Er der notatpligt i alle sager?

Notatpligten efter offentlighedslovens § 13 gælder kun i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed mv. (afgørelsessager). Det er dog uden betydning for notatpligten, om der i den konkrete sag rent faktisk ender med at blive truffet en realitetsafgørelse, eller om sagen f.

Hvad er forskellen på notatpligt og journaliseringspligt?

Notatpligten betyder, i forsimplet form, at vi har pligt til at notere oplysninger, som vi modtager mundtligt eller på anden måde. Notatpligten gælder i afgørelsessager. Journaliseringspligten beskriver, at vi har pligt til at journalisere doku- menter, der er modtaget eller afsendt.

Hvorfor har man notatpligt?

En myndighed skal skrive et notat til en sag om oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Formålet med notatpligten er at sikre, at oplysninger ikke går tabt, hvis sagen f. eks. bliver givet til en anden sagsbehandler.

Er notatpligt en garantiforskrift?

Notatpligten er nært knyttet til officialprincippet. Både notatpligten og officialprincippet er garantiforskrifter. Det vil sige, at de garanterer, at afgørelsen bliver lovlig, hvis garantiforskrifter bliver overholdt.

Hvad skal ikke journaliseres?

Bekendtgørelser, cirkulærer og orienteringsskrivelser fra andre myndigheder om praksis på et område skal normalt heller ikke journaliseres. Med udtrykket ”betydning for sagen” i den anden betingelse sigtes der til, om dokumentet har betydning for sagens indholdsmæssige del, herunder dens afgørelse.

Sådan læser, forstår og opsummerer juridiske sager hurtigt

Hvornår er der notatpligt?

En myndighed har notatpligt i afgørelsessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.

Er der aktindsigt i materiale, der ved en fejl ikke er journaliseret?

Dokumenter er ikke undtaget fra aktindsigt, hvis de ikke er journaliseret. Du skal derfor stadig vurdere, om der kan gives aktindsigt i dokumenter, der ikke er journaliseret på sagen, men som er indgået i behandlingen af den.

Kan man klage over en mundtlig afgørelse?

Hvis afgørelsen er meddelt mundtligt, kan parten forlange at få en skriftlig begrundelse. Den, der har fået fuldt ud medhold, har dog ikke krav på en begrundelse efter forvaltningslovens regler.

Hvornår skal man ikke partshøre?

En myndigheds pligt til at foretage partshøring gælder ikke, når den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder mv., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder.

Hvilke forvaltningsretlige principper findes der?

Kan man læse journal fra psykolog?

Autoriserede psykologer har pligt til at føre ordnede optegnelser. Det betyder, at alle væsentlige oplysninger om klientens forløb skal noteres i journalen, og at der ikke skal indhentes samtykke for journalføringen. Hvis en klient ønsker det, har klienten ret til at få aktindsigt i egen journal.

Kan man få aktindsigt i interne dokumenter?

Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Som interne dokumenter anses dokumenter, der er ikke er afgivet til udenforstående, f. eks. interne mails og dokumenter udarbejdet til eget brug.

Hvad betyder god forvaltningsskik?

God forvaltningsskik er uskrevne regler og principper for, hvordan myndigheder bør behandle borgerne. God forvaltningsskik betyder bl. a., at en myndighed skal optræde venligt og hensynsfuldt overfor borgerne og på en måde, der styrker borgernes tillid til myndigheden.

Hvor længe skal journaler opbevares?

Opbevaringsperioden for læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætisters patientjournaler er mindst 10 år regnet fra den seneste optegnelse i patientjournalen. Hvorimod alle andre autoriserede sundhedspersoner skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år.

Hvor længe skal psykologer gemme journaler?

Selvstændige og privatansatte, som er omfattet af reglerne i psykologloven, skal opbevare journaler i mindst fem år efter seneste journalnotat.

Hvad er officialprincippet?

Definition af officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Hvornår er man part i en sag?

Man er part i en sag, hvis man har en retlig, individuel, væsentlig og direkte interesse i sagens udfald, dvs. hvis man modtager en afgørelse som klager eller ansøger. Man kan også være part, selvom man ikke er den egentlige modtager af afgørelsen i sagen, men alligevel berøres væsentligt af afgørelsen.

Hvad er forskellen på en afgørelse og en beslutning?

Afgørelse betyder, at der gives et svar i henhold til de regler i forvaltningsloven, der gælder for afgørelser, herunder, at afgørelsen indeholder en klagevejledning. Beslutning betyder, at der gives et administrativt svar inden for rammerne af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Kan man partshøre mundtligt?

En partshøring kan gennemføres både skriftligt og mundtligt.

Hvornår er en afgørelse ulovlig?

hvis afgørelsen ikke er blevet bekendtgjort over for adressaten • hvis et evt. krav om skriftlighed ikke er overholdt (i hvert fald ved bebyrdende afgørelser) • efter omstændighederne hvis en bebyrdende afgørelse er uklart formuleret. (Uklarhed i begunstigende afgørelser fortolkes til gunst for adressaten.)

Kan alle domme ankes?

Det er ikke alle domme fra familieretten, der kan ankes direkte til landsretten. Det afhænger af det forudgående forløb. Hvis din sag først har været afgjort i Familieretshuset og dernæst er afgjort af familieretten, kan du ikke anke familierettens dom direkte til landsretten.

Hvordan skriver man en god klage?

Kan man blive nægtet aktindsigt?

En myndighed kan give afslag på en anmodning om aktindsigt, hvis myndigheden mener, at anmodningen tjener et retsstridigt formål, eller hvis anmodningen har et chikanøst formål. Det står i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Hvad er egenacces?

Arkivlovens § 39 b, giver borgeren ret til at få indsigt i egne personoplysninger. Det er også muligt at få indsigt i elektronisk materiale efter arkivlovens § 39 a. Retten til egenacces er gratis.

Hvad kan man ikke få aktindsigt i?

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, kan der ikke meddeles aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Denne type oplysninger vil den, der søger om aktindsigt, altså ikke kunne få udleveret.