolene.
Hvad er en forvaltningsenhed?
En myndighed er en offentlig forvaltningsenhed, der har en lovudøvende funktion inden for rammerne af en stat, en delstat, en region eller en kommune, og som ikke er en parlamentarisk forsamling.
Er retsmøder offentlige?
Alle har som udgangspunkt adgang til at overvære retsmøderne. Der kan dog være sager, der behandles for lukkede døre, hvor der ikke er offentlig adgang. Pladsen i nogle retssale er begrænset.
Er domme offentlige?
Domme offentliggøres i hele domsstrenge. Kendelser fra Højesteret og Sø- og Handelsretten vil også kunne indgå. Øvrige straffesager vil også indgå i databasen, når domstolenes straffesager bliver fuldt digitaliseret.
Hvilke tre dele består vores domstole af?
Domstolene i Danmark har tre instanser: Byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret.
Er der jury i Danmark?
I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer.
Hvad er forskellen på byretten og landsretten?
Sager kan kun behandles i Landsretten som 1. instans , hvis en af parterne anmoder Byretten om at henvise sagen, fordi man mener at de spørgsmål dommerne skal tage stilling til, er af principiel karakter. Hvis dommeren i Byretten er enig i, at sagen er principiel, kan sagen føres i Landsretten som 1. instans.
Hvordan fungerer domstolene?
En af domstolenes opgaver er at kontrollere, at de øvrige statsmagter overholder loven. Domstolene skal sørge for, at lovgivning er i overens- stemmelse med grundloven og international lovgivning, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.
Kan man se afsagte domme?
I Domsdatabasen finder du afgørelser afsagt af domstolene i Danmark fordelt på både civile sager og straffesager.
Kan man fyre en bestyrelse?
Et bestyrelsesmedlem kan altid afsættes af dem, som har valgt eller udpeget medlemmet. Det betyder, at hvis ejerne ikke er tilfredse med et bestyrelsesmedlem, kan de vælge at “fyre” bestyrelsesmedlemmet. Det kræver dog, at der er flertal blandt ejerne for at afsætte bestyrelsesmedlemmet.
Hvilken magt har domstolen?
Den dømmende magt i Danmark er ifølge Grundlovens § 3 hos domstolene (se også Tvind-dommen) og omfatter straffesager, borgerlige sager mellem private eller mellem offentlig myndighed og private og endelig sager anlagt af private om lovligheden af en administrativ afgørelse.
Er Ankestyrelsen en offentlig myndighed?
Det er ikke længere Statsforvaltningen, men Ankestyrelsen, der fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder lovgivningen. Ændringen skete den 1. april 2017.
Hvor mange advokater har møderet for Højesteret?
Der er ca. 1.820 advokater med møderet for Højesteret. Der beskikkes advokat i straffesager og i sager, hvor parten har fri proces. Hvis den pågældende ikke har ønske om en bestemt advokat, vælger Højesteret en advokat.
Hvad er en præjudiciel forelæggelse?
En præjudiciel forelæggelse er en procedure, der giver en national retsinstans i en af EU´s medlemsstater mulighed for at forelægge retlige tvivlsspørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), før den nationale retsinstans afsiger dom i (hoved)sagen.